Ka­e­re med­fe­mi­ni­ster – har I be­ma­er­ket re­li­gio­nen?

Kom­men­tar Ma­ria Bro­ck og An­ders Stjern­holm

Berlingske Tidende - - OPINION - Ma­ria Bro­ck og An­ders Stjern­holm, Atei­stisk Sel­skab.

Hvor­for er re­li­gions­de­bat­ten i Dan­mark ik­ke er over­rendt af vre­de fe­mi­ni­ster? Med en vok­sen­de mus­lim­sk be­folk­ning, hvor fun­da­men­ta­lis­men og kon­ser­va­ti­vis­men i nog­le mil­jø­er tri­ves på bed­ste vis, og en fol­kekir­ke, der fortsat har lov til at diskri­mi­ne­re kvin­der, bur­de re­li­gion som hel­hed va­e­re en stort em­ne for de man­ge ivri­ge fe­mi­ni­sti­ske de­bat­tø­rer.

Al­li­ge­vel ser vi ik­ke man­ge ha­ve ind­sig­ten, mo­det el­ler ly­sten til at gå i kamp mod det re­li­gi­øse pa­tri­ar­kat. Und­ta­gel­ser­ne er na­tur­lig­vis kvin­der, der har for­ladt re­li­gio­ner­ne, og de mest se­xpo­si­ti­ve – ho­mo­seksu­el­le og an­dre – som vir­ker me­re vil­li­ge til at gå i fla­e­sket på re­li­gi­øse le­de­re, der fortsat sø­ger at fa­vo­ri­se­re ma­end.

På trods af at køns­diskri­mi­ne­ring er ble­vet bå­ret frem af dis­se re­li­gio­ner i over 2.000 år, prak­ti­se­res og be­skyt­tes de sta­dig. Un­ge pi­ger må der­for se i øj­ne­ne at ma­end, selv de usyn­li­ge af dem, er vig­ti­ge­re end he­le de­res køn.

Som fe­mi­ni­sten In­na Shev­chen­ko har gjort op­ma­er­k­som på, er re­li­gio­ners un­der­tryk­ken­de agen­da klar at se, hvis man ta­ger kvin­de­krop­pen del ef­ter del.

In­tet at va­e­re stolt af

Kønsor­ga­ner­ne er ik­ke no­get at va­e­re stol­te af. Hvor en mands pe­nis kan va­e­re be­ma­er­kel­ses­va­er­dig – og godt co­me­dy­ma­te­ri­a­le – om den er stor, lil­le, brun el­ler hvid, så er kvin­dens ik­ke no­get, man ta­ler om. En­kel­te re­li­gi­øse og kul­tu­rel­le ret­nin­ger går end­nu så langt som at re­du­ce­re kønsor­ga­net for at sik­re sig mod dets kraft. Hel­dig­vis får den af­sky­e­li­ge prak­sis af pi­geom­ska­e­ring den op­ma­er­k­som­hed og kri­tik, den fortje­ner.

Ha­en­der­ne må nog­le gan­ge ik­ke rø­res, da kvin­der ik­ke kan reg­nes som af­ta­le­part­ne­re på sam­me må­de som ma­end. De er en­ten min­dre tro­va­er­di­ge el­ler be­sid­der ik­ke sam­me magt og ind­sigt. El­ler og­så kan de va­e­re ure­ne grun­det en na­tur­lig hor­monel cy­klus, hvis vi ta­el­ler vir­ke­lig pri­mi­ti­ve an­ta­gel­ser.

Nog­le re­li­gi­øse pa­tri­ar­ka­ter øn­sker hå­ret da­ek­ket til. År­sa­ger­ne va­ri­e­rer. I den blø­de en­de har det ba­re va­e­ret så­dan la­en­ge, og for nog­le er tra­di­tion og va­ne­ta­enk­ning nem­me­re end selv­sta­en­dig­hed. Des­u­den er der ar­gu­men­tet om, at man pri­va­ti­se­rer sin seksu­a­li­tet. Men i så fald: Hvad gør kvin­der uden en ho­ved­be­kla­ed­ning så? Of­fent­lig­gør de­res seksu­a­li­tet? Og hvad er i så fald pro­ble­met?

