»Vi har alt­så fora­el­dre, der rin­ger ind for at spør­ge om det er ok, at de ta­ger iPa­den fra de­res eget barn«

Børns Vil­kår har igen­nem 30 år dre­vet Bør­ne­Te­le­fo­nen, hvor lan­dets børn har rin­get ind for at få hja­elp. I dag skru­er man op for Fora­el­dreTe­le­fo­nen, for­di de voks­ne i sti­gen­de om­fang har brug for hja­elp.

Berlingske Tidende - - NYHEDER - Af Nathalie Ostrynski nao@ber­ling­s­ke.dk

Far slog. Mor drak. Far lyt­te­de ik­ke. Mor var hård. Da lan­dets børn i 1987 be­gynd­te at rin­ge ano­nymt ind til Børns Vil­kårs den­gang ny­op­ret­te­de te­le­fon­linje, var det of­te fa­mi­li­en, de ret­te­de skyt­set mod.

Når rå­d­gi­ver­ne på Bør­ne­Te­le­fo­nen i dag mod­ta­ger opkald fra børn og un­ge med ondt i sja­e­len, er det of­te om et pro­blem, der be­gyn­der med jeg.

Et stil­fa­er­digt vid­nes­byrd om, hvor­dan børn i dag an­ser sig selv for at va­e­re den skyl­di­ge.

»Børn tal­te den­gang ik­ke sa­er­lig me­get med fora­el­dre­ne om, hvad der fo­re­gik. De luk­ke­de bog­sta­ve­ligt talt dø­ren ind til te­e­na­ge­va­e­rel­set. Det kan jeg hu­ske fra min egen ung­dom. Fora­el­dre­ne lag­de nog­le fa­ste ram­mer for de­res børn. I dag står bør­ne­ne ale­ne til an­svar for en mas­se af de valg, de tra­ef­fer,« si­ger di­rek­tør Ras­mus Kjel­da­hl.

I den­ne uge fyl­der Bør­ne­Te­le­fo­nen 30 år. Den har i al­le åre­ne fun­ge­ret som et ta­le­rør for de ud­sat­te børn, der er ble­vet mis­hand­let og om­sorgs­svig­tet af de­res fora­el­dre – og man la­ver til sta­dig­hed ind­be­ret­nin­ger til kom­mu­ner­ne, når en grum sag mel­der sig. Ras­mus Kjel­da­hl forta­el­ler, at der er børn i dag, der rin­ger in­de fra et skab, for­di de er rysten­de ban­ge. Men de an­dre opkald om angst, stress og en­som­hed skri­ver hi­sto­ri­en om, hvor­dan for­hol­det mel­lem børn og voks­ne har aen­dret sig mar­kant.

»Det hed sig en­gang, at fora­el­dre­ne var med­be­slut­nings­ta­ge­re i bør­ne­nes liv, indtil man blev 18 år. De be­stem­te, hvor­når du skul­le kom­me hjem. De hav­de ek­sem­pel­vis og­så stor ind­fly­del­se på den ud­dan­nel­se, du valg­te. Nu­ti­dens fora­el­dre co­a­cher dig i ste­det som en hja­elp til at tra­ef­fe val­get. Det er en form for selv­le­del­se, der i dag ram­mer børn helt ned i seksår­sal­de­ren,« ly­der det.

Di­stan­cen er der sta­dig

For­tro­lig­he­den er et nyt fa­eno­men. De voks­ne var ik­ke nog­le, man kun­ne ta­le med om ka­e­re­ste­pro­ble­mer, mob­ning og uven­ska­ber i bør­ne­land. Selv­om fora­el­dre­ne har tra­engt sig ind på bør­ne­va­e­rel­set i ita­lesa­et­ten­de øjen­høj­de, er det dog kun på over­fla­den, at di­stan­cen er ble­vet mind­sket, me­ner di­rek­tø­ren. Børn forta­el­ler på te­le­fon­linj­en i dag om, hvor­dan de be­vidst af­hol­der sig fra at de­le med mor og far, hvad der egent­lig fo­re­går på so­ci­a­le me­di­er som Snap­chat og hvor ud­bred­te nø­gen­bil­le­der er.

