Da de an­dre kør­te om 2. plad­sen

Bike Season - - De 5 Største Endagsprofiler -

Det er fri­sten­de at ude­la­de ed­dy Merckx fra den­ne li­ste af den grund, at han var så me­get me­re end klas­si­ker­spe­ci­a­list. Al­li­ge­vel er han umu­lig at kom­me uden om, og det skyl­des ik­ke mindst hans na­tur­stri­di­ge sej­rs­sta­ti­stik.

Merckx vandt he­le 28 klas­si­ke­re, her­af 19 monu­men­ter. Den ryt­ter, der har vun­det na­est­f­lest monu­men­ter, er Ro­ger De vla­e­min­ck med 11. Merckx er og­så den ene­ste, der vandt al­le fem monu­men­ter mindst to gan­ge i sin kar­ri­e­re. Bå­de i Lié­ge-ba­stog­ne-lié­ge og i Mila­nosan­re­mo har han re­kor­den for flest sej­re med hen­holds­vis fem og syv.

Man­ge hu­sker må­ske bel­gi­e­ren bedst for hans tri­um­fer i Grand Tours, hvor han og­så har re­kor­den med 11 i det he­le, men det skal ik­ke ta­ge no­get fra hans ev­ner i en­dagslø­be­ne. Merckx delt­og i al­le de løb, han kun­ne kom­me i na­er­he­den af, og han vandt dem for det me­ste. Det er in­gen over­dri­vel­se at si­ge, at for­nem­mel­sen i fel­tet of­te var den, at al­le de an­dre kør­te om an­den­plad­sen ef­ter Merckx.

Kar­ri­e­ren som pro­fes­sio­nel løb fra 1965 til 1978 og bød på 445 sej­re i 1585 løb. Merckx blev kendt som Kan­ni­ba­len, for­di han vil­le vin­de det he­le.

Man­ge kon­kur­ren­ter syn­tes, han var grå­dig, bå­de hvad an­går sej­re og pra­e­mie- og start­pen­ge. Men Merckx kun­ne ik­ke la­de va­e­re. ”Den dag, hvor jeg star­ter et løb uden in­ten­tio­nen om at vin­de det, vil jeg ik­ke va­e­re i stand til at se mig selv i spej­let,” sag­de han i bo­gen Half Man, Half Bi­ke. Al­le­re­de som 20-årig i 1966 vandt Kan­ni­ba­len sin før­ste sto­re tri­umf, Milan-san­re­mo. Sam­me løb blev sce­nen for hans sid­ste sto­re sejr i 1976. Han gik på pen­sion to år se­ne­re som 32-årig. in­gen al­der for en cy­kel­ryt­ter. Men Merckx var slidt; de man­ge hår­de løb gen­nem åre­ne hav­de ta­e­ret på ham. Det skyld­tes ik­ke mindst, at han stil­le­de op i selv små, ube­ty­de­li­ge løb.

Den­gang var ryt­ter­ne ik­ke spe­ci­a­li­se­re­de i sam­me grad som i dag, hvor det vir­ker uta­en­ke­ligt, at en ryt­ter skul­le vin­de Mila­no-san­re­mo, Flan­dern Rundt, Lié­ge-ba­stog­ne-lié­ge, Tour de Fran­ce og Pa­ris-ni­ce i sam­me år.

Det gjor­de Merckx i 1969. Af den grund ale­ne er det us­and­syn­ligt, at vi no­gen­sin­de får en ryt­ter som Merckx at se igen.

Der her­sker bred enig­hed om, at Merckx er den stør­ste cy­kel­ryt­ter i hi­sto­ri­en – og end­da med en vis af­stand. Selv vil han ger­ne er­ken­de, at han var sin ge­ne­ra­tions bed­ste, men me­ner el­lers, at det er for­måls­løst at sam­men­lig­ne ryt­te­re på tva­ers af år­ti­er.

ed­dy Merckx

END­NU ET LØB, END­NU EN SEJR FOR DEN SU­VE­RA­E­NE MERCKX. HER I FLÉ­CHE WAL­LO­NE I 1967. FO­TO: POL­FO­TO

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.