Den sid­ste lø­ve

Bike Season - - De 5 Største Endagsprofiler -

Når jo­han Mu­se­euw kør­te Flan­dern Rundt, var han me­re ro­ck­stjer­ne end cy­kel­ryt­ter. Pu­bli­kum ud­send­te øre­dø­ven­de brøl, når han for­lod hold­bus­sen, og når han kom pum­pen­de for­bi på bro­ste­ne­ne. Mu­se­euw var hjem­me­ba­ne­fa­vo­rit­ten, der min­de­de de lo­ka­le til­sku­e­re om en svun­den tid. Han er selv fra Flan­dern, han var pro­to­ty­pen på den hård­fø­re, no non­sen­se­ryt­ter, som det cy­kel­ga­le om­rå­de el­ske­de, og som der ik­ke var så man­ge af i 90’er­ne som i de fo­re­gå­en­de år­ti­er.

Den lo­ka­le pres­se døb­te ham ”Den sid­ste flan­drer”, for­di man med la­engsel så til­ba­ge på den tid, hvor fol­ket al­tid hav­de fle­re lo­ka­le hel­te at til­jub­le.

Mu­se­euw kør­te Flan­dern Rundt al­le si­ne år som pro­fes­sio­nel; fra 1988 til 2004. Han vandt lø­bet tre gan­ge, fik tre an­den­plad­ser og to tred­je­plad­ser. Sam­me an­tal gan­ge vandt han på bro­ste­ne­ne i Pa­ris-rou­baix. Som Pe­lo­ton Ma­ga­zi­ne skrev for et par år si­den:

”At vin­de Pa­ris-rou­baix el­ler Flan­dern Rundt i hans re­ge­rings­tid hand­le­de om at slå Mu­se­euw sna­re­re end be­sej­re lø­bet. Flan­derns Lø­ve var per­so­ni­fi­ce­rin­gen af den sto­re bel­gi­ske klas­si­ker­ryt­ter, skå­ret over den sam­me la­est som [Ro­ger] De vla­e­min­ck, [Rik] van Looy og [Ga­ston] Re­bry. Hår­de ma­end, hvis kar­ri­e­rer le­ve­de og dø­de i de to uger om­kring på­ske. Men hans stor­hed var blan­det med nok kamp til at gø­re ham vir­ke­lig el­sket.”

Til­nav­net Flan­derns Lø­ve re­fe­re­rer dels til re­gio­nens fa­ne, hvor­på en en­lig lø­ve er af­bil­le­det, og dels til Mu­se­euw som sta­erk ene­her­sker. Me­get pas­sen­de er det, at hans navn ri­mer på det flam­ske ord for lø­ve. Mu­se­euw de Le­euw van vlaan­de­ren. Den kamp, der al­ler­mest var med til at løf­te forta­el­lin­gen om den sid­ste lø­ve op på der na­er­my­ti­ske ni­veau, ka­em­pe­de han i 1998 og 1999. Kun to uger ef­ter sin tred­je Flan­dern Rundt­tri­umf styr­te­de Mu­se­euw i Pa­ris-rou­baix. Hans kna­eskal bra­ek­ke­de i fi­re styk­ker, og der gik kold­brand i hans sår. La­e­ger­ne var på nip­pet til at am­pu­te­re be­net og sag­de, at han i hvert fald al­drig kom til at cyk­le igen.

Mu­se­euw blev ik­ke de­sto min­dre num­mer tre året ef­ter, men den helt sto­re gen­rejs­ning skul­le han ven­te to år på. Han kør­te ale­ne over mål­stre­gen i Pa­ris-rou­baix i 2000, mens han pe­ge­de på sit ven­stre knae. en na­er­mest re­li­gi­øs op­le­vel­se, for­tal­te han se­ne­re. Se­ne­re sam­me år kom Mu­se­euw ud for end­nu en ulyk­ke, den­ne gang på mo­tor­cy­kel. Han fik sva­e­re ho­ved­ska­der og lå i ko­ma i fle­re da­ge. igen kom han til­ba­ge og vandt Pa­ris-rou­baix to år se­ne­re. Der­med mang­le­de han kun én løbs­sejr for at tan­ge­re Ro­ger De vla­e­min­cks re­kord på fi­re. Den skul­le han ha­ve vun­det i 2004, kar­ri­e­rens sid­ste år, men han punk­te­re­de og blev num­mer fem. ef­ter­føl­gen­de gra­ed han over at ha­ve for­spildt sin sid­ste chan­ce for at skri­ve hi­sto­rie.

jo­han Mu­se­euw er ik­ke den, der har vun­det flest klas­si­ke­re, og si­den har bel­gisk cy­kel­sport ud­vik­let de arv­ta­ge­re, som man suk­ke­de ef­ter. Men for en stund var han den sid­ste af de sto­re bel­gi­e­re, og hi­sto­ri­er­ne om hans kam­pe le­ver end­nu.

UD­VALG­TE KLASSIKERRESULTATER

Flan­dern Rundt: 1993, 1995, 1998 Pa­ris-rou­baix: 1996, 2000, 2002 Züri-metz­ge­te: 1991, 1995 Pa­ris-tours: 1993 Amstel Gold Ra­ce: 1994 HEW Cyclas­si­cs: 2002 Om­loop Het Volk: 2000, 2003

JO­HAN Mu­se­euw

TO ÅR EF­TER SIN FOR­FA­ER­DE­LI­GE SKA­DE KØ­RER JO­HAN MU­SE­EUW OVER STRE­GEN SOM VIN­DER AF PA­RIS-ROU­BAIX. FO­TO: MOR­TEN BJØRN JENSEN/POL­FO­TO

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.