Tid­li­ge­re S-mi­ni­ster Karl Hjort­na­es kri­ti­se­rer Hen­rik Sass Lar­sen

Berlingske Tidende - - NYHEDER - Af Kas­per Kil­de­gaard ks­re@ber­ling­s­ke.dk

Den tid­li­ge­re so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske mi­ni­ster Karl Hjort­na­es me­ner, at par­ti­et står ved en skil­le­vej. Umid­del­bart er han me­get tryg ved for­mand Met­te Fre­de­rik­sen, mens grup­pe­for­mand Hen­rik Sass Lar­sen får hår­de ord med på vej­en. Og så er Hjort­na­es traet af en sa­er­lig sa­et­ning i det nye par­ti­pro­gram.

Han har va­e­ret med­lem af So­ci­al­de­mo­kra­ti­et i 65 år. Han har va­e­ret fol­ke­valgt i 22 år. Han har va­e­ret mi­ni­ster i tre år. Og han har va­e­ret ak­tiv i par­ti­et un­der ik­ke min­dre end ti for­ma­end – fra Hans Hedt­oft over Jens Ot­to Krag og An­ker Jør­gen­sen til Poul Nyrup Ras­mus­sen og nu Met­te Fre­de­rik­sen.

Al­li­ge­vel har 84-åri­ge Karl Hjort­na­es ik­ke tabt in­ter­es­sen for sit gam­le par­ti. Sna­re­re tva­er­ti­mod.

Den tid­li­ge­re mi­ni­ster har så­le­des skre­vet en bog – »Kam­pen om So­ci­al­de­mo­kra­ti­et« – hvor han gi­ver sit syn på par­tiets for­tid, nu­tid og ik­ke mindst frem­tid.Set med hans øj­ne står par­ti­et ved en »skil­le­vej«.

»Vi har set en ud­vik­ling fra, at vi var et pas­sio­ne­ret ar­bej­der­par­ti un­der An­ker Jør­gen­sen, til at va­e­re et tek­no­krat­par­ti uden sja­el un­der Hel­le Thor­ning-Sch­midt. Nu skal vi va­el­ge kurs,« si­ger han.

Sam­let set er Hjort­na­es be­tryg­get af sig­na­ler­ne fra den nu­va­e­ren­de le­del­se med Met­te Fre­de­rik­sen i spid­sen. Men der er og­så ting, der be­kym­rer ham. Ek­sem­pel­vis par­tiets nye par­ti­pro­gram, som blev ved­ta­get i 2017, og som gør op med ide­en om, at So­ci­al­de­mo­kra­ti­et skal ha­ve som mål at va­re­ta­ge spe­ci­fik­ke in­ter­es­ser.

»Oprin­de­ligt var vi et klas­se­par­ti. I dag er vi det par­ti, der fav­ner bre­dest. Vi er ik­ke til for nog­le grup­per i vo­res sam­fund, og vi re­pra­e­sen­te­rer ik­ke sa­erin­ter­es­ser. Vi er til for he­le Dan­mark,« som der står. Men, suk­ker Karl Hjort­na­es i sin bog: »Det er jo den skin­bar­li­ge bor­ger­lig­hed!«

»Det er me­nings­løst og in­tet­si­gen­de«

Set med hans øj­ne skal par­ti­et fort­sat va­e­re et »klas­se­be­vidst par­ti«, som dan­ner en »re­el, ak­tiv mod­va­egt mod den mas­si­ve magt, som pen­ge­ne, mar­ked­s­ø­ko­no­mi­en og de sto­re sel­ska­ber el­lers vil ha­ve over sam­funds­ud­vik­lin­gen,« skri­ver han.

Over for Ber­ling­s­ke ud­dy­ber han sin kritik af sa­et­nin­gen i par­ti­pro­gram­met:

»Det ly­der jo pa­ent, at man er et par­ti for he­le Dan­mark. Men en så­dan ud­ta­lel­se byg­ger på, at vi al­le er i sam­me båd i sam­fun­det. Og det er vi ik­ke,« si­ger han.

»Po­li­tik er en kamp mel­lem in­ter­es­se­mod­sa­et­nin­ger. Det at skri­ve, at vi er et par­ti for he­le fol­ket, er me­nings­løst, for det si­ger ik­ke no­get re­elt om, hvad et par­ti grund­la­eg­gen­de byg­ger på.« Hvor­dan kan det va­e­re et pro­blem, at man ger­ne vil va­e­re et par­ti for al­le?

