Vi kan jo ik­ke al­le la­ve fiks kunst som du, dron­ning Mar­gret­he

Kom­men­tar Char­lot­te Kja­er­holm Pe­der­sen

Berlingske Tidende - - OPINION - Char­lot­te Kja­er­holm Pe­der­sen er skri­bent og cand.mag. i mo­der­ne kul­tur og kul­tur­for­mid­ling.

Er der no­get, Kon­ge­hu­set ik­ke skal blan­de sig i, så er det po­li­tik og kul­tur.

Ik­ke de­sto min­dre har bå­de dron­ning Mar­gret­he og kron­prins Fre­de­rik va­e­ret på far­lig fa­erd på den front. Kron­prin­sen med sit med­lem­skab i Den In­ter­na­tio­na­le Olym­pi­ske Ko­mité (IOC), hvor han ad­skil­li­ge gan­ge har ka­stet sig ud i uen­de­lig klun­se­de og spra­eng­far­li­ge po­li­ti­ske hold­nin­ger.

Se­ne­st har dron­ning Mar­gret­he følt sig be­ret­ti­get til at kom­men­te­re det om­dis­ku­te­re­de va­erk, »Un­tit­led«, på Aros. Det er den far­ve­de pla­e­ne i Min­de­par­ken i År­hus, der er ta­le om. Til TV2 Østjyl­land sag­de Dron­nin­gen: »Jeg kan godt se, hvad de sy­nes, de tror, de gør, men li­ge­frem at ma­le gra­es­set og tra­e­er­ne, som nu skal fa­el­des, det er jeg ik­ke sik­ker på, er den mest fik­se løs­ning, jeg har hørt om. Det er klart, at folk bli­ver op­hid­set.«

Der er ad­skil­li­ge ting galt med det ud­sagn. Vig­tigst af alt er dron­ning Mar­gret­hes rol­le som statsover­ho­ved at for­e­ne og ik­ke at split­te. I den kon­tekst vir­ker det ma­er­kva­er­digt upas­sen­de, at hun ab­so­lut skal gø­re sig ud til bens med Aros og kunst­ne­ren, Kat­ha­ri­na Gros­ses, ar­bej­de.

Der­na­est er det slet ik­ke Dron­nin­gens job at kom­men­te­re sam­tids­kunst. Li­ge­som Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et i dag ar­bej­der ud fra prin­cip­pet om at »støt­te, men ik­ke sty­re«, som Dan­marks før­ste kul­tur­mi­ni­ster, Juli­us Bom­holt, sag­de, så­le­des skal Dron­nin­gen na­tur­lig­vis og­så age­re. Hvis ik­ke armsla­eng- de-prin­cip­pet mel­lem den po­li­ti­ske (og roy­a­le) magt og kun­sten bli­ver over­holdt, og man i ste­det ind­ret­ter kun­sten ef­ter po­li­tisk smag og be­hag, mi­ster kun­sten sin le­gi­ti­mi­tet. Så hed­der det i ste­det pro­pa­gan­da.

Mang­len­de re­flek­sions­ev­ne

Og til al­ler­sidst. Hvis Dron­nin­gen en­de­lig skal blan­de sig, så kom dog med en kunst­kri­tik, der er va­erd at hø­re på.

Pro­vo­ka­tio­nen er jo le­gi­tim som mid­del til op­ma­er­k­som­hed. Gros­se er hver­ken den før­ste el­ler sid­ste kunst­ner, der har be­nyt­tet sig af det greb. Det si­ger me­re om Dron­nin­gen end kunst­ne­ren, at hun ik­ke ev­ner at re­flek­te­re over re­ak­tio­nen, va­er­ket skab­te.

Det egent­li­ge bud­skab om men­ne­sket i na­tu­ren gik tabt i en for­fla­di­get og til ti­der provin­si­el dis­kus­sion om pa­ent og grimt. Én ting var det him­mel­rå­ben­de fak­tum, at et na­ev­ne­va­er­digt an­tal men­ne­sker i den far­ve­de pla­e­ne fandt en stor trus­sel mod vo­res mil­jø, men at Dron­nin­gen ik­ke kun­ne se iro­ni­en i, at va­er­ket net­op il­lu­stre­re­de, end­da ik­ke spe­ci­elt raf­fi­ne­ret, en blø­de­n­de jord, er for­stem­men­de.

Ka­e­re dron­ning Mar­gret­he, vi kan jo ik­ke al­le la­ve fiks kunst som du. Den­ne ufik­se idé i Min­de­par­ken fik fak­tisk sat fo­kus på bå­de kunst og mil­jø. Det bør vi va­erds­a­et­te, ik­ke ned­gø­re.

Hvis Dron­nin­gen en­de­lig skal blan­de sig, så kom dog med en kunst­kri­tik, der er va­erd at hø­re på.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.