De sor­te front­kæm­pe­re

BT - - SPORTEN -

HVAD HAR CHRIS Ram­sey, Chris Hugh­ton, Chris Powell, Keith Cur­le og Jim­my Floyd Has­sel­baink til fæl­les? De er al­le fem ma­na­gers i en af de 92 klub­ber i det en­gel­ske liga­sy­stem. Og de er al­le fem sor­te. Det er der i sig selv ik­ke no­get pro­blem i. Pro­ble­met er, at de er de ene­ste fem.

Jim­my Floyd Has­sel­baink er ma­na­ger i Bur­ton, Chris Powell i Hud­der­s­fi eld, Chris Hugh­ton i Brigh­ton, Keith Cur­le i Car­lis­le, mens Chris Ram­sey i Qu­e­ens Park Ran­gers er den ene­ste sor­te ma­na­ger i Pre­mi­er Le­ague. Han er den sto­re front­kæm­per.

Fem ud af 92 sva­rer me­get godt til, at lidt over 3% af den sam­le­de bri­ti­ske be­folk­ning er sor­te, men sæt­ter man tal­let i for­hold til, at næ­sten 30% af spil­ler­ne i de fi re øver­ste en­gel­ske fod­bold­liga­er er sor­te, er fem sor­te ma­na­ge­re alar­me­ren­de få. Hvis tal­le­ne skul­le stå i for­hold til hin­an­den, bur­de der væ­re 25.

Si­tu­a­tio­nen er et be­tændt de­bat- em­ne i en­gelsk fod­bold, for selv­føl­ge­lig kan man ik­ke fi nde en god for­kla­ring på den­ne un­der- re­præ­sen­ta­tion af sor­te ma­na­ge­re uden at næv­ne or­det ra­cis­me. Er den væ­sent­lig­ste år­sag i vir­ke­lig­he­den, at al­le de hvi­de klu­be­je­re i de hvi­de klub­be­sty­rel­ser ik­ke an­ser de sor­te ma­na­ger- kan­di­da­ter for at væ­re dyg­ti­ge nok? Her er mod­sva­ret, at der sim­pelt­hen ik­ke er ret man­ge sor­te kan­di­da­ter. På de en­gel­ske træ­ner- ud­dan­nel­ser er over 90% af kur­si­ster­ne hvi­de. Re­ak­tio­nen fra den sor­te lejr på det fak­tum er, at ’ vi får jo al­li­ge­vel al­drig chan­cen.’ HVAD DER ER år­sag, og hvad der er virk­ning, kan der skri­ves lan­ge bø­ger om, men en ting er sten­sik­kert: En in­dis­kuta­bel sort ma­na­ger- suc­ces i Pre­mi­er Le­ague vil­le gø­re un­der­vær­ker. Præ­cis som det ske­te, da de sor­te spil­le­re for al­vor be­gynd­te at do­mi­ne­re en­gelsk fod­bold for cir­ka 40 år si­den. I 1978 blev Viv An­der­son den før­ste sor­te spil­ler på det en­gel­ske lands­hold, og i dag har al­le hol­de­ne i Pre­mi­er Le­ague mas­ser af spil­le­re af en- hver et­ni­ci­tet. Gan­ske en­kelt for­di de er dyg­ti­ge. De en­gel­ske me­stre fra Man­che­ster Ci­ty kan for ek­sem­pel møn­stre en re­a­li­stisk star­top­stil­ling med ot­te sor­te spil­le­re.

