VI­DUN­DER­LIGT VAN­VID

Bike Season - - Løbene - TEKST: BRI­AN ASKVIG

PA­RIS-ROU­BAIX ER SEKS TI­MERS LI­DEL­SE, SOM BROSTENSSPECIALISTERNE HAR LAENGTES EF­TER, SI­DEN DE STOD UN­DER BRU­SE­REN EF­TER LØ­BET SID­STE ÅR.

Det sid­ste, stor­slå­e­de van­vid i cy­kel­spor­ten, sag­de den ex­cen­tri­ske Tour-di­rek­tør ja­cques God­det. en om­gang bulls­hit, men­te den fem­fol­di­ge Tour-vin­der Ber­nard Hi­nault. Hvad de tal­te om var Pa­ris-rou­baix, det nok bar­ske­ste en­dagsløb i ver­den.

en for­års­dag i hel­ve­de. Hel­ve­det i nord. Klas­si­ker­nes dron­ning. Pa­ris-rou­baix le­ve­rer år ef­ter år in­spira­tion til spor­tens po­e­ter, men som for­fat­te­ren og for­la­eg­ge­ren yves Berger skrev i 1982 er de lit­te­ra­e­re ud­fol­del­ser nød­ven­dig­vis be­gra­en­se­de, for Pa­risrou­baix har i he­le sin le­ve­tid blot hand­let om fem ting - skøn­hed, sorg, smer­te, mod, uret­fa­er­dig­hed.

in­tet an­det cy­kel­løb i ver­den er så my­tisk og magisk som Pa­ris-rou­baix. For­tid og nu­tid fly­der sam­men på de le­gen­da­ri­ske bro­stens­stra­ek­nin­ger, på ve­lodro­men i Rou­baix og un­der bru­ser­ne i om­kla­ed­nings­rum­me­ne, hvor vin­de­re og ta­be­re til­sø­let i mud­der, pud­ret af støv, si­de om si­de har va­sket stra­bad­ser­ne af sig, ren­set de­res sår og gra­edt i smer­te, af­magt el­ler tri­umf.

STIG­NING FORLAENGER LØ­BET

Den fran­ske bro­stens­klas­si­ker er det tred­je af cy­kel­spor­tens fem monu­men­ter. ef­ter Mila­no-san­re­mo og Flan­dern Rundt, som er be­ryg­te­de for de­res stig­nin­ger, har ter­ra­e­net of­test va­e­ret fladt i Pa­ris-rou­baix. i år smi­der ar­ran­gø­rer­ne imid­ler­tid bro­stens­sek­to­ren Ha­meau du Bu­at ind i reg­ne­styk­ket. Det er en 1,7 ki­lo­me­ter lang stig­ning, som se­ne­st var på pro­gram­met i 2012. Den kom­mer i før­ste del af bro­stenspro­gram­met, nem­lig ef­ter 127 ki­lo­me­ters kør­sel, og in­klu­sio­nen

af den kor­te, se­je bak­ke forlaenger lø­bet med fi­re ki­lo­me­ter i for­hold til sid­ste år.

At­ter i år er der 27 sek­to­rer med bro­sten, og ned­ta­el­lin­gen be­gyn­der i lands­by­en Troi­vil­les, hvor en sek­tor på 2,2 ki­lo­me­ter til na­bo­lands­by­en In­chy sky­der lø­bet i gang.

FLYV OVER STE­NE­NE

De van­ske­lig­ste bro­stens­sek­to­rer er som al­tid stra­ek­nin­gen gen­nem Aren­berg-sko­ven, og­så kal­det Trouée d’aren­berg, samt sek­to­rer­ne Mons-en-pévè­le og Car­re­four de l’ar­bre. Tu­ren gen­nem Aren­berg-sko­ven re­sul­te­rer som re­gel i den før­ste al­vor­li­ge ud­skil­ning i lø­bet. Styrt og punk­te­rin­ger ko­ster of­te man­ge ryt­te­re vi­de­re del­ta­gel­se i lø­bet. Sid­der man ik­ke med i den lil­le front­grup­pe, som al­tid dan­nes ef­ter sko­v­tu­ren, er et­hvert håb sluk­ket.

Yder­li­ge­re en stri­be pavéer si­er ryt­te­re fra in­den an­kom­sten til den ke­de­li­ge in­du­stri­by Rou­baix, som den­ne ene dag om året blom­strer. Tri­ck­et er, si­ger ru­ti­ne­re­de bro­stens-

ryt­te­re, at sky­de så høj fart hen over ste­ne­ne som mu­ligt uden tan­ke på ma­te­ri­el og kød og blod. Så hur­tigt, at man na­er­mest skøjter hen over for­hin­drin­ger­ne. De vil­de ry­ste­tu­re, som får ar­me og ben til at si­t­re og sum­me la­en­ge ef­ter, slip­per in­gen dog for.

Sej­r­her­ren på ve­lodro­men får en bro­sten i pra­e­mie. Og en for­nem plads i hi­sto­ri­ebø­ger­ne ved si­den af le­gen­der som Ed­dy Merckx, Ro­ger de Vla­e­min­ck, Fran­cesco Mo­ser og Se­an Kel­ly.

FO­TO: TY­CHO GRE­GERS/POL­FO­TO

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.