Fra klu­de­ta­ep­pe til sam­let kli­maaf­ta­le: Bring Dan­mark til­ba­ge i den grøn­ne fø­rer­trø­je

Berlingske Tidende - - OPINION - Tho­mas Dam­kja­er Pe­ter­sen Tho­mas Dam­kja­er Pe­ter­sen er for­mand for In­ge­ni­ør­for­e­nin­gen, IDA

Is­b­jer­ge kom­mer i al­le for­mer, stør­rel­ser og nu­an­cer af blå, hvid og grå. Når man sej­ler mel­lem dem, kan man hø­re dem kni­t­re. Nog­le is­b­jer­ge fly­der rundt i is­ha­vet, mens an­dre sa­et­ter sig fast i fle­re må­ne­der – og så må de lo­ka­le grøn­la­en­de­re fin­de en vej at sej­le om­kring dem.

I som­mer hav­de jeg for­nø­jel­sen af at be­sø­ge Grøn­land for før­ste gang. Ik­ke ale­ne bød tu­ren på den mest stor­slå­e­de na­tur, jeg no­gen­sin­de har op­le­vet, men tu­ren var og­så en visu­el åben­ba­ring for, hvor stor be­tyd­ning, de kli­ma­for­an­drin­ger vi op­le­ver for ti­den, har. Mens jeg tra­ve­de rundt ude på ind­land­si­sen slog det mig, pra­e­cis hvor hårdt ramt grøn­la­en­der­ne al­le­re­de nu er af tem­pe­ra­turstig­nin­ger. Glo­bal op­varm­ning og af­smelt­ning af ind­land­si­sen har en lang ra­ek­ke føl­ge­virk­nin­ger for na­tur, dy­re­liv og men­ne­sker i Ark­tis og i re­sten af ver­den. Man­da­gens ud­mel­din­ger fra FNs kli­ma­pa­nel, IPCC, om at spe­e­de kraf­tigt op på kli­maind­sat­sen fik for al­vor ce­men­te­ret, at vi skal hand­le nu og ik­ke i mor­gen. For ny­e­re forsk­ning vi­ser, at den grøn­land­ske som­mer­ha­vis kan va­e­re for­s­vun­det in­den for blot 30-40 år.

Kli­ma­for­an­drin­ger­ne har for al­vor sat sig i be­vidst­he­den hos dan­sker­ne og er hur­tigt ble­vet ef­ter­å­rets var­me­ste po­li­ti­ske em­ne. Tirs­dag kom re­ge­rin­gens la­en­ge ven­te­de kli­maud­spil, der godt nok sat­te hø­je am­bi­tio­ner for at elek­tri­fi­ce­re per­son­trans­port med en mil­li­on el- og hy­brid­bi­ler på de dan­ske ve­je i 2030, men vi skal ta­en­ke me­re lang­sig­tet. Ved tirs­da­gens frem­la­eg­gel­se hav­de jeg ger­ne set fle­re vi­sio­ner end det, de seks mi­ni­stre pra­e­sen­te­re­de for os. For her i den hjem­li­ge po­li­ti­ske are­na har vi i de se­ne­re år trå­dt van­de i kli­ma­po­li­tik­ken, der kon­stant er gå­et et skridt frem og to til­ba­ge. Fa­er­re pen­ge til ener­gi­forsk­ning, usik­ker­hed om vil­kå­re­ne for op­sa­et­tel­se af vind­møl­ler og skif­ten­de am­bi­tio­ner på ener­gi­ef­fek­ti­vi­se­rin­ger for ba­re at na­ev­ne et par ek­semp­ler.

I In­ge­ni­ør­for­e­nin­gen IDA me­ner vi, at en hel­støbt kli­ma­po­li­tik skal re­du­ce­re vo­res ud­led­nin­ger. Vi skal ik­ke kø­be kvo­ter for at re­du­ce­re vo­res EU-for­plig­tel­ser, som re­ge­rin­gen la­eg­ger op til – vi skal vi­se at vi har tek­no­lo­gi­en og vilj­en. El­lers får vi ik­ke den nød­ven­di­ge in­nova­tion og de vig­ti­ge eks­port­ar­bejds­plad­ser for vo­res in­ve­ste­rin­ger.

