Regn­vej­en til Hou­ston ci­ty

Kam­pen for li­vet ef­ter Har­veys ha­er­gen 1.200 dø­de ef­ter asi­a­tisk mons­un­regn Kli­ma­a­na­ly­se: Regn med me­re regn

Berlingske Tidende - - VORDERSEITE - Af Lars Hen­rik Aa­gaard lha@ber­ling­s­ke.dk

En­hver at­mos­fa­e­re- og kli­ma­for­sker er be­kendt med Clau­si­us-Cla­peyron­lig­nin­gen.

Det er en fy­sisk lov, der forta­el­ler, at varm luft kan in­de­hol­de me­re vand­damp end kølig luft.

Dens rig­tig­hed kan i Dan­mark af­la­e­ses gan­ske sim­pelt, nem­lig ved at se på ud­vik­lin­gen i den år­li­ge mid­del­ned­bør.

Si­den 1874 er den år­li­ge ned­bør her­hjem­me ste­get me­re end 15 pct. I sam­me pe­ri­o­de er den år­li­ge mid­del­tem­pe­ra­tur ste­get ca. halvan­den grad.

Men den kan i den grad og­så af­la­e­ses i ned­bør­sek­stre­mer­ne. Hvil­ket er langt vig­ti­ge­re. For det er her, at katastroferne ind­tra­ef­fer, hvil­ket ik­ke mindst kø­ben­hav­ner­ne blev sig smerte­ligt be­vidst un­der re­kord­s­ky­brud­de­ne over by­en 2. juli 2011.

De 135 mm vand, der på et par ti­mer over­man­de­de ho­ved­sta­den, blev et alarmopkald for bor­ge­re, po­li­ti­ke­re og eks­per­ter og der­med ka­ta­ly­sa­tor for mil­li­ard­dy­re kli­ma­til­pas­nings­pla­ner, der ad åre skal gø­re by­om­rå­der her­hjem­me i stand til bed­re at hånd­te­re de som­mer­li­ge ka­em­pe­ka­ska­der.

Sky­brud­de­ne her­hjem­me bleg­ner dog i for­hold til de vand­ka­ta­stro­fer, man i de se­ne­re år er ble­vet ud­sat for i an­dre de­le af ver­den. Ka­ta­stro­fer, der i fle­re til­fa­el­de blev for­va­er­ret af en sta­digt var­me­re at­mos­fa­e­re, som føl­ge­lig kan in­de­hol­de me­re fugt.

Det er stor­by­en Hou­ston i det sy­døst­li­ge Te­xas et frem­ra­gen­de ek­sem­pel på.

Si­den den tro­pi­ske or­kan, Har­vey, gik i land sid­ste we­e­kend og for­vand­le­de sig til et hvirv­len­de og gi­gan­tisk lav­tryk, har den le­ve­ret ned­bør i ma­eng­der, der er hin­si­des al er­fa­ring i ik­ke ba­re Te­xas, men i he­le USA.

Re­sul­ta­tet har va­e­ret, at USAs fjer­de­stør­ste by­om­rå­de blev bragt til prak­tisk ta­get kom­plet stands­ning, mindst 30 men­ne­sker dø­de, og byg­nin­ger og in­fra­struk­tur til for­ment­lig fle­re hund­re­de mil­li­ar­der kr. blev øde­lagt af vand­mas­ser.

Tirs­dag ef­ter­mid­dag lo­kal tid hav­de en regn­må­ler i Ce­d­ar Bay­ou umid­del­bart øst for Hou­ston re­gi­stre­ret ube­gri­be­li­ge 1.318 mm ned­bør un­der Har­veys ha­er­gen. Det er ny ned­børs­re­kord på det ame­ri­kan­ske fast­land for et en­kelt vej­r­sy­stem – og op mod det dob­bel­te af he­le den år­li­ge mid­del­ned­bør her­hjem­me.

I den for­bin­del­se har det store og respek­te­re­de ty­ske Pots­dam-kli­ma­forsk­nings­cen­ter ud­sendt en med­del­el­se med den kon­klu­sion, at føl­ger­ne af Har­vey, ik­ke mindst den ek­stre­me ned­bør »med me­get stor sand­syn­lig­hed blev for­va­er­ret i kraft af men­ne­ske­skabt glo­bal op­varm­ning«.

Men alt er ik­ke størst i USA.

I In­di­en fik man i 2004 en ny na­tio­nal regn­re­kord i hus: 1.168 mm på ba­re 24 ti­mer. Året ef­ter om­kom over 1.000 men­ne­sker i og om­kring den in­di­ske me­ga­by Mum­bai, da den på 24 ti­mer druk­ne­de i na­e­sten en me­ters ned­bør: 944 mm.

Og i dis­se uger ha­er­ges he­le ba­el­tet fra In­di­en over Ne­pal til Bang­la­desh af ka­ska­der af regn fra re­gio­nens mons­un, der ka­rak­te­ri­se­res som den mest ned­børs­ri­ge i ti år.

Iføl­ge FN er na­e­sten 41 mio. men­ne­sker i de tre lan­de di­rek­te på­vir­ke­de af den ek­stre­me ned­bør, der har for­år­sa­get om­fat­ten­de over­svøm­mel­ser og fa­ta­le mud­der­skred.

