Hvad vil­le der ske, hvis Ita­li­en for­lod eu­ro­en – og ot­te an­dre spørgs­mål og svar om den ita­li­en­ske kri­se

Berlingske Tidende - - NYHEDER - Af Gaia Pi­an­gi­a­ni og Elisa­bet­ta Pove­l­edo, The New York Ti­mes

Ita­li­ens po­li­ti­ske kram­pe­tra­ek­nin­ger har skabt ny frygt for den ef­ter­hån­den 16 år gam­le eu­ros frem­tid.

Uan­set hvor fjern den fo­re­kom­mer i dag, har mu­lig­he­den for, at en po­puli­stisk ita­li­ensk re­ge­ring gi­ver af­kald på eu­ro­en og genop­li­ver lira­en, få­et man­gen en bank­di­rek­tør og in­ve­stor til at sve­de bag flip­pen. Ak­tie­mar­ke­det faldt tirs­dag ale­ne som føl­ge af fryg­ten, og eu­ro­en faldt til det la­ve­ste ni­veau i seks må­ne­der­over for dol­la­ren.

Her er en over­sigt over, hvor­for og hvor­dan fryg­ten kan eska­le­re til en re­gu­la­er kri­se, og hvad det kan be­ty­de for Ita­li­en, for eu­ro­en, for Eu­ro­pa og for ver­den.

Hvor­for ta­ler al­le i Ita­li­en om eu­ro­en?

Ita­li­e­ner­ne har fak­tisk talt om eu­ro­en, li­ge si­den de be­gynd­te at bru­ge den til­ba­ge i 2002. I åre­vis har de kla­get over, at de­res kø­be­kraft er ble­vet ud­hu­let med den fa­el­les va­lu­ta. Men de po­puli­ster, der sam­let set vandt val­get 4. marts, me­ner og­så, at eu­ro­en har un­der­gra­vet Ita­li­ens selv­sta­en­dig­hed – et sta­digt me­re om­talt em­ne i lan­det.

Hvor­dan ly­der de­res ar­gu­men­ter?

Før Ita­li­en gik over til eu­ro­en, hav­de lan­det mag­ten til selv at ha­e­ve el­ler sa­en­ke ren­te­sat­ser­ne og der­med på­vir­ke va­luta­ens va­er­di – og der­med og­så in­di­rek­te den ita­li­en­ske øko­no­mis kon­kur­ren­ce­dyg­tig­hed. En bil­li­ge­re lira gjor­de ita­li­ensk eks­port bil­li­ge­re i an­dre lan­de, og det styr­ke­de øko­no­mi­en hjem­me. Men un­der eu­ro­sy­ste­met har Ita­li­en – som i øv­rigt al­le de øvir­ge lan­de i den fa­el­les mønt – in­gen selv­sta­en­dig kon­trol over ren­ten, som fastsa­et­tes af Den Eu­ro­pa­ei­ske Cen­tral­bank.

Hvad har aen­dret sig nu?

De to par­ti­er, der vandt val­get i marts, Fem­stjer­ne­be­va­e­gel­sen og Le­ga, har ud­trykt sig fjendt­ligt i for­hold til de reg­ler, som sty­rer den 28 na­tio­ner sto­re Eu­ro­pa­ei­ske Uni­on og de 19 lan­de, der har til­slut­tet sig eu­ro­en.

Par­ti­er­ne ene­des si­den om at for­sø­ge at dan­ne en re­ge­ring. Men søn­dag af­vi­ste pra­esi­dent Ser­gio Mat­ta­rel­la de­res valg af fi­nans­mi­ni­ster Pa­o­lo Sa­vo­na, der blandt an­det står som med­for­fat­ter til en vej­led­ning i, hvor­dan man for­la­der eu­ro­en. Pra­esi­den­ten slog til lyd for, at der bur­de va­e­re en of­fent­lig debat, hvis Ita­li­en for al­vor over­ve­je­de at for­la­de eu­ro­en. For­sø­get på at dan­ne en re­ge­ring løb ud i san­det, og et nyvalg vir­ker i dag sand­syn­ligt.