Trans­port som hel­hed

Vi skal nyta­en­ke he­le vo­res trans­port­sek­tor. Der­for var det og­så vand på vo­res møl­le, da Lars Løk­ke Ras­mus­sen (V) ved Fol­ke­tin­gets åb­ning kom med en lil­le luns af det kom­men­de kli­maud­spil, hvor in­dre­gi­stre­ring af ben­zin- og di­e­sel­bi­ler bli­ver for­budt i 2030. Det er en rig­tig god idé, men det kan ik­ke stå ale­ne og bør føl­ges op af en am­bi­tiøs stra­te­gi og kon­kret hand­lings­plan for, hvor­dan vi over­går til in­di­vi­du­el og kol­lek­tiv trans­port, der 100 pct. ba­se­rer sig på ved­va­ren­de ener­gi. Den ud­vik­ling kra­e­ver, at der fort­sat in­ve­ste­res og eks­pe­ri­men­te­res med ef­fek­ti­ve tra­fik­løs­nin­ger i og til by­er­ne, hvor vi le­ver ta­et­te­re og ta­et­te­re. Der­for skal den an­non­ce­re­de kom­mis­sion på grøn trans­port ik­ke nø­jes med at se på bi­ler­ne – den skal ta­en­ke klogt og tva­er­gå­en­de på he­le trans­por­t­om­rå­det.

Hvor­for ik­ke etab­le­re et ud­vik­lings- og de­mon­stra­tions­pro­gram­for ba­e­re­dyg­tig trans­port, der bredt støt­ter tek­no­lo­gi­ud­vik­lin­gen på om­rå­det, og som kig­ger på sam­spil­let mel­lem el­ba­se­ret trans­port og til­pas­ning af el­net­tet, ud­vik­ling af electro­fu­els til brug for en ba­e­re­dyg­tig fly­tra­fik samt bra­end­sels­cel­ler, som vi bru­ger til f.eks. tog og bi­ler.

Kli­ma­pla­nen føl­ger ener­gi­af­ta­len fra i som­mer og er en mu­lig­hed for at lø­se de pro­ble­mer, som ik­ke blev løst her. Det ga­el der f. eks. ener­gibe­spa­rel­ser­ne iden dan­ske byg­nings­mas­se. I dag ud­nyt­ter vi slet ik­ke kli­ma­po­ten­ti­a­ler­ne i ener­gi­ef­fekt i- Kli­ma­kri­sen er sym­bo­let på et po­li­tisk svigt, der desva­er­re har fo­re­gå­et ik­ke ba­re i åre­vis, men i man­ge år­ti­er.

vi­se­rin­ger, der iføl­ge Kli­ma­rå­det er en af de lav­t­ha­en­gen­de frug­ter, som kan gi­ve bå­de bed­re bo­li­ger, lo­ka­le job og ener­gibe­spa­rel­ser uden for by­er­ne. Det vil der­for va­e­re tos­set ik­ke at ind­dra­ge det i en sam­let kli­ma­plan for Dan­mark. Det en­de­gyl­di­ge mål for kli­ma­pla­nen må jo va­e­re at ud­fa­se bru­gen af na­tur­gas, olie og kul i Dan­mark.

En hel­støbt kli­ma­plan skal i min op­tik ska­be et ro­ad­map for ud­fas­ning af fos­silt ba­se­ret in­di­vi­du­el op­varm­ning med 2035 som en­de­mål. Der skal af­sa­et­tes en pul­je til ener­gi­renove­ring af bo­li­ger uden­for fjern­var­me­om­rå­der­ne, som kan sø­ges af bor­ge­re og for­mid­les af kom­mu­ner­ne. Ener­gi­renove­re­de byg­nin­ger dan­ner et langt bed­re grund­lag for op­varm­ning ba­se­ret på ved­va­ren­de ener­gi, og det er jo det, det he­le hand­ler om, at vi skal om­stil­le vo­res sam­fund, så vi får brugt den ved­va­ren­de ener­gi.

