»Re­elt ved vi me­get lidt om, hvad ef­fek­ten af tvang er«

Den bor­ger­li­ge re­ge­rings ghet­to­plan vil tvin­ge ud­la­en­din­ge til at bosa­et­te sig i be­stem­te om­rå­der, tvin­ge småbørn i vug­ge­stu­er og tvin­ge ny­dan­ske fora­el­dre til at le­ve op til de­res an­svar. El­lers ry­ger bør­ne­pen­ge­ne. Men kan man tvin­ge folk til at in­te­grer

Berlingske Tidende - - NYHEDER - Af Ca­ro­li­na Ka­mil ca­ka@ber­ling­s­ke.dk

In­te­gra­tio­nen hal­ter. Ga­bet mel­lem et­nisk dan­ske børn og børn med ik­ke-ve­st­lig bag­grund grund­la­eg­ges al­le­re­de i den tid­li­ge barn­dom, og en stor kon­cen­tra­tion af folk med an­den et­nisk bag­grund ri­si­ke­rer at fø­re til pa­ral­lel­sam­fund. Det vil et bredt spek­trum af po­li­ti­ske par­ti­er ger­ne la­ve om på. Og i er­ken­del­sen af, at fri­vil­lig­he­dens vej ik­ke har gi­vet de øn­ske­de re­sul­ta­ter, er den bor­ger­li­ge re­ge­ring, Dansk Fol­ke­par­ti og fle­re af op­po­si­tio­nens par­ti­er in­den for de se­ne­ste må­ne­der ble­vet eni­ge om en ra­ek­ke delaf­ta­ler på ghet­to­om­rå­det, der i ste­det skal nå må­let ved hja­elp af for­skel­li­ge va­ri­a­tio­ner af tvang.

Po­li­ti­ker­ne vil tvin­ge ud­la­en­din­ge til ik­ke at bosa­et­te sig i be­stem­te om­rå­der, tvin­ge småbørn i vug­ge­stu­er og tvin­ge ny­dan­ske fora­el­dre til at op­dra­ge de­res børn. El­lers ry­ger de of­fent­li­ge ydel­ser.

Kri­ti­ke­re me­ner, at til­ta­ge­ne er et ide­o­lo­gisk pa­ra­dig­meskif­te va­ek fra den dan­ske, li­be­ra­le til­gang, der va­eg­ter per­son­lig fri­hed og fri­vil­lig­hed. Men til­ta­ge­ne åb­ner og­så for et me­re prak­tisk spørgs­mål. For kan man over­ho­ve­det tvin­ge in­te­gra­tion igen­nem på den må­de?

Det fin­des der me­get be­gra­en­set do­ku­men­ta­tion for, be­ret­ter de for­ske­re, som har be­ska­ef­ti­get sig mest ind­gå­en­de med om­rå­det. De ad­va­rer til gen­ga­eld om ri­si­ko for at bi­dra­ge til et vok­sen­de bu­reau­kra­ti.

Bo­ligtvang har in­gen ef­fekt

Der er ek­sem­pel­vis in­gen evi­dens for, at det skul­le for­bed­re en ar­bejds­løs ud­la­en­dings job­chan­cer at bosa­et­te sig i Char­lot­ten­lund frem for Mjøl­ner­par­ken, for­kla­rer An­na Pi­il Damm, der er pro­fes­sor i øko­no­mi på Aar­hus Uni­ver­si­tet. Som føl­ge af ghet­to­af­ta­len skal folk, der er på in­te­gra­tionsy­del­se, el­lers ik­ke la­en­ge­re frit kun­ne bosa­et­te sig i de mest be­la­ste­de bo­lig­om­rå­der.

»Men i mod­sa­et­ning til, hvad man­ge po­li­ti­ke­re tror, kom­mer flygt­nin­ge, som bor i so­ci­alt be­la­ste­de bo­lig­om­rå­der, ik­ke lang­som­me­re i job end an­dre flygt­nin­ge. Det smit­ter hel­ler ik­ke po­si­tivt af på ud­la­en­din­ge at bo ta­et på dan­ske­re i be­ska­ef­ti­gel­se,« si­ger hun.