Selv om Fem­stjer­ne­be­va­e­gel­sen og Le­ga nu si­ger, at det al­drig var de­res dags­or­den at for­la­de eu­ro­en, har beg­ge par­ti­er flir­tet åben­lyst med net­op det­te. Og det er for­ven­te­ligt, at et nyvalg – der me­get vel kan kom­me i lø­bet af som­me­ren – re­elt vil en­de som en fol­ke­af­stem­ning om ik­ke ale­ne eu­ro­en men og­så Ita­li­ens med­lem­skab af EU.

Eu­ro­en over­le­ve­de At­hens trus­ler

Ita­li­en er et af de stif­ten­de med­lem­mer af eu­ro­en, og lan­dets øko­no­mi er en af de stør­ste i Eu­ro­pa og langt stør­re end Gra­e­ken­lands. En ita­li­ensk ud­mel­del­se vil kun­ne ud­lø­se al­vor­li­ge for­styr­rel­ser i det in­ter­na­tio­na­le sy­stem og un­der­gra­ve in­ve­sto­rers til­lid langt ud over Ita­li­en og Eu­ro­pa. Ren­te­sat­ser vil kun­ne sky­de i vej­ret overalt som føl­ge af den­ne nye, me­re nervø­se at­mos­fa­e­re.

Vil ita­li­e­ner­ne da ger­ne af med eu­ro­en?

Ik­ke nød­ven­dig­vis.

Ita­li­e­ner­nes hold­ning til eu­ro­en er skif­tet gen­nem åre­ne som ti­de­van­det, og det sam­me ga­el­der hold­nin­gen til sel­ve uni­o­nen. Men man­ge ita­li­e­ne­re har­mes over det, de ser som ind­blan­ding i Ita­li­ens in­dre an­lig­gen­der fra Bruxel­les.

Eu­ro­en har til sam­men­lig­ning kla­ret sig gan­ske godt i den ita­li­en­ske of­fent­lig­hed, og det skyl­des et langt styk­ke hen ad vej­en den ind­byg­ge­de be­kvem­me­lig­hed:

»Eu­ro­en stram­mer på man­ge le­der og kan­ter. Ita­li­e­ner­ne er ik­ke lyk­ke­li­ge for den, men det be­ty­der ik­ke, at de øn­sker at for­la­de den,« si­ger Maurizio Pes­sa­to, der er di­rek­tør for me­nings­må­lings­in­sti­tut­tet SWG.

Hvad si­ger de ita­li­en­ske po­li­ti­ke­re?

Det De­mo­kra­ti­ske Par­ti, der end­te som det se­ne­ste valgs stør­ste ta­ber, har al­drig sat spørgs­måls­tegn ved Ita­li­ens del­ta­gel­se i eu­ro­en.

Sil­vio Ber­lusco­ni, den tid­li­ge­re pre­mi­er­mi­ni­ster og cen­trum-høj­re po­li­ti­ker, der sta­dig har stor po­li­tisk ind­fly­del­se, har va­e­ret me­re uklar i ma­e­let.

Men hans da­va­e­ren­de part­ner i cen­trum­høj­re, Mat­teo Sal­vi­ni fra Le­ga, har i åre­vis ar­gu­men­te­ret imod den fa­el­les va­lu­ta, og han er kendt for at gå med T-shir­ts på­trykt tek­sten »Bas­ta Eu­ro«. Hans par­ti har kra­e­vet en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion af de trak­ta­ter, som re­gu­le­rer eu­ro­sam­ar­bej­det.