Me­re ved­va­ren­de ener­gi

Man­da­gens ud­mel­ding fra IPCC var klar: Vi skal gø­re alt, hvad der står i vo­res magt for at hol­de klo­dens tem­pe­ra­turstig­ning un­der 1,5 gra­der. Der­for vi kom­mer ik­ke udenom, at der skal in­ve­ste­res me­re i ved­va­ren­de ener­gi. I Dan­mark har vi et mål om 55 pct. ved­va­ren­de ener­gi i 2030. Det brin­ger os et styk­ke på vej, men må­let om nul-emis­sion nås kun, hvis vi fort­sa­et­ter den ud­vik­ling mod 100 pct. ved­va­ren­de ener­gi. Et mål, vi i IDA ger­ne så os nå al­le­re­de i 2045 og en kli­ma­plan skal net­op ha­ve den slags lang­sig­te­de og kon­kre­te mål. Ener­gi skal helst bru­ges, når den pro­du­ce­res, og frem­ti­dens ener­gi­sy­stem har end­nu me­re el pro­du­ce­ret fra vind og sol. I Dan­mark har vi vi­den og kom­pe­ten­cer på al­le de cen­tra­le ener­gi­lag­rings­tek­no­lo­gi­er, og der­for un­drer det mig, at ener­gi­lag­ring ik­ke blev na­evnt i ener­gi­af­ta­len fra i som­mer, for ud­vik­ling af ener­gi­lag­ring er nød­ven­digt for, at vi kan nå må­let om 100 pct. ved­va­ren­de ener­gi – og der­med re­du­ce­re vo­res CO2-ud­led­nin­ger. En am­bi­tiøs kli­ma­plan, der ik­ke blot er et klu­de­ta­ep­pe af go­de in­ten­tio­ner, skal stil­le mål og gi­ve et bud på vej­en der­hen.

Nu skal kli­ma­pla­nen for­hand­les på plads. Men hel­dig­vis fo­re­går kli­ma­dis­kus­sio­ner­ne ik­ke kun på Chri­sti­ans­borgs bo­ne­de gul­ve. Den ek­stra­or­di­na­ert var­me og lan­ge som­mer har i høj grad sat si­ne kli­m­a­spor hos dan­sker­ne, hvor be­kym­rin­ger­ne om frem­ti­dens kli­ma le­ver i bed­ste vel­gå­en­de. IDA har i som­mer spurgt over 2.000 re­pra­e­sen­ta­tivt ud­valg­te dan­ske­re, i hvor høj grad de be­kym­rer sig om kli­ma­for­an­drin­ger. Her­til sva­rer fi­re ud af fem, at i de me­get høj grad, i høj grad og i no­gen grad be­kym­rer sig for kli­ma­for­an­drin­ger. Når Lars Løk­ke Ras­mus­sen åb­ne­de fol­ke­ting­s­år­et ved at si­ge, at han vil­le tra­ek­ke Dan­mark i en grøn ret­ning, så har han dan­sker­ne med sig.

År­ti­ers po­li­ti­ske svigt

Men der skal fle­re vi­sio­ner og am­bi­tio­ner til for at imø­de­kom­me IPCCs nødråb om at hand­le nu. Kli­ma­kri­sen er sym­bo­let på et po­li­tisk svigt, der desva­er­re har fo­re­gå­et ik­ke ba­re i åre­vis, men i man­ge år­ti­er. Al­le­re­de i 1904 ad­va­re­de den sven­ske for­sker og no­bel­pris­mod­ta­ger, Svan­te Ar­r­he­ni­us, mod kon­se­kven­ser­ne af CO2-ud­led­nin­gen. I dag er det sva­ert at be­gri­be, hvor­for der skul­le gå 114 år, før vi våg­ne­de op til dåd.

Til­ba­ge til Grøn­land i som­mer. Her mød­tes jeg med min gam­le stu­di­e­kam­me­rat, Kri­sti­an, der er Grøn­lands før­ste in­ge­ni­ør. Han for­tal­te mig, at grøn­la­en­der­ne har et ord­s­prog, der ly­der, at »vi ses i mor­gen – hvis vej­ret til­la­der det«. Det er den slags usik­ker­hed, der er hver­dag for rigs­fa­el­les­ska­bets nord­lig­ste be­bo­e­re. Men vi bør stå sam­men om at gø­re kli­ma­hver­da­gen og li­vet min­dre om­skif­te­ligt og me­re for­ud­si­ge­ligt og trygt for dem – og der­med re­sten af klo­dens be­folk­ning, når nu vi er i gang. Og et skridt på vej­en kan va­e­re en me­re vi­sio­na­er og hel­støbt kli­maaf­ta­le, der brin­ger Dan­mark fra mid­ter­fel­tet til­ba­ge i den grøn­ne fø­rer­trø­je.

I den hjem­li­ge po­li­ti­ske are­na har vi i de se­ne­re år trå­dt van­de i kli­ma­po­li­tik­ken, der kon­stant er gå­et et skridt frem og to til­ba­ge. Fa­er­re pen­ge til ener­gi­forsk­ning, usik­ker­hed om vil­kå­re­ne for op­sa­et­tel­se af vind­møl­ler og skif­ten­de am­bi­tio­ner på ener­gi­ef­fek­ti­vi­se­rin­ger for ba­re at na­ev­ne et par ek­semp­ler. Fo­to: Hen­ning Bag­ger/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.