Den hu­ma­ni­ta­e­re ka­ta­stro­fe har i ve­st­li­ge me­di­er stå­et i skyg­gen af Hou­ston-over­svøm­mel­ser­ne. Og det på trods af, at mindst 1.200 men­ne­sker er om­kom­met, og tu­sin­der af kva­drat­ki­lo­me­ter mar­ker med vi­ta­le af­grø­der er druk­net i vand.

Sam­ti­dig er Mum­bai end­nu en gang ramt af over­svøm­mel­ser, der ka­rak­te­ri­se­res som de va­er­ste si­den tra­ge­di­en i 2005. Med den kon­se­kvens at In­di­ens fi­nans­ho­vedstad og na­est­stør­ste by ak­tu­elt er luk­ket ned, ak­ku­rat som Hou­ston.

Men in­de­ba­e­rer det, at ver­den i dis­se år bli­ver ramt af fle­re og stør­re vej­r­re­la­te­re­de ka­ta­stro­fer end tid­li­ge­re?

Iføl­ge FN har der va­e­ret en ja­evn stig­ning i den ty­pe be­gi­ven­he­der si­den 1985. Men an­sku­er man ale­ne katastroferne fra en øko­no­misk vin­kel, er hi­sto­ri­en en lidt an­den.

Iføl­ge det store gen­for­sik­rings­sel­skab Mu­nich Re er ta­be­ne ef­ter glo­ba­le vej­r­ka­ta­stro­fer (som pro­cent­del af brut­to­na­tio­nal­pro­duk­tet) ge­ne­relt fal­det gen­nem de se­ne­ste 25 år. Men den fal­den­de pri­sten­dens skyl­des først og frem­mest, at de fle­ste lan­de bli­ver ri­ge­re og ri­ge­re, hvor­for ska­desom­kost­nin­ger­ne nu ud­gør en min­dre an­del af de en­kel­te lan­des øko­no­mi. Ska­der­ne i sig selv er ik­ke ble­vet min­dre.

End­vi­de­re har man i tal­ri­ge ud­vik­ling­s­lan­de i dag langt me­re ef­fek­ti­ve vars­lings­sy­ste­mer for far­ligt vejr, li­ge­som man har få­et bed­re, om end ik­ke til­freds­stil­len­de, di­ger og be­skyt­tel­ses­rum.

Af sam­me år­sag ser man i et i øv­rigt ek­stremt kli­masår­bart og be­folk­nings­ta­et land som Bang­la­desh i dag ik­ke vej­r­ka­ta­stro­fer i sam­me uhyg­ge­li­ge ska­la som tid­li­ge­re. I 1970, da lan­det var i knae af bor­ger­krig og hed Øst­paki­stan, om­kom om­kring en halv mio. men­ne­sker i over-

Vej­en frem er to­si­det. Den før­ste og van­ske­lig­ste er at be­gra­en­se el­ler li­ge­frem sa­et­te en stop­per for men­ne­skers på­virk­ning af kli­ma­et. Den an­den hed­der til­pas­ning. Det vil si­ge mil­li­ard­dy­re in­ve­ste­rin­ger …

svøm­mel­ser i klo­dens nok va­er­ste na­tur­ka­ta­stro­fe i den sid­ste halv­del af for­ri­ge år­hund­re­de.

Men hvor­dan vil si­tu­a­tio­nen va­e­re i 2050 – el­ler i år 2100?

Al­le­re­de i mid­ten af år­hund­re­det ven­tes klo­den at bug­ne af om­kring ti mia. men­ne­sker, og en stor del af dem vil klum­pe sig sam­men i kyst­by­er og frugt­ba­re del­ta­er, hvor cyklo­ner kan an­kom­me fra et var­me­re og støt sti­gen­de hav, og hvor regn i end­nu stør­re ma­eng­der end i dag kan va­el­te ned gen­nem fos­sen­de flo­der.

Ale­ne i USA for­ven­ter man, at ri­si­ko­en for det, der i dag be­teg­nes som en 100 års over- svøm­mel­se, kan sti­ge 40 gan­ge frem mod 2050 i den ty­pi­ske ame­ri­kan­ske kyst­by.

Vej­en frem er to­si­det: Den før­ste og van­ske­lig­ste er at be­gra­en­se el­ler li­ge­frem sa­et­te en stop­per for men­ne­skers på­virk­ning af kli­ma­et. Den an­den hed­der til­pas­ning. Det vil si­ge mil­li­ard­dy­re in­ve­ste­rin­ger i bl.a. di­ger og regn­vands­hånd­te­ring. Samt flyt­ning af mil­li­o­ner af men­ne­sker fra la­ve og sa­er­ligt over­svøm­mel­se­s­tru­e­de are­a­ler.

Som si­tu­a­tio­nen er ak­tu­elt, sy­nes man utal­li­ge ste­der i ver­den at for­hol­de sig pas­sivt til beg­ge de­le. Det sy­nes ik­ke mindst at ga­el­de i olie- og boom­by­en Hou­ston.

Ja­mes Ar­chi­ab­le bar sin cy­kel gen­nem cen­trum af Hou­ston – og måt­te li­ge­som tu­sind­vis af an­dre ind­byg­ge­re i det ka­ta­stro­fe­ram­te om­rå­de i Te­xas selv fin­de vej til nød­hja­elps­cen­tre­ne i om­rå­det. Fo­to: Jo­nat­han Ba­ch­man og Mi­cha­el Wy­ke

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.