Sans for uskyld og dæ­mo­ni­en

Når sku­e­spil­le­ren Mor­ten Suur­bal­le bli­ver brugt rig­tigt, sker der no­get

BT - - NAVNE - Jakob Steen Ol­sen jso@ ber­ling­s­ke­me­dia. dk Løs­nin­ger fra i går:

60 ÅR I MOR­GEN

Han slap me­re end godt fra det, sku­e­spil­le­ren Mor­ten Suur­bal­le, da han prø­ve­de no­get helt nyt i sin eft er­hån­den lan­ge kar­ri­e­re i dansk te­a­ter kort før jul. For før­ste gang sat­te man­den, der gen­nem ti­den er ble­vet in­stru­e­ret af en lang ræk­ke in­struk­tø­rer, selv i sce­ne.

Kær­lig­he­den til den ir­ske dra­ma­ti­ker Samu­el Beck­ett slog ud i en glim­ren­de is­ce­ne­sæt­tel­se af det op­rin­de­li­ge ra­di­odra­ma ’ Den som fal­der’. ’ Mor­ten Suur­bal­les glim­ren­de, mini­ma­li­sti­ske og sort­hu­mo­ri­sti­ske is­ce­ne­sæt­tel­se’, kald­te vi liv­ta­get, som blev en fl ot suc­ces, og som skul­le væ­re på pro­gram­met igen i næ­ste sæ­son.

For­bin­del­sen til Beck­ett, som han har spil­let tid­li­ge­re, gi­ver me­ning: Er det ik­ke som no­get, der kun­ne min­de om Beck­etts uud­grun­de­li­ge skik­kel­ser, Suur­bal­le kom­mer ind på sce­nen med i rol­le eft er rol­le. Med til­ste­de­væ­rel­ser, vi ik­ke kan bli­ve klo­ge på, og som der­for tit in­ter­es­se­rer os? Der er al­tid no­get uud­grun­de­ligt i Mor­ten Suur­bal­les rol­le­for­tolk­nin­ger – som bar de på en hem­me­lig­hed om li­vets me­nings­løs­hed.

Den nye sa­ti­re- mand

De fl este lag­de før­ste gang mær­ke til ham, da han me­get ung – og me­get høj – kort eft er ud­dan­nel­sen fra Sta­tens Te­a­ter­sko­le i 1978 var den nye mand i en af tv’s ugent­li­ge sa­ti­re­revy­er, den­gang der var no­get, der hed mo­nopol­fj ern­syn. No­gen­lun­de sam­ti­dig de­bu­te­re­de han på det kø­ben­havn­ske CaféTe­a­tret.

Han spil­le­de på en ræk­ke kø­ben­havn­ske te­a­tre, men nå- ede og­så rundt om Aal­borg, først Jom­fru Ane Te­a­tret, si­den lands­dels­sce­nen i Jer­n­ba­ne­ga­de, in­den han i 1992 fi k fast an­sæt­tel­se på Det Kon­ge­li­ge Te­a­ter.

Mens an­dre er kom­met og gå­et, har Mor­ten Suur­bal­le be­va­ret for­bin­del­sen til na­tio­nals­ce­nen, hvor han har spil­let i et utal af fo­re­stil­lin­ger – nyt og gam­melt, dansk og uden­land­sk, klar til alt fore­fal­den­de, så­dan som man nu må væ­re på et te­a­ter med et stort og om­skift eligt re­per­toi­re. Sjæl­dent har man mødt ham i før­ste ræk­ke, for mest af alt er han ble­vet brugt som lidt af en spe­ci­a­li­tet, hvad en­ten han skal træk­ke på sin ev­ne for sorg­fuld uskyld el­ler sin sans for dæ­mo­ni­en.

Lidt barsk fremto­ning

Han har spil­let man­ge in­ti­mi­de­ren­de skik­kel­ser gen­nem ti­den, hvor han med sin lidt bar­ske fremto­ning, køli­ge til­ste­de­væ­rel­se, den lidt tø­ven­de replik og ’ grog­gy’ spil­le­tek­nik har gjort god fyl­dest. Den Mor­ten Suur­bal­le, som og­så tv brug­te med stor eff ekt som Sa­rah Lunds uud­grun­de­li­ge, al­vors­stem­te og læn­ge tru­en­de chef i de for­skel­li­ge om­bæ­rin­ger af ’ For­bry­del­sen’. Det er for­kert at si­ge, at han al­tid er ble­vet brugt rig­tigt. Men når det hæn­der, sker der no­get. Fra de se­ne­re år hu­sker man ham især for to go­de Ib­sen- rol­ler, den forl­orent- sen­ti­men­tale sned­ker Engstrand i ’ Gen­gan­ge­re’ og hans spæn­den­de ud­læg­ning af ide­a­li­sten Gre­gers Wer­le i ’ Vil­dan­den’.

Pri­vat kan han godt li­de at gå på kunstmuseum, cyk­le lan­ge tu­re, la­ve mad og lø­be en tur for at hol­de sig i form. Seng og bord de­ler han med sku­e­spil­ler­kol­le­ga­en Maria Ros­sing, med hvem han har en søn. Des­u­den har han to voks­ne børn fra sit æg­te­skab med sku­e­spil­le­ren Julie Wieth.

Svær

Dit svar: Al­le de tom­me fel­ter skal ud­fyl­des med et tal mel­lem 1 og 9. Hver van­dret ræk­ke og lodret ko­lon­ne skal ind­hol­de al­le tal 1 til 9. Hvert af de 9 små 3x3 kva­dra­ter skal og­så in­de­hol­de al­le tal fra 1 til 9. In­tet tal må alt­så op­træ­de me­re end én gang i hver ræk­ke , ko­lon­ne og 3x3 kva­drat.

Sjæl­dent har man mødt sku­e­spil­ler Mor­ten Suur­bal­le i før­ste ræk­ke, for mest af alt er han ble­vet brugt som lidt af en spe­ci­a­li­tet, hvad en­ten han skal træk­ke på sin ev­ne for sorg­fuld uskyld el­ler sin sans for dæ­mo­ni­en. Fo­to: Jens Nør­gaard Lar­sen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.