Til gen­ga­eld har stu­di­er vist, at der kan va­e­re en vis po­si­tiv net­va­er­k­s­ef­fekt ved at bosa­et­te sig ta­et på an­dre flygt­nin­ge og ind­van­dre­re fra sam­me land, der al­le­re­de er i ar­bej­de – og­så selv om det er i så­kaldt so­ci­alt be­la­ste­de bo­lig­om­rå­der. An­na Pi­il Dam­ms stu­di­er ba­se­rer sig på det ene­ste re­el­le og der­for sam­men­lig­ne­li­ge eks­pe­ri­ment med tvun­gen bosa­et­ning i Dan­mark – nem­lig flygt­nin­gepo­li­tik­ken, der dik­te­rer, at ny­til­kom­ne i de­res før­ste år i lan­det er bun­det til den kom­mu­ne, de er ble­vet bo­lig­pla­ce­ret i.

Re­sul­ta­ter­ne for de flygt­nin­ge, som an­kom til Dan­mark mel­lem 1986 og1998, vi­ser, at bo­lig­pla­ce­ring i en kom­mu­ne, som man ik­ke selv vil­le ha­ve valgt, mod­sat hvad man kun­ne for­ven­te, hver­ken be­vir­ke­de en hur­ti­ge­re el­ler lang­som­me­re in­te­gra­tion på ar­bejds­mar­ke­det.

»Ef­fek­ten af tvang var så at si­ge nul,« si­ger An­na Pi­il Damm.

Til gen­ga­eld har spred­nin­gen af flygt­nin­ge­fa­mi­li­er­ne en be­vi­se­lig po­si­tiv ef­fekt på bør­ne­ne. Forsk­nin­gen vi­ser f.eks., at dren­ge, som vok­ser op i om­rå­der med en høj an­del af kri­mi­nel­le, har hø­je­re ri­si­ko for selv at en­de i kri­mi­na­li­tet.

Kam­me­rat­skab­s­ef­fek­ten

Det sid­ste ta­ler i favør for et af re­ge­rin­gens an­dre til­tag – ind­fø­rel­sen af et loft på 30 pct. for, hvor man­ge børn fra ud­sat­te bo­lig­om­rå­der en dag­in­sti­tu­tion må ha­ve. Da det na­ep­pe er sand­syn­ligt, at in­sti­tu­tio­ner, der i dag har en høj an­del af dis­se børn,kan til­tra­ek­ke til­stra­ek­ke­lig man­ge børn fra om­kring­lig­gen­de vil­lakvar­te­rer, vil til­ta­get re­elt be­ty­de en tvangs­spred­ning af børn, som går i ghet­to­in­sti­tu­tio­ner i dag.

Den ene­ste do­ku­men­te­re­de og sam­men­lig­ne­li­ge er­fa­ring der fin­des, hvad det an­går, er eks­pe­ri­men­ter­ne på sko­le­om­rå­det, hvor man med bus­ser har flyt­tet børn fra sva­ge so­cioø­ko­no­mi­ske bag­grun­de til sko­ler i me­re velstil­le­de by­de­le.

An­na Pi­il Damm og kol­le­ga­er på Aar­hus Uni­ver­si­tet er i øje­blik­ket ved at eva­lu­e­re re­sul­ta­ter­ne fra Aar­hus. Men den eva­lu­e­ring, som blev fo­re­ta­get i ho­ved­stads­om­rå­det, hvor ord­nin­gen var ba­se­ret på op­for­dring uden de­ci­de­re­de øko­no­mi­ske sank­tio­ner, gi­ver ik­ke an­led­ning til stor op­ti­mis­me:

»Bund­linj­en var, at det ik­ke øge­de ele­ver­nes fag­li­ge ni­veau og hel­ler ik­ke gav po­te, hvad an­går de­res til­freds­hed,« si­ger Pe­ter Dal­lerup, der er pro­fes­sor i sta­ti­stisk ved Dan­marks Pa­e­da­go­gi­ske Uni­ver­si­tet, DPU, og med­for­fat­ter til eva­lu­e­rin­gen.