Ruud Gul­lit blev i 1995 den før­ste sor­te ma­na­ger i Pre­mi­er Le­ague, men han tæl­ler ik­ke rig­tigt i den­ne sam­men­hæng. For­di han ik­ke skul­le kæm­pe sig vej gen­nem et sy­stem, der i man­ges øj­ne fa­vo­ri­se­rer de hvi­de. Gul­lit an­kom som en in­ter­na­tio­nal su­per­star og fi k så at si­ge sin po­si­tion i Chel­sea foræ­ret. I den­ne de­bat hand­ler det om sor­te, bri­ti­ske ma­na­ge­re. Bla­ck Bri­tons, som de kal­des. IN­GEN AF DE sor­te ma­na­ge­re, som er run­det af den en­gel­ske fod­bold­ver­den, har haft suc­ces i Pre­mi­er Le­ague. Paul In­ce var den før­ste, da han blev an­sat som ma­na­ger i Bla­ck­burn i som­me­ren 2008, og han var gan­ske en­kelt en ka­ta­stro­fe. In­ce holdt blot i fem må­ne­der. Chris Hugh­ton blev den næ­ste, da han sik­re­de Newcast­le en su­veræn op­ryk­ning til Pre­mi­er Le­ague i sæ­so­nen 2009/ 10. Hans tid i ma­na­ger­sæ­det i Pre­mi­er Le­ague blev dog kort, idet han ufor­stå­e­ligt for man­ge blev fy­ret kort in­de i sæ­so­nen 2010/ 11. Hugh­ton fi k chan­cen igen i Norwich, som an­sat­te ham i som­me­ren 2012. I den før­ste sæ­son gik det ud­mær­ket, men i sæ­son num­mer to blev Hugh­ton fy­ret på et tids­punkt, hvor nedryk­nings­fa­ren var over­hæn­gen­de. Det nyt­te­de i øv­rigt ik­ke no­get, for Norwich ryk­ke­de ud al­li­ge­vel. Hugh­ton fortje­ner præ­di­ka­tet god­kendt for si­ne to års vir­ke i Pre­mi­er Le­ague, men han er pt. til­ba­ge i den næst­bed­ste en­gel­ske fod­bol­dræk­ke. NU HAR CHRIS Ram­sey så få­et chan­cen i Qu­e­ens Park Ran­gers. Den 52- åri­ge Ram­sey har ta­get den hår­de vej gen­nem sy­ste­met og var næp­pe no­gen­sin­de ble­vet ud­pe­get som ma­na­ger i en klub, som hav­de mas­ser af tid til at af­sø­ge mar­ke­det. Men det hav­de London- klub­ben ik­ke, så man kan si­ge, at Ram­sey var på det ret­te sted på det ret­te tids­punkt. Nem­lig i Qu­e­ens Park Ran­gers, da Har­ry Red­k­napp i be­gyn­del­sen af fe­bru­ar trak sig som ma­na­ger med hen­vis­ning til en akut knæ­o­pe­ra­tion. I al hast blev Chris Ram­sey for­frem­met fra aka­de­mi- di­rek­tør, og eft er to kam­pe mod Sout­hamp­ton ( 0- 1) og Sun­der­land ( 2- 0) fi k han job­bet frem til som­mer­fe­ri­en.

Chris Ram­seys bal­last er en mid­del­må­dig spil­ler- kar­ri­e­re i klub­ber som Brigh­ton og Swindon samt en ano­nym til­væ­rel­se som træ­ner, pri­mært til­bragt i Tot­ten­hams ung­doms­af­de­ling. Men nu står han her alt­så, på den sto­re sce­ne. Med en op­ga­ve, som i al sin en­kel­hed (!) hed­der at red­de Qu­e­ens Park Ran­gers fra nedryk­ning. I før­ste om­gang kæm­per Chris Ram­sey na­tur­lig­vis for sig selv og sin klub, men han kæm­per og­så på en bre­de­re front.

For de sor­te ma­na­ge­re i en­gelsk fod­bold har brug for front­kæm­pe­re, som kan be­vi­se over­for den kon­ser­va­ti­ve fod­bold­ver­den, at hud­far­ve er uden be­tyd­ning for mu­lig­he­der­ne for at få et stort job. I den sam­men­hæng vil­le det ha­ve en fan­ta­stisk sig­nal­vær­di, hvis Qu­e­ens Park Ran­gers kun­ne red­de li­vet i Pre­mi­er Le­ague, og Chris Ram­sey kun­ne få for­læn­get sin aft ale.

Det næ­ste skridt på den lan­ge, lan­ge vej kan Chris Ram­sey ta­ge med Qu­e­ens Park Ran­gers i eft er­mid­dag, hvor det gæl­der hjem­me­kam­pen mod Tot­ten­ham.

Chris Ram­sey er den ene­ste sor­te ma­na­ger i Pre­mi­er Le­ague, og en af blot fem sor­te ma­na­ge­re blandt de 92 der fin­des i det en­gel­ske liga­sy­stem. Fo­to: Reu­ters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.