Pyn­te­pu­de­kvin­der­ne har sej­ret ad hel­ve­de til

Berlingske Tidende - - NYHEDER - NATHALIE OSTRYNSKI

Det nye IKEA-ka­ta­log er lan­det i po­st­kas­ser­ne, og man kan ik­ke ta­ge øj­ne­ne va­ek fra den ly­se­rø­de va­eg, der fyl­der det me­ste af for­si­den. Selv dø­ren er ma­let ly­se­rød i det rum, bo­lig­va­re­hu­set har valgt til at il­lu­stre­re li­vet an­no 2017.

En blød pink, der si­ger: ’Her bor en kvin­de – og mu­lig­vis en mand.’

Han er i hvert fald sva­er at se. Jeg ta­en­ker ik­ke, at det er ham, der valgt den gu­le so­fa, de man­ge py­n­te­pu­der og de sir­ligt ar­ran­ge­re­de grøn­ne plan­ter, der el­lers ud­gør in­te­r­i­ø­ret på for­si­den. In­gen af han­køn vil ved de­res ful­de fem va­el­ge en far­ve, der hver dag får dem til at tra­e­de ind i en in­fan­til drøm af et pi­ge­va­e­rel­se, hvor no­gen så­gar har sat et in­dram­met fo­to af or­det »love«.

For­si­de­bil­le­det ce­men­te­rer det, der er en sand­hed i de fle­ste dan­ske hjem: Pyn­te­pu­de­kvin­der­ne har sej­ret ad hel­ve­de til. Det er kvin­der­ne, der be­stem­mer, hvor­dan til­va­e­rel­sen in­den for de fi­re va­eg­ge bli­ver ind­ret­tet. Det er da­mer­ne der­u­de, der som ma­trik­ler­nes dik­ta­to­rer har »the last saying« i alt fra far­ven på vi­ske­styk­ker (ja, det er en ting, man kan gå op i) til, hvor­dan frug­ter­ne skal ar­ran­ge­res i skå­len.

Det er dem, der li­ster sig ind og ret­ter på va­ske­tø­jet, ef­ter at man­den har ha­engt det op – for­di det skal va­e­re på de­res må­de.

Ind­køb­s­tu­re i IKEA er som be­kendt det ma­te­ri­a­le, skils­mis­ser er gjort af. Man skal hel­ler ik­ke op­hol­de sig man­ge mi­nut­ter i IKEA el­ler an­dre bo­lig­va­re­hu­se for den sags skyld, før man ser dem: Ma­en­de­ne, der er sun­ket sam­men i stil­hed på de ud­stil­le­de so­fa­er og sto­le, imens kvin­der­ne vif­ter end­nu en nips­gen­stand for­an de­res na­e­se: »Er den ik­ke pa­en?«, si­ger de til man­den, der bi­der ta­en­der­ne sam­men i for­sø­get på at kva­e­le en stor men­tal fuck-fin­ger af li­ge­gyl­dig­hed.

Han ved det godt: I IKEA (og i li­vet ge­ne­relt) fun­ge­rer man bedst som men­ne­ske, hvis man vi­ger langt uden om eta­gen med den is­ce­ne­sat­te bo­li­g­ud­stil­ling og går di­rek­te hen for at hand­le. Det er jo der­for, de har store car­por­te i Jyl­land. Der skal va­e­re re­fu­gi­er til py­n­te­pu­de­kvin­der­nes ma­end.

Blad­rer man re­sten af IKEA-ka­ta­lo­get igen­nem, lig­ner det una­eg­te­lig og­så en våd drøm kom­po­ne­ret af en kvin­de fra den kre­a­ti­ve klas­se: Her sid­der he­le fa­mi­li­en og spil­ler mu­sik sam­men (far på sax, mor på gu­i­tar). Her står hun på køk­kengul­vet og udø­ver yo­ga, imens bar­net ser be­un­dren­de på. Her sid­der hen­des mand og spil­ler klog skak med søn­nen.

Og man­den? Han er for det me­ste iført en blød, bei­ge rul­le­kra­ve­strik, så han ik­ke står for me­get i kon­trast til den ly­se­rø­de va­eg, IKEA har fun­det plads til selv ude på ba­de­va­e­rel­set (hvor stop­per det?!).

Ma­en­de­ne ude i de dan­ske hjem si­ger ja til alt det. For hus­fre­dens skyld, si­ger de med et und­skyl­den­de grin. Men de for­står ik­ke, at for kvin­den med hang til sir­li­ge stil­le­ben i hvert le­digt hjør­ne af hu­set, er hver om­ro­ke­ring af in­te­r­i­ø­ret en magt­de­mon­stra­tion. Selv om hun be­lej­ligt na­ev­ner or­det »li­ge­stil­ling« ved fest­li­ge lej­lig­he­der, for­di det er com­me il faut, vil hun va­e­re hjem­mets CEO.

Iro­nisk nok ba­e­rer årets IKEA-ka­ta­log un­der­tit­len: »Plads til li­vet«. Det bur­de ret­te­ligt om­skri­ves til: »Plads til py­n­te­pu­de­kvin­den«.

Nathalie Ostrynski er jour­na­list på Ber­ling­s­kes ind­lands­re­dak­tion

Blad­rer man re­sten af IKEAka­ta­lo­get igen­nem, lig­ner det una­eg­te­lig og­så en våd drøm kom­po­ne­ret af en kvin­de fra den kre­a­ti­ve klas­se.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.