Hel­ve­det i Te­xas: »Jeg ved, at de holdt hin­an­den i hån­den, da de kom i him­len«

73-åri­ge Wil­ma El­lis blev genop­li­vet i mud­ret vand, og Sam­my Sal­di­var for­sø­ger at kom­me overens med, at han kør­te he­le sin fa­mi­lie i dø­den. De hi­sto­risk store over­svøm­mel­ser i Te­xas rum­mer tra­ge­di­er, men og­så små lys­punk­ter.

Berlingske Tidende - - PERSPEKTIV - Af Mi­cha­el Bjer­re mic@ber­ling­s­ke.dk Mi­cha­el Bjer­re er Ber­ling­s­kes kor­re­spon­dent i USA

Forta­el­lin­gen om den 73-åri­ge Wil­ma El­lis er en af de højdra­ma­ti­ske, men gla­e­de­li­ge, der trods alt hol­der hu­mø­ret op­pe hos de man­ge fri­vil­li­ge og ud­send­te fra ha­e­ren, der ka­em­per mod ti­den for at red­de så man­ge som mu­ligt fra det over­svøm­me­de hel­ve­de i Hou­ston.

Da tre sol­da­ter fra Ca­jun Ha­e­ren sej­le­de med de­res lil­le båd gen­nem de over­svøm­me­de ga­der i det nor­døst­li­ge Hou­ston ef­ter or­ka­nen Har­veys før­ste ha­er­gen og den ef­ter­føl­gen­de mas­si­ve regn, så de no­get, der flød for­bi, som blot lig­nen­de af­fald.

»Jeg tro­e­de først, det var en af­falds­sa­ek,« si­ger Jos­hua Lin­coln, en af sol­da­ter­ne, til me­di­et No­la.

Men plud­se­lig stod det dem klart, at det var en kvin­de­krop med an­sig­tet vendt ned i van­det.

»Hun ha­ve en sort trø­je på,« forta­el­ler Jos­hua Lin­coln om år­sa­gen til, at de først hav­de for­veks­let hen­de med en fly­den­de af­falds­sa­ek.

Jos­hua Lin­coln sad i for­en­den af bå­den, mens han kol­le­ga­er bag mo­to­ren sprang i van­det med det re­sul­tat, at bå­den var ved at kom­me ud af kon­trol.

Kvin­den var liv­løs. Trak slet ik­ke vej­ret, skul­le det vi­se sig.

»Hun svin­ge­de li­ge mod bå­den. Vi hop­pe­de ud, fik fat i hen­de og gav hen­de hjer­te­mas­sa­ge li­ge der i van­det. Mens vi holdt hen­de bag fra.«

Ef­ter om­kring 15 hjer­te­mas­sa­ge be­gynd­te den ae­l­dre kvin­de at ho­ste og at tra­ek­ke vej­ret. De tre ma­end trak den 73-åri­ge kvin­de, Wil­ma El­lis, op i bå­den og gav hen­de et ta­ep­pe for, at hun kun­ne få lidt var­me i krop­pen. Wil­ma El­lis er i dag gen­for­e­net med sin fa­mi­lie.

Fulg­te fa­de­rens råd

Så lyk­ke­ligt slut­te­de det ik­ke for Sam­my Sal­di­var. Hans tragi­ske hi­sto­rie fyl­der i de ame­ri­kan­ske me­di­er, for den er ud­tryk for det ul­ti­ma­ti­ve ma­re­ridt, som en fa­mi­lie kan gen­nem­le­ve.

Da van­det ba­re steg og steg om­kring Sam­my Sal­di­vars hus, vil­le han kø­re sin fa­mi­lie – si­ne fora­el­dre på over firs og si­ne fi­re børn på seks, ot­te, 14 og 16 år – til sin brors hus.

Sam­my Sal­di­var fik dem al­le st­u­vet ind i sin va­re­vogn, men da han kom til en bro, der var over­svøm­met med vand, vil­le han ven­de om.