»Vo­res børn er ble­vet vo­res go­de ven­ner, og vi blan­der os jo hel­ler ik­ke alt for me­get i vo­res ven­ners liv. Respek­ten for bar­nets in­di­vid er gå­et hen og ble­vet me­get hel­lig. Vi vil jo ik­ke blo­ke­re for bar­nets so­ci­a­le liv. Det ska­ber ba­re en frem­med­gø­rel­se. Vi tør ik­ke sa­et­te en hånd i det, og det be­ty­der, at vi voks­ne ik­ke fat­ter, hvad bør­ne­ne bli­ver ud­sat for på so­ci­a­le me­di­er. Som fora­el­dre er vi me­get langt va­ek fra en del af vo­res børns liv, der er ut­ro­ligt vig­tig for dem selv,« si­ger Ras­mus Kjel­da­hl.

Usik­re fora­el­dre rin­ger ind

I Bør­ne­Te­le­fo­nens før­ste år be­gynd­te fora­el­dre­ne og­så at rin­ge ind. De vil­le hø­re, hvad de­res børn hav­de talt om. Og de tal­te i et så stort om­fang, at de blo­ke­re­de te­le­fon­linj­en for de børn, der rent fak­tisk hav­de brug for hja­elp fra en rå­d­gi­ver. Der­for op­ret­te­de man og­så Fora­el­dreTe­le­fo­nen. Her i 2017 er pla­nen at skrue end­nu me­re op for rå­d­giv­nin­gen på den linje, for­di man kan se et sti­gen­de be­hov i for­hold til skils­mis­ser. Ras­mus Kjel­da­hl er selv ble­vet over­ra­sket over, hvad nu­ti­dens fora­el­dre kan fin­de på at spør­ge om.

»De gi­ver ud­tryk for en tvivl om, hvad der er ok i hver­dags­li­vet med børn, og hvad der ik­ke er. Vi har alt­så fora­el­dre, der rin­ger ind for at spør­ge, om det er ok at ta­ge iPa­den fra de­res eget barn. Og selv­føl­ge­lig må de da det. Fora­el­dre­ne er usik­re i for­hold til, hvor de skal sa­et­te gra­en­ser. Hvad er nor­mal ad­fa­erd?«

Spørgs­mål som det pe­ger på, at de voks­ne selv le­ver et ka­o­tisk og in­for­ma­tions­be­la­stet liv, hvor der er kamp om op­ma­er­k­som­he­den. Det liv bli­ver over­bragt til bør­ne­ne, der på Bør­ne­Te­le­fo­nen og­så forta­el­ler om krav til en kon­stant ud­vik­ling.

»Vi er må­ske ik­ke sa­er­ligt go­de til at hja­el­pe bar­net i den si­tu­a­tion. Der er en af­magt: Hvad er vo­res rol­le som fora­el­dre? Hvad skal vi i sko­le-hjem-ar­bej­det? Hvad er vo­res rol­le i for­hold til nor­mer og ad­fa­erd?«

Er vi for nai­ve om­kring, hvor­dan vo­res børn går rundt og har det?

»Vi bil­der os nok ind, at de har det godt. Det hand­ler i et vist om­fang og­så om vo­res egen trang til sel­vi­s­ce­nesa­et­tel­se af vo­res liv som en suc­ces. Op­fat­tel­sen er jo, at du som fora­el­der ik­ke er en suc­ces, hvis du har et barn, der bli­ver mob­bet i sko­len. Du er ik­ke en suc­ces, hvis dit barn er selvska­den­de. Hvis man kun po­ster fo­tos på In­s­ta­gram af det pa­e­ne liv, er det ir­ri­te­ren­de, at man har en dat­ter, der går og snit­ter i sig selv.«

Fora­el­dre­ne re­a­ge­rer ik­ke

Han kal­der det selv en nu­ti­dig klas­si­ker på Bør­ne­Te­le­fo­nen. Et barn rin­ger ind for at forta­el­le, at det bli­ver mob­bet. Rå­d­gi­ve­ren spør­ger: »Har du sagt det til mor el­ler far?«

