JENSEN, EL­BÆK OG MUHAM­MED

Ugens Søs Ma­rie Serup

BT - - DEBAT - Di­rek­tør i kom­mu­ni­ka­tions­bu­reau­et BY SERUP

Umid­del­bart kan et hur­tigt blik på den­ne uge i dansk po­li­tik lig­ne en se­rie små­ting på en uudtøm­me­lig ska­la af nu­an­cer af grå, men tag ik­ke fejl, der er sto­re prin­cip­per på spil. Det he­le er i vir­ke­lig­he­den me­re sort/ hvidt, end det ser ud.

Hvad er prin­ci­pi­elt ved Muham­med­teg­nin­ger på sko­le­ske­ma­et? De Kon­ser­va­ti­ve vil ud­vi­de hi­sto­ri­e­ka­no­nen, så Muham­med­kri­sen kom­mer med, mens det sta­dig står læ­rer­ne frit for, om de vil vi­se teg­nin­ger­ne. Det er em­net, man skal for­hol­de sig til. Det er et prin­ci­pi­elt for­svar af yt­rings­fri­he­den at sik­re, at de­bat­ten om net­op yt­rings­fri­he­den er en del af den al­me­ne dan­nel­se, som sko­ler­ne va­re­ta­ger en stor del af.

Nå - er der nok an­dre, der tæn­ker. Men ik­ke læ­rer­for­mand Bon­do. Han for­sva­rer læ­re­rens ret til at til­ret­te­læg­ge un­der­vis­nin­gen og kæm­per for, at po­li­ti­ker­ne på Chri­sti­ans­borg skal ud­stik­ke de over­ord­ne­de ram­mer, men så el­lers få næ­sen op af un­der­vis­nings­bø­ger­ne. Så det hand­ler bå­de om, hvor langt ned i de­tal­jer­ne po­li­ti­ker­ne skal blan­de sig og om en de­mo­kra­ti­ske grund­sten som yt­rings­fri­he­den.

Hvor er der prin­cip­per på spil i Kri­sti­an Jen­sens kro­nik? væ­re en slags sik­ker­heds­ven­til for ul­men­de util­freds­hed. Kri­sti­an Jensen får byg­get bro over ue­nig­he­den. Og som ek­stra spej­der­mær­ke får han fyldt lidt re­elt ind­hold i sin del af ’ for­mand­ska­bet’, så det und­går at bli­ve no­get, man fni­ser ad i og uden for Ven­stre.

Hvor er prin­cip­per­ne på spil med stem­me­spild? Al­ter­na­ti­vet er nu op­stil­lings­pa­rat, og en ny­lig me­nings­må­ling pe­ge­de på en til­slut­ning på 1,7 pct., hvil­ket er tem­me­lig tæt på de nød­ven­di­ge 2 pct. for at pas­se­re spær­re­græn­sen. Det fi k En­heds­li­sten til at tæn­ke kre­a­tivt, og par­ti­et vil frem­sæt­te et be­slut­nings­for­slag, der på­læg­ger re­ge­rin­gen at se på for­skel­li­ge mo­del­ler, der kan gø­re op med stem­me­spil­det. En­heds­li­sten fo­re­slår selv, at man kan fj er­ne spær­re­græn­sen el­ler til­la­de valg­for­bund ved fol­ke­tings­valg - li­ge­som ved an­dre valg. Det hand­ler om den tak­ti­ske vir­ke­lig­hed, cen­trum- ven­stre be­fi nder sig i, men det hand­ler og­så om, hvor let el­ler svært det skal væ­re at stil­le op til Fol­ke­tin­get og at op­nå valg til Fol­ke­tin­get.

Som al­tid er Uff e El­bæk den re­ne stem­me, der med sto­re, uskyl­di­ge blå øj­ne på­pe­ger, at den ene­ste spild­te stem­me er den, man gi­ver til nog­le, som man ik­ke er enig med. Det ly­der jo in­tu­i­tivt rig­tigt. Men det er og­så ker­nen af pro­ble­met med valg­for­bund, hvor stem­mer­ne ri­si­ke­rer at bli­ve om­for­delt som led i en prak­tisk aft ale om, at ’ de lø­se stem­mer’ ik­ke må gå til spil­de. Der­med kan man en­de med at ha­ve hjul­pet én i Fol­ke­tin­get, som man al­drig selv kun­ne drøm­me om at stem­me på.

Men ryk­ker det no­get? Jo me­re po­li­tik hand­ler om ind­hold og grund­hold­nin­ger, des jo fl ere kan det en­ga­ge­re, men desvær­re kan al­le de tre oven­stå­en­de ek­semp­ler på prin­ci­pi­el­le de­bat­ter li­ge så godt ry­ge i småt brænd­bart som op på pra­le­hyl­den. I dag er det nem­lig så­dan, at par­ti­er­ne ik­ke selv af­gør, om no­get er stort el­ler småt. Hvis ik­ke der er no­get at slås om, så er det ik­ke rig­tigt en hi­sto­rie - og hvis man slås, så er det ik­ke læn­ge­re en hi­sto­rie om prin­cip­per.

Po­li­tisk kom­men­ta­tor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.