Tay­l­or Swift har valgt si­de: Hvor­for gør dan­ske mu­sik­s­tjer­ner ik­ke det sam­me?

I mod­sa­et­ning til ame­ri­kan­ske stjer­ner gi­ver dan­ske mu­si­ke­re sja­el­dent be­stem­te po­li­ti­ke­re de­res of­fent­li­ge støt­te. For­vent­nin­gen om, at de bur­de gø­re det, byg­ger må­ske på en fejl­op­fat­tel­se, si­ger mu­sik­for­sker Hen­rik Marstal.

Berlingske Tidende - - BERLINGSKE -

En af USAs mest po­pu­la­e­re po­p­stjer­ner, 28-åri­ge Tay­l­or Swift, har of­fent­ligt er­kla­e­ret sin støt­te til to kan­di­da­ter fra det de­mo­kra­ti­ske par­ti for­ud for det ame­ri­kan­ske midt­vejsvalg. »Jeg har al­tid og vil al­tid gi­ve min stem­me til den kan­di­dat, der vil be­skyt­te og ka­em­pe for de men­ne­ske­ret­tig­he­der, som vi al­le fortje­ner i det­te land,« skrev hun i et la­en­ge­re ind­la­eg på In­s­ta­gram.

Pop­stjer­nen Tay­l­or Swift, hvis for­mue an­slås at va­e­re lig med halvan­den mil­li­ard dan­ske kro­ner, er­kla­e­re­de sin støt­te til de de­mo­kra­ti­ske kan­di­da­ter i Ten­nes­see, Jim Coo­per og Phil Bre­de­sen, da hun ik­ke kun­ne for­li­ge sig med de syns­punk­ter, som den­ne stats re­pu­bli­kan­ske kan­di­dat, Marsha Bla­ck­burn, har stå­et for, bl.a. i li­ge­stil­lings­po­li­tik­ken.

At ame­ri­kan­ske ro­ck- og po­p­stjer­ner støt­ter en­kel­te po­li­ti­ke­re – el­ler »en­dor­ser«, som det hed­der på ame­ri­kansk – er slet ik­ke et sa­er­syn. For­le­den er­kla­e­re­de co­un­try­stjer­nen Wil­lie Nel­son, at Te­xas-de­mo­kra­ten Be­to O’Rour­ke var »hans mand« i det fo­re­stå­en­de valg, og hi­sto­risk har en lang ra­ek­ke mu­sik­s­tjer­ner gi­vet de­res of­fent­li­ge støt­te til be­stem­te ame­ri­kan­ske po­li­ti­ke­re: Su­per­stjer­nen Bey­on­cé var en af­gø­ren­de stem­me i Ba­ra­ck Oba­mas kamp for pra­esi­den­tem­be­det, og reg­ga­e­stjer­nen Dad­dy Yan­kee støt­te­de re­pu­bli­ka­ne­ren Jo­hn McCain.

Ban­ge for at split­te

I Dan­mark skal man fle­re år til­ba­ge i ti­den for at fin­de mu­sik­s­tjer­ner, der lag­de mu­sik og støt­te til be­stem­te dan­ske po­li­ti­ke­re – Ri­chard Ragn­vald og hans støt­tesang til Pia Kja­ers­gaard, »Ka­e­re lil­le Pia«, var en sja­el­den und­ta­gel­se, der i øv­rigt kom til at ko­ste mu­si­ke­ren, da ar­ran­gø­rer be­gynd­te at af­ly­se plan­lag­te kon­cer­ter.

Do­ku­men­ta­ri­sten og ro­ck­mu­si­ke­ren Kas­per Sø­e­gaard si­ger, at fra­va­e­ret af dan­ske mu­si­ke­re i dansk po­li­tik skyl­des en frygt for at stø­de pu­bli­kum fra sig.

Han vil ik­ke selv støt­te en­kel­te po­li­ti­ke­re, da han ik­ke vil »com­mit­te« sig til en pak­ke af hold­nin­ger, men han sav­ner sam­ti­dig, at dansk ro­ck- og po­p­mu­sik dyk­ker dy­be­re ned i den po­li­ti­ske sub­stans.