»Of­te er sva­ret ja. Men fora­el­dre­ne har sva­ert ved at hø­re og re­a­ge­re på bør­ne­nes nødråb. De si­ger: »Vi må li­ge ta­ge den se­ne­re«. Se­ne­re kom­mer ba­re al­drig. Fora­el­dre­ne tjek­ker e-mails, og der er al­tid en ska­erm ta­endt. Vi op­for­drer bør­ne­ne til at skri­ve no­get så gam­mel­dags som et brev og la­eg­ge det på ho­ved­pu­den i sove­va­e­rel­set. Nog­le fora­el­dre har vir­ke­lig sva­ert ved at er­ken­de, at de­res fa­mi­lie ik­ke er per­fekt,« si­ger Ras­mus Kjel­da­hl.

Bør­ne­Te­le­fo­nen blev op­ret­tet for at få bør­ne­ne i ta­le. Det før­ste år modt­og man 105 opkald. Nu­ti­dens børn har in­gen pro­ble­mer med at bru­ge ord. Sid­ste år var an­tal­let af opkald 41.627. Det er ble­vet me­re le­gi­timt at ta­le højt

om fø­lel­ser, og bør­ne­ne sø­ger in­for­ma­tion fra en tid­lig al­der. Mens te­le­fon­linj­en var nok til­ba­ge i slut­nin­gen af 80er­ne, har or­ga­ni­sa­tio­nen i dag pla­ner om at op­ret­te en Youtu­be­ka­nal, hvor rå­d­gi­ve­re kan forta­el­le om for­skel­li­ge pro­blem­stil­lin­ger.

»På den må­de er der kom­met no­get godt ud af, at børn i dag har få­et et psy­ko­lo­gisk sprog – og det er isa­er pi­ger­ne, der by­der ind. Dren­ge­ne er og­så be­gyndt at la­e­re det af pi­ger­ne, og min for­vent­ning er, at dren­ge­ne be­gyn­der at ma­ni­feste­re sig me­re hos os. Men dren­ge­ne er me­re utå­l­mo­di­ge – hvis der er ven­te­tid på te­le­fo­nen, og det er der jo nog­le gan­ge, så la­eg­ger de på. Pi­ger­ne vil godt ven­te. I ste­det sø­ger dren­ge­ne selv in­for­ma­tion på net­tet.«

En­som­hed fyl­der me­re i bør­ne­nes opkald. Det sam­me gør stress, selvska­de og ang­sten for ik­ke at slå til. Børn i dag er ble­vet op­ta­ge­de af de­res in­dre liv.

»Nog­le børn tri­ves godt med den selv­sta­en­dig­hed, mens an­dre slet ik­ke kan age­re i den. Vi hø­rer fra børn, der ba­re har lyst til at for­svin­de – den ten­dens er desva­er­re på kraf­tig frem­march. Det knyt­ter jeg til, at de ik­ke or­ker at gø­re sig ga­el­den­de i kon­kur­ren­cen, og de or­ker ik­ke at le­ve op til kra­ve­ne. Bør­ne­ne bli­ver ramt af me­nings­løs­he­den.«

Alt det be­kym­rer di­rek­tø­ren for Børns Vil­kår. Det er tegn på, at bør­ne­ne fø­ler sig pres­se­de og ik­ke mag­ter det mo­der­ne liv. Det liv, hvor pro­ble­mer­ne be­gyn­der med

»Dren­ge­ne er utå­l­mo­di­ge – hvis der er ven­te­tid på te­le­fo­nen, og det er der jo nog­le gan­ge, så la­eg­ger de på. Pi­ger­ne vil godt ven­te. I ste­det sø­ger dren­ge­ne selv in­for­ma­tion på net­tet,« si­ger Ras­mus Kjel­da­hl, di­rek­tør for Børns Vil­kår, om bør­ne­nes brug af Bør­ne­te­le­fo­nen, der i den­ne uge fyl­der 30 år. Fo­to: Lin­da Ka­strup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.