Men fa­de­ren og fa­mi­li­ens pa­tri­ark, den 84-åri­ge Ma­nu­el Sal­di­var, råb­te, at han skul­le fort­sa­et­te, forta­el­ler Sam­my Sal­di­vars bror, Ric Sal­di­var, til CNN. »Når far forta­el­ler dig, at du skal gø­re no­get, så gør du det,« forta­el­ler han og for­kla­rer, at så­dan var de op­dra­get.

Så Sam­my Sal­di­var fort­sat­te, men kun med det re­sul­tat, at han kør­te li­ge ned i en for­dyb­ning med vand på den an­den si­de af bro­en. Han mi­ste­de kon­trol­len med bi­len, der nu vip­pe­de frem og til­ba­ge som en gum­mi­båd i vand. Fa­de­ren råb­te til sin søn, at han skul­le tryk­ke på spe­e­de­ren. Men det send­te blot va­re­vog­nen helt af vej­en og ned i en flod.

Kun Sam­my Sal­di­var kom ud af bi­len. Han fik vri­stet sig ud af sit sik­ker­heds­ba­el­te og for­må­e­de at pres­se sig selv ud gen­nem sit vin­due, der var halvt åbent. Han fik fat i en stor fly­den­de gren, som han klyn­ge­de sig til. Sam­ti­dig for­søg­te han at åb­ne en af bil­dø­re­ne, men den vil­le ik­ke åb­ne.

»Han råb­te til bør­ne­ne, at de skul­le kla­tre ud af va­re­vog­nens ba­gen­de,« forta­el­ler bro­de­ren Ric. »Han kun­ne hø­re bør­ne­ne skri­ge, men de kun­ne ik­ke skub­be dø­re­ne op. Det er det, han til sta­dig­hed hø­rer i sit ho­ved. Vog­nen sank ba­re og for­svandt.«

Sam­my Sal­di­var holdt fast i den fly­den­de gren i na­e­sten en ti­me, rå­ben­de og skri­gen­de på hja­elp, in­den po­li­ti­be­tjen­te en­de­lig kom for­bi i en båd, smed et reb ud til ham og trak ham op.

Men det var for sent i for­hold til at red­de hans fa­mi­lie. Godt nok er in­gen af dem end­nu fun­det, men in­gen tror på, at de har over­le­vet. Bi­len er for­s­vun­det i flo­den, og det har på grund af de mas­si­ve over­svøm­mel­ser, der fo­re­lø­big har ko­stet 11 li­vet og gjort mindst 30.000 hjem­lø­se, end­nu ik­ke va­e­ret mu­ligt at iva­er­ksa­et­te en stør­re ef­ter­søg­ning. Over­svøm­mel­ser­ne har nu op­slugt en an­den by, Port Art­hur om­kring 150 km øst for Hou­ston, hvor selv et evaku­e­rings­cen­ter og­så står un­der mud­ret vand.

Sam­my Sal­di­var op­hol­der sig i et evaku­e­rings­cen­ter for man­ge af de be­rør­te af stormen og over­svøm­mel­ser­ne. Han er så be­rørt af si­tu­a­tio­nen, at han la­der bro­de­ren, Ric Sal­di­var, ta­le med of­fent­lig­he­den. De­res fora­el­dre, Ma­nu­el og Be­lia, skul­le ha­ve fejret de­res 60-års-bryl­lups­dag i ok­to­ber. Sam­my Sal­di­var har for­talt sin bror, at fora­el­dre­ne holdt hin­an­den i hån­den, da bi­len gik ned. Og det gi­ver fa­mi­li­en en lil­le trøst midt i tra­ge­di­en.

»Jeg kan fo­re­stil­le mig, at vo­res far holdt vo­res mors hånd vir­ke­lig ta­et, da van­det fos­se­de ind,« si­ger Ric Sal­di­var. »Jeg ved, at de holdt hin­an­den i hån­den, da de kom i him­len.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.