»Pro­ble­met er, at man ik­ke kan va­e­re et par­ti for al­le. Al­le par­ti­er vil jo selv­føl­ge­lig ger­ne va­re­ta­ge dan­sker­nes sam­le­de in­ter­es­se og sør­ge for, at sam­fun­det be­va­e­ger sig fremad. Men den kon­kre­te virk­ning af den po­li­tik, man gen­nem­fø­rer, vil va­e­re po­si­tiv for no­gen og ne­ga­tiv for an­dre. Det skal man gø­re sig klart, for så­dan er det i den vir­ke­li­ge ver­den.«

Vo­res sam­fund er fyldt med sa­erin­ter­es­ser, og ef­ter na­e­ste valg kan vi ha­ve ti par­ti­er i Fol­ke­tin­get. Er det ik­ke sundt, at no­gen har den am­bi­tion at ha­e­ve sig over al­le in­ter­es­ser­ne for at fo­ku­se­re på bred­den?

»Det for­står jeg sim­pelt­hen ik­ke, hvad der lig­ger i. Po­li­tik hand­ler om, at par­ti­er sa­et­ter sig ved et for­hand­lings­bord. Nog­le kom­mer med ud­gangs­punkt i en po­li­tik, der skal va­re­ta­ge løn­mod­ta­ger­nes in­ter­es­ser. An­dre kom­mer med et an­det ud­gangs­punkt. Så sa­et­ter man sig ned, drøf­ter tin­ge­ne og prø­ver at fin­de en ba­lan­ce. Det er, hvad po­li­tik hand­ler om.«

Ud­vik­ler vo­res sam­fund sig ik­ke va­ek fra de me­get kla­re skel og klas­ser, du ta­ler om? Man­ge løn­mod­ta­ge­re be­ta­ler og­så top­skat og har in­ter­es­se i, at virk­som­he­den har en høj pro­fit. Er det så ik­ke na­tur­ligt at ta­le om de bre­de in­ter­es­ser?

»Nej, det sy­nes jeg ik­ke. Der er mas­ser af kon­flikt­stof, der vi­ser, at vi ik­ke er i sam­me båd. Hvis du hav­de ret i det, du spør­ger om, kun­ne vi ba­re spør­ge eks­per­ter­ne. Så er det helt nyt­te­løst at ha­ve po­li­ti­ke­re.«

Så du me­ner, man stik­ker bå­de sig selv og va­el­ger­ne blår i øj­ne­ne, når man vil va­e­re et par­ti for al­le?

Han ser ik­ke ud til at va­e­re ud­sty­ret med no­gen diplo­ma­ti­ske ev­ner. Karl Hjort­na­es om So­ci­al­de­mo­kra­tiets grup­pe­for­mand, Hen­rik Sass Lar­sen

»Jeg vil ik­ke bru­ge det syns­punkt. Men det er me­nings­løst. Det er in­tet­si­gen­de,« si­ger Karl Hjort­na­es.

Skep­tisk over for Sass

Selv om den po­li­ti­ske linje iføl­ge Karl Hjort­na­es er det vig­tig­ste i be­døm­mel­sen af par­ti­et, så be­ty­der det og­så no­get, hvem der sid­der i par­tiets le­del­se. Og­så her løf­ter han en pe­ge­fin­ger. For­man­den Met­te Fre­de­rik­sen er han gan­ske vist me­re end til­freds med. Men når det kom­mer til Hen­rik Sass Lar­sen – den magt­ful­de grup­pe­for­mand i par­ti­et, som bredt an­ses som det bed­ste bud på en ny so­ci­al­de­mo­kra­tisk fi­nans­mi­ni­ster – får pi­ben en an­den og me­re skep­tisk lyd.

Karl Hjort­na­es op­rid­ser i sin bog fle­re grun­de til, at han ik­ke er no­gen stor til­ha­en­ger af Sass, her­un­der at hans stil kan bli­ve en »ha­em­sko for den nød­ven­di­ge holdånd i et kom­men­de so­ci­al­de­mo­kra­tisk re­ge­rings­pro­jekt«, samt at han end­nu ik­ke har »de­mon­stre­ret flid, dyg­tig­hed og for­mat på et ni­veau, der tå­ler sam­men­lig­ning« med tid­li­ge­re so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske fi­nans­mi­ni­stre.

Den tid­li­ge­re S-mi­ni­ster me­ner, at Hen­rik Sass Lar­sen li­ge­frem er »in­tri­gant«.

»En grup­pe­for­mand må ger­ne va­e­re kon­tant, men ik­ke in­tri­gant, for så de­ler man van­de­ne. Og jeg op­le­ver ham som en po­li­ti­ker, der de­ler van­de­ne. Han ser ik­ke ud til at va­e­re ud­sty­ret med no­gen diplo­ma­ti­ske ev­ner – hel­ler ik­ke, når han ud­ta­ler sig om de par­ti­er, der skal va­e­re grund­lag for en so­ci­al­de­mo­kra­tisk re­ge­ring,« si­ger han.

Det sid­ste er en hen­vis­ning til, at Hen­rik Sass Lar­sen bl.a. har kaldt Al­ter­na­ti­vet for et »bluf­fnum­mer«, li­ge­som han i hår­de ven­din­ger har an­gre­bet En­heds­li­sten. De po­li­ti­ske le­de­re fra de par­ti­er ud­tryk­te da og­så stor per­son­lig kritik af Hen­rik Sass for ny­lig i Ber­ling­s­ke.