I åre­vis har Fem­stjer­ne­be­va­e­gel­sen ud­bredt en eu­ro-skep­sis, og par­ti­et lo­ve­de op­rin­de­ligt en fol­ke­af­stem­ning om va­luta­en. Den hold­ning blev blødt lidt op, da det stod klart, at man­ge in­ve­sto­rer fryg­te­de en eu­ro-exit. Man­dag sag­de par­tiets le­der, Lu­i­gi Di Maio, at hans par­ti al­drig hav­de talt for, at Ita­li­en skul­le for­la­de eu­ro­en. Men par­ti­et øn­sker dog sta­dig, at Ita­li­en skal ha­ve me­re selv­sta­en­dig­hed i øko­no­mi­ske spørgs­mål.

Hvor­dan kan Ita­li­en for­la­de eu­ro­en?

Eks­per­ter­ne dis­ku­te­rer, hvor­dan det vil­le va­e­re mu­ligt. Ita­li­en vil­le va­e­re nødt til at aen­dre en ra­ek­ke pa­ra­graf­fer i sin for­fat­ning, in­den en fol­ke­af­stem­ning kun­ne ud­skri­ves.

Men selv hvis ita­li­e­ner­ne stem­mer for en ud­mel­del­se af eu­ro­en, kan pro­ces­sen bli­ve lang­va­rig og be­sva­er­lig. Eks­per­ter si­ger, at lan­det vil­le va­e­re nødt til at sus­pen­de­re al ban­kvirk­som­hed i må­neds­vis for at und­gå spe­ku­la­tion. Fi­nan­si­el­le ana­ly­ti­ke­re me­ner, at man­ge in­ve­sto­rer i gi­vet fald vil­le va­el­ge at for­la­de Ita­li­en.

Hvad vil der ske med Ita­li­en?

Eks­per­ter­ne er ge­ne­relt eni­ge om, at Ita­li­en vil bli­ve fat­ti­ge­re og ha­ve usik­re øko­no­mi­ske ud­sig­ter i man­ge år frem. Ita­li­en vil­le for­ment­lig en­de med at mis­lig­hol­de sin ga­eld, og den nyind­før­te va­lu­ta vil­le føl­ge­lig bli­ve al­vor­ligt de­va­lu­e­ret fra dag ét.

Mis­lig­hol­del­sen af ga­el­den kun­ne fø­re til sank­tio­ner fra an­dre lan­de, ude­stå­en­der i ud­lan­det kun­ne bli­ve in­de­fros­set, og det he­le kun­ne fø­re til en form for øko­no­misk iso­la­tion. Ita­li­en sa­el­ger me­re end halv­de­len af si­ne eks­portva­rer til lan­de­ne i EU.

Hvad vil­le der ske med Eu­ro­pa?

Fi­nans­mar­ke­der og spe­ku­lan­ter kun­ne en­de med at be­trag­te eu­ro­en som en ut­ro­va­er­dig va­lu­ta, der ik­ke kan le­ve op til pra­e­mis­ser­ne om sta­bi­li­tet og styr­ke som op­rin­de­ligt ta­enkt. Det vil­le igen ero­de­re til­li­den til sel­ve Den Eu­ro­pa­ei­ske Uni­on.

»Smit­te­virk­nin­gen vil­le va­e­re enorm,« si­ger Mas­si­mo Bor­dig­non, der er pro­fes­sor ved Mila­nos ka­tol­ske uni­ver­si­tet. »Og pri­sen for Ita­li­en og for de øv­ri­ge eu­ro­pa­ei­ske lan­de vil­le og­så va­e­re enorm.«

Over­sa­et­tel­se: Lars Ro­sen­k­vist

Fo­to: An­dreas So­la­ro/AFP/Ritzau Scan­pix

Pra­esi­den­tens ud­pe­ge­de pre­mi­er­mi­ni­ster, Car­lo Cot­ta­rel­li, an­kom­mer her til for­mid­dag til det ita­li­en­ske par­la­ment ef­ter et kort mø­de med pra­esi­den­ten i Qu­i­ri­na­le-pa­lad­set.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.