Rtalt med blon­der

Les i dag gen­nem un­der­tø­jets hi­sto­rie, g med et un­der­tøjsshow

BT - - NYHEDER - Sa­rah Skarum skr@ ber­ling­s­ke. dk

UN­DER­TØJ

SØN­DAG 8. MARTS 2015

Fre­de­rik­ke Heick har tøj på, som var hun li­ge trå­dt ud af 1915, lang ne­der­del, flæ­se­blu­se, frak­ke med pels­kra­ve og op­sat hår. Hun er kom­met for­bi avi­sen for at for­tæl­le om det sto­re un­der­tøjsshow, som af­hol­des på Na­tio­nal­mu­se­et i dag for at mar­ke­re Kvin­der­nes In­ter­na­tio­na­le Kamp­dag.

Her vil 50 fri­vil­li­ge mo­del­ler vi­se un­der­tøj fra 1880 til 1980. Pe­ri­o­den er valgt, så hi­sto­ri­en be­gyn­der med 1880er­nes inds­nø­re­de kor­set­ter og slut­ter med cor­sa­ger­ne i 1980er­ne. Det show kan Fre­de­rik­ke Heick li­ge nå at for­tæl­le om, in­den hun skal vi­de­re til en wor­ks­hop om 1915 og kvin­der­nes val­gret.

Hun er eks­pert i det, hun kal­der per­for­ma­tiv hi­sto­ri­e­for­mid­ling – pu­bli­kum ind­dra­ges, når de op­le­ver hi­sto­ri­en – og ar­ran­ge­rer blandt an­det Na­tio­nal­mu­se­ets bi­drag til genop­fø­rel­sen af kvin­der­nes march i ju­ni 1915, hvor man tak­ke­de kon­gen og an­er­kend­te ham for hans rol­le i at gi­ve kvin­der­ne val­gret. Til genop­fø­rel­sen, som vil fin­de sted i ju­ni i år, vil en grup­pe kvin­der gå klædt som i 1915, og løf­te­de man de­res kjo­ler – hvis de alt­så var klædt kor­rekt på in­derst in­de – vil­le man kun­ne af­læ­se kvin­der­nes æn­dre­de rol­le i sam­fun­det på det un­der­tøj, de bar. I hvert fald hvis man vid­ste, hvad de hav­de bå­ret tid­li­ge­re. Og var uforskam­met nok til at se ef­ter.

Umu­ligt at ar­bej­de i

Så me­get har un­der­tøjs­mo­den fulgt med tidsån­den. Og så me­get har kvin­dei­de­a­ler­ne af­spej­let sig i un­der­tø­jet. Det hand­ler nok om at hol­de bryster­ne på plads og un­der­krop­pen varm. Men det hand­ler om me­get me­re, hvil­ket man kan op­le­ve ved showet i af­ten.

» Un­der­tø­jet af­spej­ler jo mo­den, men og­så tidsån­den og det kvin­de­bil­le­de, man har i en pe­ri­o­de. Se ba­re på 1880er­ne, hvor man sta­dig bæ­rer kor­set, som snø­rer talj­en ind. Men på grund af in­du­stri­a­li­se­rin­gen bli­ver kor­set­ter til­gæn­ge­li­ge for en bre­de­re grup­pe af kvin­der, for­di de bli­ver bil­li­ge­re at frem­stil­le, når man kan sy på ma­ski­ne. Og så op­står der en ny mo­de, hvor de velstil­le­de di­stan­ce­rer sig til ar­bej­den­de kvin­der. De får en ny slags kor­set, der gi­ver form som en gås el­ler en due, hvor man er snø­ret ind i talj­en, men i mod­sæt­ning til et al­min­de­ligt kor­set og­så har en flad ma­ve. Det er umu­ligt at ar­bej­de i. «

Men kor­set­tet for­svin­der, bå­de for­di man fra kun at se kvin­der som pryd­gen­stan­de, be­gyn­der at be­trag­te dem som men­ne­sker, der skal kun­ne fun­ge­re. I for­læn­gel­se af den tan­ke­gang bli­ver kor­set­tet be­trag­tet som us­undt – da­mer­ne då­ner på stri­be – og for­di man får brug for kvin­der­nes ar­bejds­kraft un­der Før­ste Ver­denskrig, må de smi­de kor­set­tet og bæ­re un­der­tøj, der er me­re be­væ­gel­se i. Bryster­ne, der tid­li­ge­re har hængt løst ved kanten af kor­set­tet, sam­les nu og hol­des på plads.

Se­xe­de ben

Kvin­de­krop­pen får en bu­ste, som man ger­ne un­der­stre­ger ved at bru­ge blu­ser og skjor­ter med fyl­de over bar­men. Men det se­xe­de er be­ne­ne. Der er kig til an­k­ler­ne for før­ste gang i år­hund­re­der, og det bli­ver kun vær­re, da Garcon­ne- pi­gen, der mest af alt lig­ner en dreng, duk­ker op i 1920er­ne. Ik­ke kun kor­set­tet for­svin­der, selv det klas­si­ske un­der­tøj, man bar un­der kor­set­tet – che­mi­sen – er væk. Den er for om­fangs­rig og pas­ser ik­ke i den smal­le sil­hu­et.

Bryster­ne snø­rer man ind, så de nær­mest for­svin­der, man vil lig­ne en ung pi­ge, ja, næ­sten en dreng. An­k­ler­ne duk­ker op i mo­de­bil­le­det for før­ste gang, og kig­get til dem er uen­de­ligt se­xet ( og strøm­per der­for in­ter­es­san­te).

