Hvor­dan fun­ge­rer blockchain?

Blockchain er tek­no­lo­gi­en, der gør det he­le mu­ligt, ska­ber me­to­den til at fo­re­ta­ge over­førs­ler og be­va­re va­luta­ens sta­bi­li­tet.

Bitcoin – og andre digitale valutaer (Denmark) - - Indhold -

Blockchain er den tek­no­lo­gi, der får kryptovalutaer til at fun­ge­re, ind­byg­ger sik­ker­hed i sy­ste­met, be­skyt­ter mod svin­del og hol­der styr på al­le transak­tio­ner. At for­stå, hvor­dan blockchain fun­ge­rer, er nøg­len til at for­stå, hvor­dan kryptovalutaer fun­ge­rer.

For det før­ste er det vig­tigt at for­stå, at blockchain er helt ad­skilt fra va­luta­en. Blo­ck­chain­tek­no­lo­gi­en kan fak­tisk bru­ges til en hvil­ken som helst slags da­ta, men for øje­blik­ket bru­ges den først og frem­mest til va­luta­er.

Hvad er for­de­len ved blockchain?

En blockchain er en of­fent­ligt di­stri­bu­e­ret regn­skabs­bog el­ler pro­tokol (da­ta­ba­se), som be­nyt­ter sig af et pe­er-to-pe­er net­værk af ser­ve­re, kal­det “mi­ners”. I et blockchain-net­værk har hver ser­ver en ko­pi af pro­tokol­len, og der ek­si­ste­rer ik­ke en cen­tral ho­ved­bog af den­ne da­ta­ba­se. På den må­de er der ik­ke et en­kelt sted, hvor det kan gå galt, og det på­vir­ker hel­ler ik­ke net­vær­ket, hvis man­ge mi­ners går of­fli­ne.

Såvel som at væ­re ro­bust blev blok­kæ­den de­sig­net for at ska­be en upå­vir­ke­lig pro­tokol over transak­tio­ner, som gør det umu­ligt (el­ler sær­de­les van­ske­ligt) at fo­re­ta­ge svin­del. Og da der ik­ke fin­des en cen­tral da­ta­ba­se, er der in­gen, der kan over­ta­ge kon­trol­len med net­vær­ket og på­fø­re det de­res eg­ne reg­ler.

Sam­men­lign det med en tra­di­tio­nel fi­nan­si­el da­ta­ba­se, hvor et fir­ma ved at gå of­fli­ne kan luk­ke ned for he­le net­vær­ket, og en ha­ck­er kan fo­re­ta­ge æn­drin­ger og ska­be fal­ske lo­gins.

Sa­m­ar­bej­de er nøg­len

Bå­de med Bitco­in og med an­dre kryptovalutaer lig­ger nøg­len til suc­ces i blockchain’s sam­ar­bejds­mo­del. Når man bru­ger det­te sy­stem, skal en­hver over­før­sel god­ken­des af et fler­tal af mi­ners, før den er ac­cep­te­ret.

Blockchain er ba­se­ret på en ret en­kel pro­ces, men sy­ste­met ind­byg­ger van­ske­lig­he­der, som be­ty­der, at det ta­ger tid at god­ken­de en over­før­sel. For at for­stå hvor­for det er vig­tigt, må vi se på, hvor­dan blockchain fun­ge­rer.

Over­førs­ler sen­des til en blo­ck af ube­ar­bej­de­de transak­tio­ner. Fra den­ne blo­ck sam­ler mi­ners et vist an­tal over­førs­ler i en ny blo­ck, som in­de­hol­der en kryp­te­ret hen­vis­ning til den fo­re­gå­en­de blo­ck, en tids­an­gi­vel­se og over­førs­ler­nes da­ta.

På den må­de ska­bes en kæ­de (chain). En­hver æn­dring af en hvil­ken som helst blo­ck vil­le kræ­ve, at al­le ef­ter­føl­gen­de blo­cks blev æn­dret, el­lers bli­ver kæ­den ugyl­dig, og det bli­ver ty­de­ligt, at der er sket ind­blan­ding. Det er det, der gør blockchain så ro­bust.

Over­førs­ler

Det smar­te ved sy­ste­met be­ror på den må­de, hvor­på der bli­ver an­vendt kryp­te­ring. Lad os se på en Bitco­in transak­tion for at se, hvor­dan det fun­ge­rer. I Bitco­in net­vær­ket, og det gæl­der og­så al­le an­dre kryptovalutaer, skal bå­de af­sen­der og mod­ta­ger ha­ve en wal­let (pen­ge­pung). Hver wal­let be­nyt­ter sig af en of­fent­lig nøg­le-kryp­to­gra­fi. Med det­te sy­stem har hver wal­le­tin­de­ha­ver en of­fent­lig nøg­le, som er fæl­les, og en pri­vat nøg­le, som ik­ke er det. Alt, der er kryp­te­ret med den pri­va­te nøg­le, kan kun de­kryp­te­res med den of­fent­li­ge nøg­le og om­vendt.

Når der fo­re­ta­ges en over­før­sel, skri­ver af­sen­der det be­løb, der øn­skes over­ført, adres­sen på mod­ta­gers wal­let (mod­ta­ge­rens of­fent­li­ge nøg­le) og un­der­skri­ver transak­tio­nen med sin pri­va­te nøg­le. Da un­der­skrif­ten kun kan de­kryp­te­res med den of­fent­li­ge nøg­le, og den pri­va­te nøg­le ik­ke er fæl­les, be­vi­ser

det, at kun wal­let-in­de­ha­ve­ren kun­ne fo­re­ta­ge den på­gæl­den­de over­før­sel. Det er prak­tisk talt umu­ligt for no­gen an­den at fo­re­ta­ge en falsk over­før­sel.