En­de­lig på­står nog­le, at hå­ret kan an­ta­en­de en så­dan glød i ma­end, at vi ik­ke bli­ver til at sto­le på. Til even­tu­el­le mand­li­ge la­e­se­re, der skul­le ha­ve sva­ert ved at tøj­le de­res li­bi­do ved sy­net af kvin­de­hår, må vi ik­ke ud­skri­ve en gra­tis re­cept på hård po­r­no,

På trods af at køns­diskri­mi­ne­ring er ble­vet bå­ret frem af dis­se re­li­gio­ner i over 2.000 år, prak­ti­se­res og be­skyt­tes de sta­dig.

indtil du er no­gen­lun­de til­reg­ne­lig i det of­fent­li­ge rum?

Kvin­de­ho­ve­dets in­dre

Men va­erst af alt er kvin­de­ho­ve­dets in­dre. Her har det re­li­gi­øse pa­tri­ar­kat va­e­ret ek­stra grun­di­ge. For kvin­ders tan­ker har fra Paulus’ tid ik­ke va­e­ret vel­kom­ne. En kvin­de kan ik­ke bli­ve ka­lif i ka­li­fa­tet. En kvin­de kan ik­ke ha­ve li­ge så man­ge part­ne­re som ma­end, en kvin­de kan ik­ke ar­ve li­ge­så me­get, og hen­des vid­nes­byrd har ik­ke sam­me va­er­di. I de fle­ste re­li­gio­ner kan hun ik­ke bli­ve for­kyn­der – job som pra­est, imam, rab­bi­ner og guru er som of­test for­be­holdt ma­end. Selv i den dan­ske fol­kekir­ke er der sta­dig for­hin­drin­ger i vej­en for kvin­ders mu­lig­he­der.

Hvis vi ser på de­bat­ten om køns­op­delt svøm­ning, bur­de vi og­så hø­re me­re til fe­mi­ni­ster­ne. For uan­set hvil­ken si­de af sa­gen, man er på, så er det kvin­der­ne, der ta­ber. Hvis man øn­sker et for­bud, vil det be­ty­de, at nog­le kvin­der ik­ke kan va­el­ge at svøm­me. Hvis man øn­sker, at det skal va­e­re mu­ligt, be­ty­der det, at den is­la­mi­ske kvin­de­un­der­tryk­ken­de agen­da bli­ver yder­li­ge­re ud­bredt.

Køns­op­de­lin­gen fra mo­ske­en kan nu fort­sa­et­te i svøm­me­hal­len, og de un­ge pi­ger kan la­e­re, at ma­ends seksu­a­li­tet er de­res pro­blem og no­get, de bør fryg­te. Uan­set ens stand­punkt i den de­bat, er det sva­ert som fe­mi­nist ik­ke at bli­ve ham­ren­de vred.

Den dan­ske fol­kekir­ke er en stats­støt­tet in­sti­tu­tion, der som den ene­ste af den art fortsat har lov til at diskri­mi­ne­re kvin­der. Pra­e­ster har lov til at af­vi­se at gi­ve hånd til kvin­der, og me­nig­heds­råd kan af­vi­se kvin­de­li­ge an­sø­ge­re til pra­este­em­be­der ale­ne med den be­grun­del­se, at de er kvin­der. Ja, du la­e­ser rig­tigt. En be­kendt­gø­rel­se fra 1978 und­ta­ger fol­kekir­ken fra loven om li­ge­be­hand­ling – der­for kan man med te­o­lo­gisk be­grun­del­se af­vi­se en an­sø­ger til job­bet ude­luk­ken­de, for­di hun er kvin­de. Fol­kekir­ken er un­der po­li­tisk op­syn. Fol­ket hol­der øje med den og flyt­ter dens hold­nin­ger. Kun der­for er den dan­ske fol­kekir­ke på for­kant med li­ge­stil­lin­gen i for­hold til an­dre re­li­gio­ner. I for­hold til den ge­ne­rel­le be­folk­ning er fol­kekir­ken sta­dig bag­ud. Der er sta­dig pra­e­ster, der ik­ke vil gi­ve kvin­der hån­den. Kir­ken har sta­dig juri­disk ret til at af­vi­se pra­este­an­søg­nin­ger fra kvin­der. Hvis selv fol­kekir­ken – et af ver­dens mest pro­g­res­si­ve og to­le­ran­te re­li­gi­øse in­sti­tu­tio­ner – har struk­tu­rel­le pro­ble­mer med li­ge­stil­ling, hvad tror I så re­sten har? Så ka­e­re fe­mi­ni­ster – råb op og sig fra over dis­se åben­lyst pa­tri­ar­kalsk do­mi­ne­re­de sy­ste­mer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.