Men da eu­fori­en over den vund­ne krig af­lø­ses af 1929- krak­ket og den ef­ter­føl­gen­de de­pres­sion, ry­ger kvin­der­ne til­ba­ge til hjem­met. Her sid­der kød­gry­der­ne, og for man­den bli­ver det at ha­ve en smuk og velklædt kvin­de et sta­tus­sym­bol. Di­o­rs ’ New Look’ er jo ek­stremt fe­mi­nint med kor­set og lan­ge skør­ter med mas­ser af vo­lu­men. Kvin­den i 1950er­ne ba­lan­ce­rer mel­lem se­xet – tænk på tor­pedo­bryster­ne, der sid­der helt op­pe un­der ha­gen – og ba­by­doll- loo­k­et med yn­di­ge kjo­ler, pa­stel­far­ver og blon­der. Ny­lon er ble­vet op­fun­det, så un­der­tøj og strøm­per bli­ver bil­li­ge­re og me­re til­gæn­ge­ligt. In­gen gi­der til gen­gæld ha­ve det lak­se­far­ve­de tri­cot char­meu­se, for det sig­na­le­rer krig og må­de­hold. Nog­le me­ner og­så, at kvin­der klæ­der sig så fe­mi­nint, for­di de må kon­kur­re­re om mæn­de­ne. Der er så man­ge un­ge mænd, der er dø­de i kri­gen, at man må gø­re sig uma­ge for at få fat i en ef­ter kri­gen. «

Ud på ar­bejds­mar­ke­det

I 1960er­ne duk­ker garcon­ne- kvin­den op igen. Den­ne gang hed­der hun ba­re Twig­gy, men hun har sam­me kle­i­ne sta­tur og er et barn, ik­ke en vok­sen kvin­de. Kvin­den er nu for al­vor kom­met ud på ar­bejds­mar­ke­det, og der­for bli­ver hen­des un­der­tøj me­re prak­tisk. Hof­te­hol­de­ren smel­ter sam­men med strøm­per­ne, og strøm­pe­buk­ser­ne op­står. De er nem­me at ta­ge på, nem­me at ta­ge af.

I 1970er­ne bli­ver det end­nu me­re for­nuf­tigt. Det kal­des na­tur­ligt, og det hand­ler om kvin­de­fri­gø­rel­se og om ik­ke at dyr­ke det kvin­de­li­ge og fe­mi­ni­ne som no­get sær­ligt. Uni­sex er tren­den, og det kan ik­ke bli­ve neut­ralt nok. Tænk bo­muld, der kan va­skes for­nuf­tigt og i en mo­del, som al­le kan de­le.

» El­ler in­gen­ting. Vi har en kvin­de med i showet, der kom­mer i en strik­ket po­n­cho og in­tet un­der­tøj. Den na­tur­li­ge krop er ide­a­let. Selv­om kvin­der i JBS- reklamer for uni­se­xun­der­tøj nu sta­dig står med et frækt blik i øj­ne­ne, « si­ger Fre­de­rik­ke Heick.

For som den ame­ri­kan­ske sku­e­spil­ler Grou­cho Marx for­ud­så, gik sex ik­ke helt af mo­de, og i 1980er­ne, som er det sid­ste år­ti, Fre­de­rik­ke Heick be­skæf­ti­ger sig med, duk­ker det op igen. Og den­ne gang er det hver­ken en na­tur­lig el­ler en uskyl­dig kvin­de. Hun er skrap, be­stemt, og hun ved, hvad hun vil ha­ve.

» I 1980er­ne bli­ver kvin­der­ne end­nu me­re selv­stæn­di­ge, og de bli­ver se­xe­de på en ny, selv­be­vidst må­de. Un­der­tø­jet er ik­ke læn­ge­re for­men­de, men kun til py­nt, så sig­nal­vær­di­en er vig­tig. Un­der­tø­jet bli­ver brugt yderst, en cor­sa­ge sam­men med en ha­bitjak­ke er en må­de at sig­na­le­re, at man er en se­xet kvin­de, trods den ma­skuli­ne ha­bit. Det sor­te un­der­tøj, der er me­re do­mi­ne­ren­de og min­dre uskyl­digt, bli­ver for al­vor­lig stort i 1980er­ne. En an­den stor ten­dens er det spor­ty, der har for­bin­del­se til det kro­p­s­fik­se­re­de. I 1980er­ne kom­mer de før­ste mo­tions­cen­tre, man skal træ­ne krop­pen og hol­de sig slank. Kvin­dei­de­a­let bli­ver en kvin­de, der har kon­trol over sig selv. Man kan næ­sten si­ge, at i lø­bet af de hund­re­de år flyt­ter kor­set­tet plads. Fra uden­på krop­pen til in­de­ni. «

HER ER SHOWET Mo­des­howet er an­der­le­des end tra­di­tio­nel­le pi­kan­te mo­des­how, for her hand­ler det ik­ke om at se se­xe­de mo­del­ler i mini­mal be­klæd­ning, men om at få kvin­de­hi­sto­ri­en ind un­der hu­den. For­mid­ler og et­no­log Fre­de­rik­ke Heick gu­i­der pu­bli­kum gen­nem ti­den, tø­jet og kvin­der­nes sta­tus.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.