Én en­kelt øst­eu­ro­pa­e­er fik hur­ti­ge dag­pen­ge

Blot 18 EU-bor­ge­re fik i 2015 dag­pen­ge hur­tigt ef­ter at ha­ve op­tjent de­le af dag­pen­ge­ret­ten i hjem­lan­det. Blot en var fra Øst­eu­ro­pa. R og SF me­ner, at fryg­ten for vel­fa­erds­turis­me er over­dre­vet.

Berlingske Tidende - - VORDERSEITE - Af Jakob Us­sing jaku@ber­ling­s­ke.dk og Magnus Ul­ve­man maul@ber­ling­s­ke.dk

EU-bor­ge­res mu­lig­hed for at få dan­ske dag­pen­ge har i fle­re år va­e­ret et sa­er­de­les op­he­det po­li­tisk em­ne. Men nu vi­ser en frisk op­gø­rel­se fra Besk a ef tig el­ses mi­ni­ste­ri­et, at kun 18 bor­ge­re fra an­dre EU/EØS-lan­de i 2015 brug­te E U-reg­ler tila t med­reg­ne for­sik­rings-og besk a ef tig el­ses pe­ri­o­der fra hjem­lan­det tila t få hur­ti­ge­re ad­gang til dag­pen­ge i Dan­mark.

Kun én af dem var Øst­eu­ro­pa, mens 14 var fra nor­d­eu­ro­pa­ei­ske lan­de og tre var fra Sy­d­eu­ro­pa.

»Det dan­ske dag­pen­ge­sy­stem er ik­ke på den må­de un­der pres, som man kun­ne ha­ve fryg­tet. Jeg er glad for, at det er et me­get be­gra­en­set an­tal, for­di vi har en dansk, so­li­da­risk mo­del, der skal sik­re, at an­dre na­tio­na­li­te­ter ik­ke kom­mer her­til og gør hugst på vo­res dag­pen­ge­sy­stem, for så mi­ster vi op­bak­nin­gen til det,« si­ger besk a ef tig el­ses mi­ni­ster Tro­els Lund Poul­sen( V ).

Han me­ner, at tal­le­ne vi­ser, at det dan­ske op­tje­nings prin­cip, der mini­mum kra­e­ver tre må­ne­ders ar­bej­de i Dan­mark, vir­ker ef­ter hen­sig­ten.

I alt fik godt 6.600 EU/EØS-bor­ge­re dan­ske dag­pen­ge i 2015, men bort­set fra de 18 hav­de samt­li­ge de øv­ri­ge alt­så op­tjent ret­ten til dag­pen­ge pra­e­cis som dan­ske stats­bor­ge­re, nem­lig ved at ar­bej­de og be­ta­le skat i Dan­mark.

Her si­ger reg­ler­ne, at man skal va­e­re med­lem af en dansk a-kas­se i mindst ét år og ha­ve haft mini­mum 52 ugers fuld­tids­bes k ae f tig el­se in­den for de se­ne­ste tre år.

EU-bor­ge­re er en øko­no­misk ge­vinst

Pro­fes­sor Dor­te Sind­b­jerg Mar­tin­sen, der net­op for­sker i den van­dren­de ar­bejds­kraft i EU og ad­gan­gen til vel­fa­er ds sy­ste­mer, ser de 18 EU/EØS-bor­ge­re, der har brugt mu­lig­he­den fora t med­reg­ne for­sik­rings-og besk a ef tig el­ses pe­ri­o­der fra hjem­lan­det, so met» ek­stremt lavt an­tal«. Hun kal­der det en in­di­ka­tion på, at det dan­ske dag­pen­ge­sy­stem ik­ke bli­ver mis­brugt af an­dre EU-bor­ge­re.

»Det vi­ser, at det ik­ke er dø­ren ind til dag­pen­ge­sy­ste­met for EU-bor­ge­re. Det er me­get, me­get få, der be­nyt­ter sig af den her mu­lig­hed. I langt de over­ve­jen­de til­fa­el­de er de med­lem af en dansk a-kas­se, som en dan­sker vil­le va­e­re det for at få ad­gang til dag­pen­ge,« si­ger Dor­te Sind­b­jerg Mar­tin­sen, der er pro­fes­sor ved In­sti­tut for Statskund­skab på Kø­ben­havn Uni­ver­si­tet.

Dag­pen­ge kom­mis­sio­nen kom frem ti len lig­nen­de kon­klu­sion for pe­ri­o­den 2009-2014 ved at kig­ge på, hvor la­en­ge EU-bor­ge­re har haft et dansk CPR-num­mer, in­den de be­gyn­der at få dag­pen­ge.

Her var der stort set in­gen det før­ste år, og og­så kun me­get få det an­det år, hvil­ket in­di­ke­rer, at EU-bor­ge­re som mini­mum ar­bej­der to år i Dan­mark, in­den de kom­mer i be­rø­ring med dag­pen­ge­sy­ste­met.

Langt stør­ste­delen hav­de haft CPR-num­mer i me­re end fem år, før de kom i ind i dag­pen­ge­sy­ste­met.

Dor­te Sind­b­jerg Mar­tin­sen pe­ger dog på, at man bør se på de to­ta­le ud­gif­ter og ge­vin­ster ved, at EU-bor­ge­re ar­bej­der i Dan­mark. Det gør fle­re og fle­re EU-bor­ge­re, hvil­ket har sendt ud­gif­ter­ne i vej­ret, mens det sam­me er sket med ge­vin­ster­ne ved den uden­land­ske ar­bejds­kraft.