Al­le over­førs­ler spre­des rundt i he­le net­vær­ket, og de, der har en gyl­dig sig­na­tur, pla­ce­res i en blo­ck. Fra den­ne blo­ck, og i vil­kår­lig ræk­ke­føl­ge, ta­ger de så­kald­te mi­ners fat i over­førs­ler­ne

Først er det nød­ven­digt at tjek­ke om va­luta­en er til ste­de. Da Bitco­in net­vær­ket ik­ke gem­mer på kon­toop­gø­rel­ser, tjek­kes va­luta­en via pro­tokol­len, som in­de­hol­der al­le transak­tio­ner, der no­gen­sin­de er fo­re­ta­get. Til det for­mål bru­ger de af­sen­de­rens of­fent­li­ge nøg­le og hen­ter al­le de transak­tio­ner, den har fo­re­ta­get, og la­ver på den må­de en kon­toop­gø­rel­se for den på­gæl­den­de wal­let. Hvis mid­ler­ne er til ste­de, bli­ver over­førs­len god­kendt til vi­de­re­sen­del­se i blo­ck’en.

Ska­bel­sen af en blo­ck er dér, hvor det bli­ver tri­cky. Blockchain for­drer, at et vist an­tal transak­tio­ner sam­les i en blo­ck og bru­ger en kryp­te­ret has­h­funk­tion til at for­seg­le da­ta. Det er som et di­gi­talt fin­ger­af­tryk af da­ta, der ska­ber en ko­de af en be­stemt læng­de.

Hash’et af “hel­lo wor­ld” kun­ne f.eks. væ­re eb63bb­be01e­e­ed093cb22bb8f5a­cdc3. Hvis blot et en­kelt bog­stav æn­dres, æn­dres og­så hash’et, så “Hel­lo wor­ld” vil­le i ste­det bli­ve til 3e25960a79d­bc69b674cd4ec67a72c62

For at kun­ne la­ve hash’et for­drer blockchain, at det er et fin­ger­tryk af al­le transak­tio­ner­ne, hash’et af tid­li­ge­re blo­cks, en tids­an­gi­vel­se og en non­ce (en 32-bit da­ta­ko­de, som kan op­ret­tes af den ak­tu­el­le mi­ner).

Det er ik­ke så svært at gø­re, men blockchain gør det van­ske­li­ge­re ved at kræ­ve, at hash’et har en be­stemt an­tal af for­an­stå­en­de nul­ler (for øje­blik­ket 18 for Bitco­in). For at få det rig­ti­ge an­tal kræ­ver det, at mi­ners for­sø­ger at sam­le blo­ck’en på for­skel­li­ge må­der, af­prø­ver for­skel­li­ge non­ce­ko­der, ind­til de ram­mer plet. Det ta­ger lang tid og er dyrt i com­pu­ter­drift. Når en mi­ner har ramt rig­tigt, bli­ver blo­ck’en sendt ud til net­vær­ket til god­ken­del­se, hvor over­førs­ler­ne bli­ver tjek­ket og hash’et ve­ri­fi­ce­ret. Det­te er re­la­tivt en­kelt. Når net­vær­ket er nå­et til den nød­ven­di­ge enig­hed, fø­jes den nye blo­ck til kæ­den og en op­da­te­ret da­ta­ba­se bli­ver sendt rundt til al­le ser­ve­re, som kun be­hol­der den se­ne­ste ver­sion af pro­tokol­len og slet­ter de fo­re­gå­en­de.

Hvor­for så svært?

Hvor­for be­hø­ver blockchain at gø­re pro­ces­sen så van­ske­lig, tæn­ker du må­ske. Ho­vedår­sa­gen er at be­kæm­pe svin­del. Hvis no­gen æn­dre­de ved da­ta­en i en blo­ck, vil­le det æn­dre det kryp­te­re­de hash på den blo­ck og al­le ef­ter­føl­gen­de. For at gø­re kæ­den gyl­dig igen skul­le com­pu­te­ren gen­ska­be samt­li­ge hash i kæ­den, hvil­ket vil­le væ­re tids­mæs­sigt uover­kom­me­ligt. Med an­dre ord vil­le det ta­ge alt for lang tid at gø­re og væ­re umu­ligt for en en­kelt per­son at over­skri­ve he­le kæ­dens for­e­ne­de ind­sats.

For det an­det lø­ser det pro­ble­met med doub­le-spen­ding. Da kryptovalutaer helt og hol­dent er di­gi­ta­le, kun­ne no­gen for­sø­ge at be­ta­le med den sam­me co­in to gan­ge. Hvis sy­ste­met var for hur­tigt, kun­ne fle­re transak­tio­ner gå igen­nem på sam­me tid.

Men da blockchain gør det svæ­re­re og kræ­ver net­værk­god­ken­del­se, er det ik­ke sand­syn­ligt. Og for­di over­førs­ler be­hand­les i vil­kår­lig ræk­ke­føl­ge, er det mest sand­syn­ligt, at en vil­le gå igen­nem, men at ef­ter­føl­gen­de over­førs­ler, der prø­ver at bru­ge de sam­me pen­ge, vil­le bli­ve af­vist.

I det ret us­and­syn­li­ge til­fæl­de, at den før­ste og den an­den over­før­sel blev be­hand­let sam­ti­digt i to nye blok­ke, vil kun den blok, der får flest god­ken­del­ser, bli­ve til­ført kæ­den. Den an­den bli­ver af­vist og sendt til­ba­ge og for­sø­get på svin­del vil mis­lyk­kes .

Ved at kæ­de al­le over­førs­ler sam­men er blockchain med til at for­hin­dre ind­blan­ding og svin­del.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.