#MeTook­vin­der kå­ret som årets hi­sto­rie

Do­nald Trump vil­le så ger­ne have haft pri­sen som årets per­son. Han men­te, at han skul­le have den. I ste­det blev han be­sej­ret af en suc­ces­rig kvin­de­be­va­e­gel­se, som han iføl­ge eks­per­ter selv frem­pro­vo­ke­re­de. Det il­lu­stre­rer ti­de­hver­vet.

Berlingske Tidende - - VORDERSEITE - Af Poul Høi hoi@ber­ling­s­ke­me­dia.dk

Sym­bo­lik­ken kom­mer med et 270 gra­ders sving og ram­mer som en for­ham­mer:

Ti­me har ud­na­evnt nog­le af ver­dens mest uma­eg­ti­ge men­ne­sker som »årets per­so­ner«, nem­lig de kvin­der, som har va­e­ret ud­sat for seksu­el­le over­greb, og som nu si­ger nok-er-nok. De er »#MeToo«-be­va­e­gel­sen, og Ti­me of­fent­lig­gjor­de nyhe­den med over­skrif­ten »Si­len­ce bre­a­kers«. Tavs­heds­bry­der­ne.

Det er i sig selv et sta­er­kt ud­tryk for ti­dens må­ske stør­ste ti­de­hverv.

Men ud­na­ev­nel­sen bli­ver for­sta­er­ket af den mand, som kvin­der­ne fortra­eng­te til an­den­plad­sen. Han er ver­dens ma­eg­tig­ste mand, han har pra­let af si­ne ru­ti­ne­ma­es­si­ge seksu­el­le over­greb, og kvin­der­ne be­sej­re­de ham. Hans navn er Do­nald Trump, og han er et strå­len­de ek­sem­pel på den gam­le #me-me-me be­va­e­gel­se.

Og det he­le bli­ver så me­get mere magt­fuldt af, at Do­nald Trump selv men­te, at han skul­le have pri­sen. Han ud­send­te i for­ri­ge uge et twe­et, hvori han ud­tryk­te for­bi­t­rel­se over et opkald fra Ti­me. Ma­ga­si­net bad om et in­ter­view og en fo­to­ses­sion med ham. »Ti­me sag­de, at jeg for­ment­ligt vil­le bli­ve ud­na­evnt til årets per­son (...) Jeg sag­de til dem, at »for­ment­ligt« ik­ke er godt nok. Jeg sag­de nej, el­lers tak.«

Men der er end­nu mere sym­bo­lik i det, for som Ti­me og­så selv na­ev­ner i en med­føl­gen­de ar­ti­kel om kvin­der­nes sejr:

#MeToo var sik­kert ik­ke ble­vet til no­get, hvis det ik­ke hav­de va­e­ret for Do­nald Trump.

»Jeg tviv­ler på, at vi vil­le op­le­ve, hvad vi nu op­le­ver, hvis Hil­lary Cl­in­ton hav­de vun­det prae- si­dentval­get,« si­ger den tid­li­ge­re stu­di­e­va­ert hos Fox News, Me­gyn Kel­ly.

Det var ik­ke ame­ri­kan­ske kvin­der, som gjor­de Trump til pra­esi­dent – det var for­trins­vis ma­en­de­ne – og kvin­der­ne op­le­ve­de hans valg som et ne­der­lag.

»Be­ske­den til os var: I be­ty­der ik­ke no­get,« si­ger Me­gyn Kel­ly, som og­så på sin ar­bejds­plads an­gi­ve­ligt blev ud­sat for seksu­el­le over­greb.

»Val­get af Trump var et til­ba­ge­skridt for man­ge kvin­der.«

Til­ba­ge­skrid­tet blev sat på spid­sen af Trumps så­kald­te »grab-them-in-the-pus­sy«-vi­deo, for her kun­ne man ucen­su­re­ret hø­re ly­den af se­x­for­gri­be­ren. Do­nald Trump holdt hof for syv an­dre lum­mer­ma­end og for­tal­te om, hvor­dan han for­greb sig på kvin­der.