»Det var bå­de en dyr og dår­lig løs­ning at gø­re det fri­vil­ligt, så jeg har in­gen for­vent­ning om, at det vil ha­ve no­gen po­si­tiv ef­fekt at gø­re no­get til­sva­ren­de med tvang,« si­ger han.

Bu­reau­kra­ti­ske fora­el­drebø­der

Det ta­et­te­ste vi kom­mer et velaf­prø­vet tvangs­red­skab på bør­ne­om­rå­det er nok de så­kald­te »fora­el­drepå­bud«, som li­ge­le­des er et cen­tralt va­er­k­tøj i den nye ghet­to­plan, hvor kom­mu­ner skal kun­ne tra­ek­ke ny­dan­ske fora­el­dre i bør­ne­pen­ge, hvis de­res etåri­ge ik­ke til­brin­ger 25 ti­mer om ugen i et ob­liga­to­risk la­e­rings­til­bud.

Den ene­ste hid­ti­di­ge eva­lu­e­ring af fora­el­drepå­la­eg, som Ram­bøll gen­nem­før­te i 2011, vi­ste imid­ler­tid, at hver­ken so­ci­al­che­fer el­ler sags­be­hand­le­re tro­e­de på, at til­gan­gen med at tvin­ge fora­el­dre­ne til at mak­ke ret gen­nem øko­no­mi­ske sank­tio­ne vir­ke­de. Der­for blev på­la­eg­ge­ne me­get sja­el­dent brugt. Og i de få sa­ger, hvor de blev an­vendt, hav­de de kun be­gra­en­set ef­fekt. Kun i en tred­je­del af til­fa­el­de­ne hav­de trus­ler­ne om sank­tio­ner »po­si­ti­ve virk­nin­ger i re­la­tion til at aen­dre fora­el­dre­ne ad­fa­erd«.

Ef­fek­ten af tvang var så at si­ge nul. An­na Pi­il Damm

Da re­ge­rin­gen se­ne­st i 2013-2015 be­slut­te­de at øge bru­gen over for ny­dan­ske fa­mi­li­er, blev det ved­ta­get, at ind­sat­sen ik­ke skul­le eva­lu­e­res.

»Re­elt ved vi der­for me­get lidt om, hvad ef­fek­ten af tvang er, ud­over at det vir­ker godt med klar kom­mu­ni­ka­tion,« si­ger Ni­na Von Hi­elmcro­ne, der er lek­tor eme­ri­tus i so­ci­al­ret på Aal­borg Uni­ver­si­tet.

Hvad man til gen­ga­eld kan si­ge med sik­ker­hed er, at fora­el­drepå­la­eg­get vil fodre en del bu­reau­kra­ti, si­ger hun:

»Man får brug for va­el­dig spe­ci­fi­ce­re­de reg­ler. For hvad hvis bør­ne­ne kun kom­mer 20 ti­mer? Skal fora­el­dre­ne så tra­ek­kes pro­cent­vis i ydel­sen? Og skal de ha­ve la­e­ge­er­kla­e­ring med, hvis de er sy­ge? Skal pa­e­da­go­ger­ne re­gi­stre­re på ti­me­ba­sis? Det kom­mer hur­tigt til at lig­ne de­tal­je­gra­den i ak­tiv­loven, der skal sik­re, at le­di­ge mø­der op til de­res ak­ti­ve­ring.«

Re­ge­rin­ges ghet­to­plan er et for­søg på at lø­se de in­te­gra­tions­pro­ble­mer, der fin­des i om­rå­der, hvor man­ge ik­ke-ve­st­li­ge ind­van­dre­re bor. Tvang er et ele­ment i pla­nen, men eks­per­ter sår tvivl om ef­fek­ten. Fo­to: An­drew Kel­ly / Reu­ters

Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil (S), Mar­le­ne Borst Han­sen (R), Bør­ne- og so­ci­al­mi­ni­ster Mai Merca­do (K) og Ja­cob Mark (SF) pra­e­sen­te­rer ghet­to delaf­ta­le i Bør­ne- og So­ci­al-mi­ni­ste­ri­et i Kø­ben­havn, man­dag den 28. maj 2018. Fo­to: Phi­lip Da­va­li

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.