Karl Hjort­na­es be­teg­ner det som »ik­ke sa­er­lig diplo­ma­tisk el­ler klogt« af Hen­rik Sass.

»En le­den­de so­ci­al­de­mo­krat skal ev­ne at få respekt i al­le kred­se, og isa­er skal han vin­de respekt i de par­ti­er, som skal dan­ne grund­lag for en re­ge­ring. Det tje­ner in­tet for­mål at for­na­er­me dem el­ler at bru­ge ord, der får dem til at re­a­ge­re ne­ga­tivt,« si­ger han og for­hol­der sig di­rek­te til, hvis Sass Lar­sen bli­ver fi­nans­mi­ni­ster:

»Hvis han skal va­e­re det, må han de­mon­stre­re en flid og om­hyg­ge­lig­hed, og han skal og­så vi­se for­mat og smi­dig­hed. Jeg ken­der ham ik­ke nok til at vi­de, om han har det, men umid­del­bart er jeg skep­tisk«.

Karl Hjort­na­es si­ger, at han ik­ke er i tvivl om, at Hen­rik Sass Lar­sen ken­der det po­li­ti­ske magtspil.

»Men det bru­ger han mest til at styr­ke sin egen magt­po­si­tion,« si­ger han.

Li­ge nu er der man­ge af de an­dre par­ti­er i op­po­si­tio­nen, som de­fi­ne­rer sig i kon­trast til So­ci­al­de­mo­kra­ti­et. Er det ik­ke fint med en grup­pe­for­mand, der og­så me­get di­rek­te si­ger fra?

»Hvis man skal ba­e­re et re­ge­rings­ansvar, og det er So­ci­al­de­mo­kra­tiets op­ga­ve her i lan­det, så skal man va­e­re i stand til at for­mid­le sam­ar­bej­de. Her er det vig­tigt, at man sid­der in­de med de egen­ska­ber, der gør, at man kan vin­de respekt. Det gør man ik­ke ved at bru­ge skar­pe ven­din­ger i re­la­tion til an­dre.«

S-le­del­se af­vi­ser kri­tik­ken

Dan Jør­gen­sen, der er na­est­for­mand i den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske fol­ke­tings­grup­pe, og som var cen­tral i ud­form­nin­gen af det nye par­ti­pro­gram, af­vi­ser Karl Hjort­na­es’ kritik af, at par­ti­et vil va­e­re til for al­le dan­ske­re.

Iføl­ge Dan Jør­gen­sen er det en po­li­tisk am­bi­tion, som man kan spo­re helt til­ba­ge til 1935, hvor den da­va­e­ren­de for­mand, Thor­vald Stau­ning, la­ve­de en kampag­ne, der hed »Stau­ning for fol­ket«.

»Der er in­gen mod­sa­et­ning mel­lem at ka­em­pe for løn­mod­ta­ger­ne og re­sten af sam­fun­det. For­skel­len er, at vi ik­ke ka­em­per kun for en grup­pe mod re­sten af sam­fun­det. Vi ser ik­ke Dan­mark som et klas­se­sam­fund, hvor en del af be­folk­nin­gen ka­em­per mod en an­den del,« si­ger Dan Jør­gen­sen.

Han af­vi­ser og­så kri­tik­ken af Hen­rik Sass Lar­sen.

»Karl Hjort­na­es er – al­le hans kva­li­te­ter ufor­talt – fra en tid, hvor man lå i in­tern krig, og hvor man kri­ti­se­re­de hin­an­den of­fent­ligt. Det ta­ger jeg af­stand fra,« si­ger han og til­fø­jer:

»Jeg me­ner helt al­vor­ligt, at vi li­ge nu har den mest vel­fun­ge­ren­de grup­pe no­gen­sin­de. Jeg vil ger­ne ud­for­dre al­le til at kom­me med ek­semp­ler på tid­li­ge­re ti­der i par­ti­et, hvor der har va­e­ret så godt et ar­bejds­kli­ma og så ind­dra­gen­de en le­del­se,« si­ger Dan Jør­gen­sen.

Karl Hjort­na­es har va­e­ret med­lem af So­ci­al­de­mo­kra­ti­et i 65 år. Han var mi­ni­ster un­der An­ker Jør­gen­sens re­ge­rin­ger og har va­e­ret fol­ke­valgt for par­ti­et i me­re end 20 år. Fo­to: Ni­els Ahl­mann Ole­sen

Karl Hjort­na­es blev i 1973 ud­na­evnt til ju­stits­mi­ni­ster af da­va­e­ren­de stats­mi­ni­ster An­ker Jør­gen­sen. Her ses han som num­mer tre fra ven­stre. Ar­kiv­fo­to: Mo­gens La­de­gaard

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.