Hvad er Bitco­in?

Er du i vil­dre­de med, hvad Bitco­in fak­tisk er, og hvor­dan kryptovalutaer fun­ge­rer? Her er alt, hvad du har brug for at vi­de.

Bitcoin – og andre digitale valutaer (Denmark) - - Indhold -

Vi bru­ger va­lu­ta hver ene­ste dag, og på over­fla­den er Bitco­in og an­dre kryptovalutaer ik­ke meget an­der­le­des. De har al­le he­le en­he­der, så­som en en­kelt Bitco­in, selv om de kan bru­ges og kø­bes i de­le af hel­he­den. Og li­ge­som tra­di­tio­nel­le va­luta­er kan kryp­tova­luta­er­ne om­sæt­te til va­rer og tje­ne­stey­del­ser hos hand­len­de, der ac­cep­te­rer dem. Så vidt, så godt, men kryp­tova­luta­er­ne har en ræk­ke af­gø­ren­de sær­træk, der ad­skil­ler dem fra tra­di­tio­nel­le va­luta­er.

Den før­ste kryp­tova­lu­ta, Bitco­in, blev skabt i 2009 af en grup­pe el­ler en­kelt­per­son med nav­net Sa­tos­hi Na­ka­mo­to - fle­re op­lys­nin­ger har vi sim­pelt­hen ik­ke - men for nem­heds skyld hen­vi­ser vi til Sa­tos­hi som “han”. Bitco­in var Sa­tos­his drøm om at ska­be en de­cen­tra­li­se­ret di­gi­tal va­lu­ta ved at bru­ge et pe­er­to-pe­er net­værk til at fo­re­stå ska­bel­sen og ud­veks­lin­gen af den. Sa­tos­hi øn­ske­de at ska­be en va­lu­ta uden cen­tral sty­ring og der­for forskå­net for re­ge­rings­ind­blan­ding.

Desvær­re ved vi ik­ke me­re om Sa­tos­his pla­ner, da han er to­talt for­s­vun­det. Imid­ler­tid ved vi dog, at han tek­nisk set er en af ver­dens ri­ge­ste mænd: Da Bitco­in nå­e­de en vær­di på 20.000 dol­lars, var Sa­tos­his an­slå­e­de net­to­for­mue på 19,4 mia dol­lars ud fra de 980.000 co­ins, han men­tes at eje. Den­ne for­mue har ik­ke væ­ret rørt i åre­vis.

Så hvad gø­re bitco­in og an­dre kryptovalutaer an­der­le­des end re­gu­læ­re va­luta­er?

In­gen re­ge­rin­ger

Den stør­ste for­skel er, at kryptovalutaer ik­ke (for øje­blik­ket) er un­der­støt­tet af no­gen re­ge­rin­ger. De er der­i­mod skabt af og sty­ret af en­kelt­per­so­ner med (for det me­ste) sto­re of­fent­li­ge net­værk til at kon­trol­le­re va­luta­en. Det er den­ne man­gel på cen­tral sty­ring, der er bå­de den mest ty­de­li­ge for­del ved kryptovalutaer og og­så den vig­tig­ste år­sag til de­res pris­følsom­hed.

Tra­di­tio­nel­le va­luta­er er over­ra­sken­de sta­bi­le, for­di re­ge­rin­ger­ne via de­res øko­no­misk po­li­tik be­stræ­ber sig på at sik­re de­res va­luta­ers vær­di; en kon­ven­tio­nel va­lu­ta, som fluk­tu­e­rer vold­somt i vær­di, er nor­malt et tegn på en re­ge­ring, der er i sto­re van­ske­lig­he­der.

In­gen ban­ker

Li­ge­som re­ge­rin­ger ik­ke har no­gen kon­trol over kryptovalutaer, er der hel­ler ik­ke no­gen tra­di­tio­nel­le ban­ker, der sty­rer pen­ge­ne og transak­tio­ner­ne. Tra­di­tio­nel­le fi­nan­si­el­le in­sti­tu­tio­ner spil­ler in­gen som helst rol­le i den må­de, de nu­væ­ren­de kryptovalutaer fun­ge­rer på.

Om det er godt el­ler skidt af­hæn­ger igen af øj­ne­ne, der ser det.

At der ik­ke er no­gen ban­ker be­ty­der, at der ik­ke er no­gen

cen­tra­le or­ga­ni­sa­tio­ner, der tje­ner på di­ne pen­ge. Og der er hel­ler ik­ke de tra­di­tio­nel­le ge­by­rer for­bun­det med over­førs­ler, især på tværs af lan­de­græn­ser.

