BAN­DERS VÅBENHVILE SPLITTER PO­LI­TI­KER­NE

Det er na­tur­ligt, at ban­der­ne har brugt moskéen til at ma­eg­le og er gå­et uden om myn­dig­he­der­ne, me­ner eks­per­ter. Po­li­ti­et bli­ver nem­lig an­set som fjen­den af ban­de­med­lem­mer­ne. I sam­me moské blev der en­gang fo­re­slå­et blod­pen­ge som kon­flikt­løs­ning.

Berlingske Tidende - - VORDERSEITE - Af Ni­els P. York nipc@ber­ling­s­ke.dk Jens Ejsing ejs@ber­ling­s­ke.dk og Ca­ro­li­na Ka­mil ca­ka@ber­ling­s­ke.dk

Nog­le ser vå­ben­hvi­len som en hja­elp fra mus­lim­ske mil­jø­er. An­dre ser det som sym­bol på, at pa­ral­lel­sam­fund har slå­et rød­der, skri­ver Tho­mas Lar­sen.

Der var in­tet syn af Ay­man Thi­ab, da Ber­ling­s­ke i går for­mid­dag be­søg­te Is­la­misk Tros­sam­fund i Kø­ben­havns Nord­ve­st­kvar­ter. Or­ga­ni­sa­tio­nens for­mand be­kra­ef­te­de man­dag til DR, at det var her i mo­ske­ens lo­ka­ler, den så­kald­te »våbenhvile« mel­lem Bro­t­has og Loy­al to Fa­mi­lia blev for­hand­let hjem af fle­re fa­ed­re ta­et på mil­jø­et.

Men si­den har Ay­man Thi­ab hver­ken vist sig el­ler be­sva­ret et ene­ste af Ber­ling­s­kes te­le­fo­nopkald. Hel­ler ik­ke den per­son, som to ae­l­dre her­rer i lo­ka­ler­ne hen­vi­ste til som tals­per­son for tros­sam­fun­det tog rø­ret. Tavs­he­den fort­sat­te, da Ber­ling­s­ke rin­ge­de til den cen­tra­le far, der på veg­ne af ban­de­med­lem­mer­ne fra hen­holds­vis Mjøl­ner­par­ken og Blå­gårds­ga­de skul­le ha­ve for­hand­let den fo­re­lø­bi­ge våbenhvile på plads.

Der var el­lers ri­ge­ligt at spør­ge om: Hvor­for er myn­dig­he­der­ne ik­ke ble­vet ori­en­te­ret om de for­hand­lin­ger, som har ledt frem til vå­ben­hvi­len? Hvor­for skul­le den fin­de sted i en moské? Og hvil­ken rol­le skal ima­mer­ne spil­le i de kom­men­de freds­for­hand­lin­ger mel­lem ban­der­ne.

Mo­ske­ens ind­blan­ding har få­et nog­le po­li­ti­ke­re op i det rø­de felt. Selv om der er be­gra­en­set vi­den om, hvad der er fo­re­gå­et i for­hand­lings­lo­ka­ler­ne, har Lars Aslan Ras­mus­sen (S) kaldt det »et pro­blem« og de Kon­ser­va­ti­ves Na­ser Kha­der har min­det om, at »det er en pligt at for­mid­le vi­de­re til po­li­ti­et.«

Spør­ger man folk med kend­skab til mil­jø­et, er det hver­ken over­ra­sken­de el­ler be­kym­ren­de, at net­op en moské har dan­net ram­me om den ind­le­den­de ma­eg­lings­pro­ces.

Det forta­el­ler 30-åri­ge Ne­dim Ya­s­ar, som ind­til 2013 var le­der af ban­den Los Gu­er­reros. I dag er han va­ert på Po­li­tira­dio på Ra­dio24­syv og kon­flik­tco­ach hos Rø­de Kors.

»Jeg ved fra gam­le da­ge, at når man skul­le ha­ve mø­der op at stå med no­gen, man var ved at kom­me i kon­flikt med, var det i mo­ske­er­ne, man mød­tes. In­gen vil­le kun­ne fin­de på at sky­de el­ler la­ve bal­la­de i en moské. Man vil­le bli­ve band­lyst fra den is­la­mi­ske ver­den, hvis man gjor­de det,« si­ger han og til­fø­jer, at po­li­ti­et er ban­der­nes fjen­de, og så du­er det ik­ke, at man bå­de sid­der over for en ban­de, man har som fjen­de, og po­li­ti­et.

»Hvis man skal ma­eg­le, skal man snak­ke sam­men, og hvis der er no­get, som po­li­ti­et ik­ke skal vi­de, får man jo ik­ke snak­ket det ud,« si­ger han.

Ma­eg­lin­gen fo­re­gik iføl­ge fle­re kil­der med fora­el­dre fra beg­ge sider af kon­flik­ten, mens der og­så var fa­ed­re til ste­de, hvis søn­ner ik­ke var in­vol­ve­re­de. Ban­de­med­lem­mer­ne tal­te ik­ke di­rek­te sam­men, men via fa­ed­re­ne, har fle­re kil­der for­talt Ber­ling­s­ke.