Kas­per Sø­e­gaard har selv san­ge pa­rat til et al­bum, som han kal­der »Po­li­tik«, hvor­fra der al­le­re­de for nog­le år si­den er hen­tet en sa­ti­risk sing­le, der ud­stil­ler den tid­li­ge­re fi­nans­mi­ni­ster Bjar­ne Cory­don.

En ra­ek­ke an­dre kunst­ne­ri­ske pro­jek­ter har i øje­blik­ket sat ud­gi­vel­sen af det ful­de al­bum i be­ro, men san­ge­ne hand­ler iføl­ge Kas­per Sø­e­gaard selv om »le­del­ses­sy­ste­mer i det of­fent­li­ge«.

»Jeg er med på, at san­ge om sty­rings­me­ka­nis­mer i den of­fent­li­ge sek­tor ik­ke ly­der som det mest se­xe­de em­ne. Men det er mit bud­skab til dan­ske kunst­ne­re: Sats dog på at la­ve no­get kunst, der ta­ger stil­ling. Jeg sy­nes tit, at det bli­ver køns­løst og be­tyd­nings­løst, og jeg sav­ner, at dan­ske mu­si­ke­re ud­tryk­ker sig skar­pe­re,« si­ger Kas­per Sø­e­gaard.

Hen­rik Smith-Si­vert­sen, der for­sker i po­pu­la­er­mu­sik på Det Kon­ge­li­ge Bi­bli­o­tek, me­ner, at Dan­marks be­sked­ne stør­rel­se er den pri­ma­e­re grund til, at de dan­ske stjer­ner ik­ke føl­ger de ame­ri­kan­ske stjer­ners vej ind i po­li­tik.

»For langt de fle­ste dan­ske mu­si­ke­re er Dan­mark he­le mar­ke­det for de­res mu­sik. Hvis man støt­ter en be­stemt po­li­ti­ker el­ler et be­stemt par­ti, vil man uva­e­ger­ligt stø­de en del af sit po­ten­ti­el­le pu­bli­kum fra sig, og det kan ha­ve stor øko­no­misk og kar­ri­e­re­ma­es­sig be­tyd­ning i så lil­le et mar­ked. I USA kan man sag­tens over­le­ve, selv om tre fjer­de­de­le af be­folk­nin­gen sy­nes, man er en nar på grund af ens po­li­ti­ske ob­ser­vans. Der er jo sta­dig 82 mil­li­o­ner til­ba­ge,« si­ger Hen­rik Smith-Si­vert­sen.

Mu­sik­for­sker Hen­rik Marstal, der i 2006 ud­gav al­bum­met »Pro­testsan­ge.dk« med gam­le pro­testsan­ge for­tol­ket af yngre nav­ne, me­ner, at der er en ten­dens til at over­vur­de­re, hvor po­li­ti­ske mu­sik­s­tjer­ner »bør« va­e­re.

»Der er si­den 1950er­ne sket en ge­ne­rel af­po­li­ti­se­ring i be­folk­nin­gen, og an­de­len af dan­ske­re, der er med­lem­mer af po­li­ti­ske par­ti­er, er fal­det me­get. Med an­dre ord af­spej­ler et la­ve­re po­li­tisk en­ga­ge­ment en ge­ne­rel ud­vik­ling,« si­ger Hen­rik Marstal.

Han med­gi­ver, at 1960er­ne og 1970er­ne var en sa­er­lig po­li­tisk pra­e­get pe­ri­o­de i mu­sik­hi­sto­ri­en, men at den­ne bøl­ge har bi­dra­get til at gi­ve en af­smag for spe­ci­fik­ke po­li­ti­ske til­hørs­for­hold i de ef­ter­føl­gen­de år.

»Det er ik­ke uta­en­ke­ligt, at dansk po­p­mu­sik dryp­vis vil bli­ve me­re po­li­tisk i frem­ti­den, men det vil for­ment­lig al­drig bli­ve par­tipo­li­tisk,« si­ger Hen­rik Marstal.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.