Vil nu lø­se mi­græ­nens myste­ri­um

BT - - SUNDHED - Tor­ben Bag­ge bag­ge@ bt. dk

Smer­ten er pul­se­ren­de, for­vær­res i puls­slag.

Mo­de­rat el­ler me­get kraf­tig smer­te.

For­vær­ring ved at gå på trap­per el­ler an­den fy­sisk ak­ti­vi­tet.

Kval­me og må­ske opkast­ning.

Og/ el­ler over­følsom­hed over for lyd el­ler lys - el­ler beg­ge de­le. AURASYMPTOMER

Mi­græ­ne kan væ­re ledsa­get af aurasymptomer. Det kan væ­re ly­sen­de el­ler mør­ke plet­ter i syns­fel­tet. Flim­ren­de zizagstri­ber, fø­le­for­styr­rel­ser, ta­le­for­styr­rel­ser og i sjæld­ne til­fæl­de lam­mel­ser. Al­le aurasymptomer er for­bi­gå­en­de. MI­GRÆ­NE HOS BØRN

Hvis et barn kla­ger over ho­ved­pi­ne, og ho­ved­pi­nen må­ske er ledsa­get af ap­pe­tit­løs­hed og evt. kval­me og opkast­ning, skal man væ­re op­mærk­som på, om det kan væ­re mi­græ­ne­an­fald. Tid­li­ge­re til­fæl­de af mi­græ­ne i fa­mi­li­en bør gi­ve an­led­ning til mi­stan­ke om, at bar­net har mi­græ­ne.

FORSK­NING

Dan­ske læ­ger vil nu sæt­te ek­stra fart på forsk­nin­gen i år­sa­ger­ne til mi­græ­ne.

» Vi ken­der end­nu ik­ke med sik­ker­hed år­sa­ger­ne til mi­græ­ne. Det er sta­dig no­get af et myste­ri­um. Det hå­ber vi nu at bli­ve klo­ge­re på, « si­ger pro­fes­sor og over­læ­ge Mes­soud As­hina, Dansk Ho­ved­pi­ne­cen­ter på Rigs­ho­spi­ta­let Glo­strup.

Pro­fes­soren og hans me­d­ar­bej­de­re har mod­ta­get 10 mil­li­o­ner kr. fra Lund­beck­fon­den til for­må­let.

Et af de nye forsk­nings- pro­jek­ter hand­ler om at un­der­sø­ge hjer­nens så­kald­te net­værks- ak­ti­vi­tet. Hjer­nen er ord­net i små cen­tre, der er koblet sam­men. Hvis der er for­styr­rel­ser i nog­le af dis­se kob­lin­ger, kan man se for­skel­li­ge symp­to­mer. Et af dem er mi­græ­ne.

Blod- hjer­ne- bar­ri­e­re

Et an­det forsk­nings- pro­jekt hand­ler om at un­der­sø­ge den så­kald­te blod­hjer­ne- bar­ri­e­re. Iføl­ge pro­fes­soren fin­des der sub­stan­ser i blo­det, som man ik­ke øn­sker skal kom­me ind i hjer­nen. Nor­malt er blo­det ad­skilt fra hjer­nen, men de dan­ske for­ske­re har en mi­stan­ke om, at mi­græ­ne­ram­te kan ha­ve en de­fekt, som in­de­bæ­rer, at den­ne bar­ri­e­re un­der an­fald svig­ter, så uøn­ske­de sub­stan­ser får ad­gang til hjer­nen.

For at få me­re præ­cis vi­den om, hvad der sker i hjer­nen hos den mi­græ­ne- ram­te, skal grup­per af pa­tien­ter gen­nem så­kald­te MR- skan­nin­ger.

Kvin­der ram­mes of­te­re

Det er vig­tigt, at pa­tien­ter­ne bå­de skan­nes un­der an­fald og i pe­ri­o­den mel­lem an­fald, så man kan se og må­le even­tu­el­le for­an­drin­ger .

Selv om man ik­ke med sik­ker­hed ved, hvor­for mi­græ­ne op­står, ved man dog, at an­fald kan frem­pro­vo­ke­res af en ræk­ke ting som f. eks. stress, rød­vin, ost, cho­ko­la­de, men­stru­a­tion, p- pil­ler, sult og for lidt el­ler for me­get søvn.

Kvin­der ram­mes of­te­re af mi­græ­ne. Tre ud af fi­re mi­græ­ne- ram­te er kvin­der. Hvor­for, ved man ik­ke med sik­ker­hed, men kvin­dens hor­mon­ba­lan­ce kan ha­ve ind­fly­del­se.

Mi­græ­ne- myste­ri­et er sta­dig ik­ke løst. Det ar­bej­der dan­ske fo­ske­re nu in­ten­sivt på. Glo­strup- for­ske­re har få­et 10 mio. kr. til at for­ske i syg­dom­mens år­sa­ger.

Mo­del­fo­to: Iris

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.