La­er­lin­gen var en tik­ken­de bom­be

Året in­den la­er­lin­gen be­gik drab, var han ind­lagt med en stof­p­sy­ko­se. Da han blev ud­skre­vet, var han iføl­ge sin far en tik­ken­de bom­be. Kort in­den over­fal­de­ne drop­pe­de han sin me­di­cin og be­gynd­te at ry­ge hash og ta­ge stof­fer. Det for­tal­te in­gen hans ar­bejd

Berlingske Tidende - - NYHEDER - Af Ras­mus Karkov rkar@ber­ling­s­ke.dk

var be­kym­ret for sit bar­ne­barn, sva­rer hun: »Det har jeg al­tid va­e­ret.« Han vok­se­de op hos sin far og mor i Rø­d­ov­re i de før­ste år af sit liv. Fa­ren er kraf­tig og ta­et­byg­get. De fle­ste da­ge går han i tra­e­nings­buk­ser og en vest ud over ha­et­te­trøj­en. Han har gråt ska­eg om mun­den og ha­gen, et ven­ligt, vagt­somt blik og fal­me­de grøn­li­ge ta­to­ve­rin­ger på øret. Som rets­mø­de­r­ne for­lø­ber, ser han sta­digt me­re ma­er­ket ud. I de se­ne­ste år har han fryg­tet, at no­get vil­le ske. Ik­ke så for­fa­er­de­ligt som det, der ske­te. Men no­get slemt.

Han var smed, da Thor var barn, forta­el­ler han. Men han drak for man­ge ba­je­re og var og­så va­ek fra hjem­met i Rø­d­ov­re lidt for la­en­ge ad gan­gen. Det var et hårdt mil­jø. En dag, hvor vi går og spi­ser et pøl­se­horn fra Kvi­ck­ly i Prø­ve­stens­cen­tret i ud­kan­ten af Hels­in­gør, spør­ger jeg, om han la­ve­de kri­mi­na­li­tet i Thors barn­dom. Han tø­ver la­en­ge. Så sva­rer han:

»Ik­ke me­re end an­dre.«

Hu­sker in­tet

Den nu 28-åri­ge spink­le la­er­ling bli­ver ledsa­get ind i retslo­ka­let i Hels­in­gør af to be­va­eb­ne­de be­tjen­te. Han har jog­ging­buk­ser, en for stor skjor­te, en halvlang blød la­e­derjak­ke og en sort fedora hat med hvidt bånd på. Han går med spred­te, hår­de skridt mod sin plads ved si­den af for­sva­re­ren. Han sa­et­ter sig, ta­ger hat­ten af og bril­ler med spin­kelt stel på. Han vir­ker an­s­pa­endt. Ma­er­ket af si­tu­a­tio­nen. Den dra­eb­te Jan Pe­ter­sens på­rø­ren­de sid­der li­ge ud for ham. I et år har hans drabs­mand va­e­ret et mon­ster. De har brug for at se et men­ne­ske.

Som rets­da­ge­ne går op­le­ver de, at han bli­ver me­re selvsik­ker. Han be­gyn­der at ind­ta­ge rummet. I pau­ser­ne »rås­na­ver« han sin ka­e­re­ste, som en for­mu­le­rer det. Leon, der har mi­stet øjet og sta­dig er på sy­ge­dag­pen­ge, er kom­met for at se en form for an­ger for må­ske at kun­ne til­gi­ve. Men i ste­det har han en fø­lel­se af, at Thor smi­ler hån­ligt til ham. De på­rø­ren­de un­drer sig over, at han stik­ker an­sig­tet helt op i for­sva­re­rens ska­erm, når po­li­tiets bil­le­der af of­re­nes skader bli­ver vist.

An­kla­ge­ren kra­e­ver liv­s­tid. Men han na­eg­ter sig skyl­dig i at ha­ve be­gå­et mand­drab, rø­ve­ri og fi­redob­belt for­søg på mand­drab. Han hu­sker in­tet. Han hu­sker ik­ke de halvan­den må­ned på ar­bejds­plad­sen i Fre­dens­borg. Han hu­sker ik­ke de ny­an­sat­te Jo­hn og Jan. Men han hu­sker ti­den før. Han hav­de det godt med sin chef og kol­le­ga­er, og han og Leon hav­de haft man­ge go­de op­le­vel­ser. An­kla­ge­ren spør­ger, om han har ta­get stof­fer, og med sin ud­pra­e­ge­de kø­ben­havn­ske di­a­lekt forta­el­ler han, at han røg hash og tog am­fe­ta­min og LSD i te­e­na­ge­å­re­ne. Han ude­luk­ker ik­ke, at han tog stof­fer i ti­den in­den ha­en­del­sen, men han hu­sker det ik­ke.

De skjul­te be­ske­der

Han bo­e­de hos sin ae­l­dre ka­e­re­ste på Ama­ger i en pe­ri­o­de, in­den det gik galt før­ste gang i som­me­ren 2015. Far­moren, der føl­te, at det var

Som­mer­hu­s­om­rå­det, hvor den døm­te søg­te ud for at la­eg­ge åre­ne med stof­fer­ne og dom­me­ne for vold og rø­ve­ri bag sig. Fo­to: So­fie Mat­hi­as­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.