Og når det he­le reg­nes med, er EU-bor­ger­ne en øko­no­misk ge­vinst for Dan­mark. Det er kon­klu­sio­nen i den hidtil stør­ste un­der­sø­gel­se af om­rå­det, der blev of­fent­lig­gjort for ny­lig, og som Dor­te Sind­b­jerg Mar­tin­sen er en af for­sker­ne bag.

»Ford iman har be­talt for­sik­rings­bi­drag i et år, fi­nan­si­e­rer man ik­ke si­ne dag­pen­ge fuldt ud i det kom­men­de år. Det er der­for og­så vig­tigt at kig­ge på, hvor man­ge der får dan­ske dag­pen­ge, og hvor stor en stig­ning der er i det an­tal. Men man kan slet ik­ke gø­re det op i en­kelty­del­ser, for­di de og­så af­ha­en­ger af konjunk­tu­rer. Man er nødt til at kig­ge på det sam­le­de bil­le­de, og her vi­ser vo­res un­der­sø­gel­se, at EU-bor­ge­re bi­dra­ger me­re, end de får ud,« si­ger hun.

Bå­de ros og ris til nye EU-for­slag

Tro­els Lund Poul­sen un­der­stre­ger da og­så, at den fri be­va­e­ge­lig­hed i EU er med til »at gø­re Dan­mark ri­ge­re«, og at Dan­mark er et land, hvor der er be­hov for at få hja­elp ude­fra i pe­ri­o­der, når ar­bejds­mar­ke­det er un­der pres.

»Jeg er stor til­ha­en­ger af den fri be­va­e­ge­lig­hed. Men når det er sagt, så er det en ud­for­dring, at vi har ca. 30.000 kon­tant­hja­elps­mod­ta­ge­re, der er job­pa­ra­te. Vi skal som land va­e­re bed­re til at sik­re, at nog­le af de job, der i dag bli­ver va­re­ta­get af folk fra an­dre de­le af det eu­ro­pa­ei­ske fa­el­les­skab, i ste­det bli­ver va­re­ta­get af vo­res eg­ne bor­ge­re. Det kan man ik­ke klan­dre EU. Det er ik­ke den fri be­va­e­ge­lig­hed, der er et pro­blem dér. Det er og­så, for­di vi selv skal bli­ve bed­re til at ta­ge ini­ti­a­ti­ver,« si­ger han.

Han ro­ser EU-Kom­mis­sio­nen for at ha­ve brugt sin »sun­de for­nuft«, for­di den nu har fo­re­slå­et et op­tje­nings prin­cip­so m det dan­ske på EU-ni­veau, så EU-bor­ge­re skal ar­bej­de mindst tre må­ne­der i et land, in­den man kan med reg­ne­op­tje­nings pe­ri­o­der fra an­dre E Ulan­de.

Men til gen­ga­eld står han fast på, at det er et pro­blem, at EU-Kom­mis­sio­nen ik­ke vil va­e­re med til at in­dek­se­re bør­ne­check­en ef­ter ud­gifts­ni­veau­et i det land, hvor bør­ne­ne bor, li­ge­som han vil ka­em­pe imod for­sla­get om, at man skal kun­ne ta­ge dag­pen­ge med sig til et an­det EU-lan­de for at sø­ge ar­bej­de i seks må­ne­der mod at kun­ne gø­re det i tre må­ne­der, som reg­ler­ne er nu.

I de­cem­ber sag­de Tro­els Lund Poul­sen til Ber­ling­s­ke, at re­ge­rin­gen var »i alarm­be­red­skab« over de nye EU-for­slag, og det står han ger­ne på mål for, selv om det i beg­ge til­fa­el­de ik­ke dre­jer sig om vold­som­me be­løb – der er ta­le om ud­gif­ter på to­cif­re­de mil­li­onbe­løb.

Men det er li­ge me­get, hvis po­li­ti­ker­ne ik­ke kan for­kla­re for­nuf­ten i reg­ler­ne til bor­ger­ne, me­ner han:

»Reg­ler­ne skal gi­ve me­ning, så folk kan for­stå dem. For hvis der kom­mer en di­rek­te el­ler in­di­rek­te trus­sel mod den må­de, som de na­tio­na­le lan­de har op­byg­get de­res sy­ste­mer på, så går det ud over op­bak­nin­gen til det eu­ro­pa­ei­ske pro­jekt.«

De sam­le­de ud­gif­ter til dag­pen­ge­sy­ste­met –in­klu­sivs aer lig ud­dan­nel­se­sy­del­se, ar­bejds­mar­ked­sy­del­se og kon­tant ydel­se–v ari 2015 på 18 mil­li­ar­der kro­ner, hvoraf 1,2 mil­li­ar­der kro­ner, el­ler 6,7 pro­cent, gik til EU-bor­ge­re. 718 mil­li­o­ner kro­ner var til bor­ge­re fra de 11 cen­tral- og øst­eu­ro­pa­ei­ske lan­de. Det sva­rer til fi­re pro­cent af de to­ta­le ud­gif­ter.

Man er nødt til at kig­ge på det sam­le­de bil­le­de . Dor­te Sind­b­jerg Mar­tin­sen, pro­fes­sor ved KU

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.