SOLSOR­TENS LAND

BT - - SONDAG - Fo­to: Jo­hn Skri­ver/ DOF Fo­to: Jo­hn Lar­sen/ DOF Fo­to: Jo­hn Lar­sen/ DOF

Sid­ste år vi­ste en op­gø­rel­se,

at 1,7 mil­li­on solsor­te­par yng­le­de her­hjem­me. Der­med pla­ce­rer den sig sik­kert på før­ste­plad­sen over de mest ud­bred­te yng­le­fug­le, Den 80- 110 gram tun­ge spur­ve­fugl er et sær­de­les al­min­de­ligt syn i dan­ske vil­la­ha­ver med frugt­træ­er og bu­ske, da den blandt an­det le­ver af ned­fal­den frugt. Cir­ka en fem­te­del af lan­dets solsor­te yn­der at træk­ke mod de lu­ne­re de­le af Vest­eu­ro­pa om vin­te­r­en. Det er ho­ved­sa­ge­ligt hunner­ne og ung­fug­le­ne, der sø­ger syd­på, mens han­ner­ne bli­ver ’ hjem­me’ og pas­ser på de­res ter­ri­to­ri­er. Han­ner­ne er let­te at skil­le fra hunner­ne, da de er helt sor­te med gult næb. Hunnen er mør­ke­brun med sam­me far­ve næb.

Sang­lær­ken er en me­get vel­kendt fugl

Mus­vit­ten kan man ken­de

på det sor­te ho­ved, hvi­de kun­der og gu­le bryst med sort læng­de­stri­be. Den er den stør­ste i mej­se­fa­mi­li­en, og der var om­kring 700.000 yng­le­par i Dan­mark sid­ste år. Den er yder­me­re kendt for sin ka­rak­te­ri­sti­ske vo­kal, der min­der om den ly­den af en sav, der fi les på. Mus­vit­tens navn er i øv­rigt et for­søg på at gen­gi­ve må­den, den syn­ger på. Den er ud­bredt i par­cel­hus­ha­ver, hvor re­de­kas­ser ger­ne lok­ker den til. Her spi­ser den talg el­ler madre­ster på fo­der­bræt­tet. De fl este mus­vit­ter bli­ver i Dan­mark he­le året. Hie­rar­ki­et tri­ves blandt mus­vit­ter­ne, hvor han­ner­ne be­stem­mer over hunner­ne, og de voks­ne be­stem­mer over ’ un­ger­ne’.

På an­den­plad­sen kom­mer bog­fi nken

Grø­ni­ri­sken til­hø­rer fi nke­fa­mi­li­en

og har et kraft igt næb og en kort ha­le. Hunnen er me­re nedt­o­net i far­ver­ne end han­nen. Grø­ni­ri­sken kan ken­des på de ka­rak­te­ri­sti­ske gu­le fel­ter på vin­ger­ne og ha­len. Når han­nen skal gø­re kur til hunnen, sprin­ger den i øj­ne­ne, da den fl yver om­kring i cirk­ler med vin­ge­slag, der kan min­de om en som­mer­fugls. Den spi­ser frø, knop­per og bær, li­ge­som den hol­der af dan­ske fo­der­bræt­ter. Den fo­re­træk­ker at op­hol­de sig i par­cel­hus­ha­ver og på kir­ke­går­de, og er en by­fugl, idet den hø­je­ste tæt­hed fi ndes i Stor­kø­ben­havn.

på vo­res bred­degra­der på grund af sin gen­ken­de­li­ge sang, der kan hø­res fra sto­re høj­der fra ja­nu­ar til au­gust. Sang­lær­kens ud­se­en­de er dog knap så ka­rak­ter­fuldt som san­gen. Ar­ten har en spæt­tet, brun fj er­dragt med hvid­lig un­der­si­de og stri­bet bryst. Dens træk­møn­ster er i høj grad be­stemt at vej­ret. Er vin­te­r­en ik­ke mild her­hjem­me, fl yver den ned og over­vin­trer syd­vest for Dan­mark. Den le­ver af in­sek­ter, grøn­ne plan­te­dele og frø. med 1.3 mil­li­o­ner yng­le­par. Den cir­ka 16 cen­ti­me­ter sto­re spur­ve­fugls kon­takt­kald be­står af et ka­rak­te­ri­stisk fi nk!, der er år­sa­gen til navn­giv­nin­gen af fi nke­fa­mi­li­en. Han­ner­ne er rød­bru­ne med blå­gråt ho­ved og hvi­de vin­gebånd, mens hunner­ne er oli­ven­grå i far­ver­ne. Dens sang er yderst ka­rak­te­ri­stisk. Den kan skri­ves som ’ det, det, det, ka’ jeg si’ li’ så tit det ska’ vær’. Bog­fi nken yng­ler al­le ste­der, hvor der er træ­er, og le­ver af in­sek­ter om som­me­ren og frø om vin­te­r­en.

Fo­to: Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.