AN­NET­TE HEICK Ære­fuldt at fyl­de luft ud

BT - - SØNDAG -

Lad os væ­re ær­li­ge: Je­res ar­bej­de be­står i at ud­fyl­de luft . Og ved I hvad: Det er et fi nt styk­ke ar­bej­de at ud­fø­re. Det er der in­tet som helst galt i. « OR­DE­NE BLEV SAGT af en en­gelsk in­struk­tør til ty­ve hård­t­ar­bej­den­de men­ne­sker i et te­a­te­ren­sem­b­le. I øje­blik­ket ar­bej­der jeg på Aar­hus Te­a­ter. Det er præ­cis li­ge så magisk, som man fo­re­stil­ler sig. Et te­a­ter er et sted med mas­ser af liv, med mu­sik, med smuk­ke om­gi­vel­ser. Men det er og­så en ar­bejds­plads, hvor der skal le­ve­res, hvor der ik­ke er plads til dår­li­ge da­ge, hvor hel­lig­da­ge ik­ke er hel­li­ge, og hvor man ik­ke ope­re­rer med no­get som ’ bar­nets før­ste sy­ge­dag’. I DEN FOR­BIN­DEL­SE vil jeg ger­ne åb­ne for en vir­ke­lig­hed, som de fær­re­ste ken­der til: Når man sæt­ter en stor mu­si­cal op, så er der en mas­se små rol­ler til dan­se­re, san­ge­re og sta­ti­ster – det, man kal­der et en­sem­b­le. Det er folk ud­dan­net ved di­ver­se aka­de­mi­er. De mø­der halvan­den ti­me før, ar­bejds­da­gen be­gyn­der, for at var­me krop og stem­me op. Og så kø­rer de på med sang og dans i seks ti­mer! Det gør de så seks da­ge om ugen. Og de gør det med en iver og pro­fes­sio­na­lis­me, så man må bø­je sig i stø­vet. MEN DY­BEST SET er de­res ar­bej­de at ud­fyl­de luft . De skal sør­ge for, at sce­nen ik­ke vir­ker tom, og de skal hjæl­pe med at for­bed­re lyd­bil­le­det. Groft sagt. Men jeg kan for­tæl­le jer, at hver ene­ste på­ta­ger sig den­ne op­ga­ve, som om det var det vig­tig­ste job i den­ne ver­den. Og når man la­ver en am­bi­tiøs te­a­ter­fo­re­stil­ling, så er det et vig­tigt job. GE­NE­RELT LIG­GER LØN­NI­VEAU­ET for en så­dan me­d­ar­bej­der et sted mel­lem 20.000 og 25.000 kr. om må­ne­den. Pen­sion sør­ger man selv for. Vi ta­ler alt­så om et fy­sisk neds­li­den­de job, hvor man må kig­ge langt eft er de go­der, vi ken­der fra de fl este an­dre job­ty­per. Og jeg sy­nes, det sæt­ter nog­le ting i per­spek­tiv. JEG HAR TID­LI­GE­RE på den­ne si­de for­talt om mi­ne ven­ner, der ik­ke kun­ne få per­so­na­le til de­res for­ret­nin­ger – sto­re vel­renom­me­re­de re­stau­ran­ter og bu­tik­ker. Det er en kamp at fi nde spe­ci­elt un­ge men­ne­sker. En­ten sy­nes de, at det er for hårdt at stå og gå, el­ler og­så sy­nes de, løn­nen er for lav ( den er ik­ke un­der 22.000), el­ler og­så kan de ba­re ik­ke ga­ran­te­re, at de duk­ker op hver dag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.