Blod­pen­ge og sha­ria

I 2005 var der op­tra­ek til bandekrig. Den­gang blev en 24-årig mand skudt for­an et spil­le­sted i Kø­ben­havn af en dør­mand. Den da­va­e­ren­de og nu af­dø­de le­der af Is­la­misk Tros­sam­fund Imam Abu La­ban fo­re­slog, at dør­man­den skul­le be­ta­le 200.000 kro­ner i blod­pen­ge til den af­dø­des fa­mi­lie.

»Skal vi und­gå ha­evn, me­ner jeg, at løs­nin­gen er blod­pen­ge. Det er nor­mal prak­sis blandt mus­li­mer, at der be­ta­les til den af­dø­des fa­mi­lie, og det er bed­re end yder­li­ge­re sky­de­ri,« sag­de Abu La­ban til Jyl­lands-Po­sten den­gang.

Der er in­gen kil­der, der har be­kra­ef­tet, at en imam ind­til nu skul­le ha­ve spil­let en ak­tiv rol­le i ma­eg­lin­gen mel­lem ban­der­ne. En far har dog na­evnt over for Ber­ling­s­ke, at ima­mer se­ne­re kan kom­me i be­tragt­ning.

»Ima­men vil forta­el­le, at de­res hand­lin­ger ik­ke er en del af is­lam. Men jeg tror over­ho­ve­det ik­ke, at der er blod­pen­ge el­ler Sha­ria-lov ind­blan­det,« si­ger Ne­dim Ya­s­ar.

Le­ne Küh­le, der er pro­fes­sor i re­li­gion på Aar­hus Uni­ver­si­tet, me­ner i og for sig hel­ler ik­ke, der er grund til be­kym­ring, hvis der skul­le ha­ve sid­det ima­mer med ved for­hand­lings­bor­det.

»Jeg sy­nes ik­ke, man skal gå til det her med mista­en­ke­lig­gø­rel­se. Vi ved, at der hos nog­le hård­kog­te kri­mi­nel­le er en ufor­klar­lig ve­ne­ra­tion for is­lam og mo­ske­en, selv om de hver­ken selv er prak­ti­se­ren­de el­ler le­ver op til re­li­gio­nens va­er­di­er. Man kan se det som en va­er­k­tøjskas­se, nog­le be­kym­re­de bor­ge­re, her­un­der fora­el­dre, har ta­get i brug for at lø­se en ned­bry­den­de kon­flikt, det ik­ke er lyk­ke­des at lø­se på an­dre må­der,« si­ger hun.

Vå­ben­hvi­len er na­er­mest et la­e­re­bogs­ek­sem­pel på, hvor­dan ma­eg­ling i ban­de­kon­flik­ter fo­re­går i he­le ver­den, forta­el­ler St­ef­fen Jen­sen, der er pro­fes­sor på Aal­borg Uni­ver­si­tet og har for­sket i ban­der i bl.a. Syd­afri­ka og Fi­lip­pi­ner­ne.

»Re­li­gi­øse per­so­ner spil­ler of­te en sa­er­lig rol­le, for­di de er lo­kalt for­ank­re­de, bli­ver be­trag­tet som neut­ra­le, respek­tab­le og le­gi­ti­me – alt det, statsor­ga­ni­sa­tio­ner ik­ke gør,« si­ger han.

Re­li­gi­øs ma­eg­ling kan ha­ve sin styr­ke

Selv om ma­eg­lin­gen må­ske spil­ler på re­li­gi­øse ar­gu­men­ter om moral, er det først og frem­mest den so­ci­a­le po­si­tion i lo­kal­sam­fun­det, som fa­ed­re­ne og ima­mer­ne har, som gør dem til me­re ef­fek­ti­ve freds­ma­eg­le­re end of­fent­li­ge myn­dig­he­der. Det kan ha­ve sin styr­ke:

»Fryg­ten for pa­ral­lel­sam­fund kan va­e­re helt re­el, men skal ik­ke bla­en­de os for struk­tu­rer, der fak­tisk fun­ge­rer,« si­ger St­ef­fen Jen­sen.

I slut­nin­gen af 1990er­ne ma­eg­le­de for­svar­sad­vo­kat Thor­kild Høy­er i den sto­re ro­ck­er­krig mel­lem Hells An­gels og Ban­di­dos. Den­gang blev Kø­ben­havns Po­li­ti, PET og Justis­mi­ni­ste­ri­et ori­en­te­ret på si­de­linj­en forta­el­ler Høy­er og un­der­stre­ger, at han er ik­ke er ble­vet bedt om at ma­eg­le. Hvis han blev spurgt, vil­le han si­ge ja, forta­el­ler han til Ber­ling­s­ke.

Det har ik­ke va­e­ret mu­ligt at få et interview med Kø­ben­havns Po­li­ti, Rigs­po­li­ti­et el­ler ju­stits­mi­ni­ster Søren Pa­pe Poul­sen.

Nat­tebøn i Is­la­misk Tros­sam­fund på Dort­hea­vej i Kø­ben­havns Nord­ve­st­kvar­ter i for­bin­del­se med Ra­ma­da­nen. Fo­to: Jens Astrup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.