»Sto­re fal­ske pat­ter og al­ting«

I det føl­gen­de fo­re­kom­mer en ra­ek­ke an­stø­de­li­ge kraftud­tryk, men de er Trumps, og vi brin­ger dem for at do­ku­men­te­re va­e­sent­lig­he­den af Ti­mes ud­na­ev­nel­se.

I vi­deo­en ta­ler Trump f.eks. om en TV-stjer­ne, som »jeg for­søg­te at fucke (...) Jeg an­greb hen­de som en bitch. Men jeg kun­ne ik­ke kom­me til. Og hun var gift … nu har hun sto­re fal­ske pat­ter og al­ting.«

Han skry­de­de om, hvor­dan han kun­ne gø­re al­ting ved kvin­der, for­di han var Do­nald Trump. »De la­der dig gø­re det, når du er en stjer­ne (...) Grams dem i fis­sen. Hvad som helst.«

Vi­deo­en af­slø­re­de den må­de, som en for­gri­ber ta­en­ker på, og det var et skel­sa­et­ten­de øje­blik. For der var an­dre ubod­fa­er­di­ge se­x­for­gri­be­re før Trump, men in­gen af dem blev på den må­de ud­le­ve­ret af de­res eg­ne ord og bag­ef­ter valgt til ame­ri­kansk pra­esi­dent.

Som en før­en­de ame­ri­kansk so­cio­log, pro­fes­sor Al­don Mor­ris, si­ger til Ti­me:

»Al­le so­ci­a­le be­va­e­gel­ser har me­get iøj­ne­fal­den­de vars­le­de fak­to­rer. I det­te til­fa­el­de var det Har­vey We­in­ste­in, og før ham var det Do­nald Trump.«

Det be­ty­der ik­ke, at #MeToo hand­ler om Do­nald Trump.

Over 30 kvin­der har fo­re­lø­bigt an­kla­get film­bos­sen Har­vey We­in­ste­in for se­xover­greb, og for dem hand­ler an­kla­ger­ne om Har­vey We­in­ste­in og hans vold­ta­eg­ter og an­dre over­greb. Det var ik­ke Do­nald Trump, som for­brød sig mod dem. Det var We­in­ste­in. Det sam­me med de an­dre an­kla­ge­de ma­end, fra sku­e­spil­le­ren Ke­vin Spa­cey til se­na­tor Al Fran­ken, fra ko­mi­ke­ren Lou­is C.K. til TV-stjer­nen Matt Lau­er, fra sku­e­spil­le­ren Dustin Hof­f­man til se­natskan­di­da­ten Roy Mo­o­re.

Det var dem, der gjor­de, hvad de gjor­de; det var ik­ke Do­nald Trump.

Men Do­nald Trump er den frem­me­ste re­pra­e­sen­tant for den or­den, som ma­en­de­ne kom fra, og som de­res of­re ka­em­per imod. Mindst 16 kvin­der har ret­tet al­vor­li­ge se­xankla­ger mod pra­esi­den­ten, og »grab-’em«-vi­deo­en vil sik­kert på et tids­punkt op­tra­e­de på et mu­se­um som et ud­tryk for den kul­tur, som han og hans ty­pe kom fra.

Der­for er kvin­der­nes sejr så sym­bolsk - og der­for er Trumps ne­der­lag og­så.

Jeg tviv­ler på, at vi vil­le op­le­ve, hvad vi nu op­le­ver, hvis Hil­lary Cl­in­ton hav­de vun­det pra­esi­dentval­get Me­gyn Kel­ly, tid­li­ge­re stu­di­e­va­ert hos Fox News

Sku­e­spil­ler og ak­ti­vist As­hley Judd (øverst til ven­stre) er blandt de re­pra­e­sen­ten­ter for #MeToo-be­va­e­gel­sen, der er po­rtra­et­te­ret på den ny­e­ste ud­ga­ve af uge­ma­ga­si­net Ti­me. Fo­to: AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.