Ulem­pen er, at ban­ker er un­der­lagt love og reg­ler og der­for yder en vis grad af sik­ker­hed for di­ne pen­ge. I Dan­mark ga­ran­te­res der for ind­skud op til 100.000 eu­ro, hvis din bank krak­ker. Med kryptovalutaer er der in­gen ga­ran­ti­er, og hvis uhel­det er ude, har du tabt di­ne pen­ge uden mu­lig­hed for at få dem til­ba­ge.

Sik­kert og spor­løst

Den stør­ste for­del ved kryptovalutaer be­ror på det sik­re blockchain net­værk, som de be­nyt­ter ( se si­de 10 for me­re her­om) . For­de­len ved blockchain er, at sy­ste­met be­nyt­ter en of­fent­lig da­ta­ba­se el­ler pro­tokol (led­ger), så der er ik­ke et en­kelt svagt led i kæ­den, hvor det kan gå galt, og for ha­ck­e­re vil­le det væ­re ek­stremt van­ske­ligt at ha­cke net­vær­ket og æn­dre ved det. Det er ik­ke mu­ligt at ta­ge en over­før­sel til­ba­ge: Når du først har mod­ta­get be­ta­ling (el­ler be­talt for no­get), kan der ik­ke la­ves om på den transak­tion.

Ud over at af­skræk­ke ha­ck­e­re og stort set at væ­re im­mun over for kol­lap­ser og kor­rup­tion, yder kryptovalutaer og­så på en vis grad af ano­ny­mi­tet. Når du ser en over­før­sel, kan du ik­ke se, hvor den er sendt fra el­ler sendt til. Der ek­si­ste­rer ik­ke en da­ta­ba­se, der vi­ser, hvem der ejer hvil­ken wal­let (se. s.46-47). Det kan væ­re godt nyt, selv om der ek­si­ste­rer en be­kym­ring for, at kryptovalutaer hjæl­per kri­mi­nel­le med at va­ske pen­ge og flyt­te dem spor­løst rundt ( se bok­sen ne­den­for).

På tværs af lan­de­græn­ser

At over­fø­re pen­ge på tværs af lan­de­græn­ser er en af de vig­tig­ste år­sa­ger til man­ge men­ne­skers in­ter­es­se for kryptovalutaer. Hvis du i dag øn­sker at over­fø­re pen­ge fra f.eks. Dan­mark til USA, må du be­nyt­te dig af det in­ter­na­tio­na­le bank­sy­stem, og det er bå­de be­svær­ligt og ret dyrt.

Lan­de­græn­ser har in­gen be­tyd­ning for kryptovalutaer, og det er mu­ligt at sen­de va­lu­ta til hvem som helst over he­le klo­den. Der er ge­by­rer på over­førs­ler, men de er i reg­len min­dre end ban­ker­nes.

Et be­løn­nings­sy­stem

Bitco­in og de fle­ste kryptovalutaer be­tje­ner sig af et så­kaldt mining sy­stem for at ska­be ny va­lu­ta. Com­pu­te­re i net­vær­ket , kendt som “mi­ners”, be­kræf­ter over­førs­ler på blockchain og får som be­løn­ning til­delt ny va­lu­ta gra­tis. På den må­de får folk et in­ci­ta­ment til at ha­ve de­res ma­ski­ner kø­ren­de og som et re­sul­tat hol­de net­vær­ket sta­bilt og sik­kert.

Be­græn­set ud­bud

De fle­ste gængse va­luta­er i ver­den er det, der kal­des “fi­at mo­ney”. Det be­ty­der, at de ik­ke er ba­se­ret på af no­get af re­el vær­di i mod­sæt­ning til guld­stan­dar­den, hvor pen­ge var bun­det til den mæng­de guld, som en re­ge­ring var i be­sid­del­se af. Med “fi­at pen­ge” kan en re­ge­ring ud­ste­de li­ge så man­ge pen­ge, som den har lyst til, med styr­ken af lan­dets øko­no­mi som det ul­ti­ma­ti­ve be­vis på vær­di­en af dets va­lu­ta. Bitco­in og kryptovalutaer er an­der­le­des, for­di de er de­sig­net til at ha­ve en be­græn­set mæng­de co­ins. Det gør dem me­re lig guld­ba­se­re­de va­luta­er og for­kla­rer til dels de­res skyhø­je pri­ser, da de er en be­græn­set res­sour­ce. Så på man­ge må­der er kryptovalutaer me­re som kost­ba­re me­tal­ler el­ler ædel­ste­ne, købt med det for­mål at de sti­ger i vær­di el­ler for at for­mid­le over­førs­ler frem for at er­stat­te “fi­at pen­ge”.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.