Min kæ­re­stes voks­ne børn går mig på ner­ver­ne

BT - - SØNDAG -

Hej An­net­te Jeg er en kvin­de på 40 år, som er i et for­hold med min kæ­re­ste, som er 47 år. Vi har væ­ret sam­men i snart 18 år. Min kæ­re­ste har to børn fra et tid­li­ge­re æg­te­skab. Sam­men har vi in­gen børn, og det var vi helt eni­ge om, da vi lær­te hin­an­den af ken­de. ( Jeg har al­drig vil­let ha­ve børn). Dis­se børn er nu hen­holds­vis 22 og 24 år og bor ik­ke hjem­me. Jeg har kendt dis­se børn, si­den de ik­ke var ret gam­le og har al­tid ta­get mig godt af dem. De bo­e­de en uge hos de­res far og mig og en uge hos de­res mor og den­nes nye kæ­re­ste. Jeg ved godt, det har væ­ret me­get svært for dem. Bl. a. for­di der ik­ke var de sam­me reg­ler i beg­ge hjem, og at de der­for skul­le om­stil­le sig hver uge til det sted, de nu var. Og nu til dét, der tæ­rer me­get på mit og min kæ­re­stes for­hold. De bor beg­ge i de­res egen lej­lig­hed to mi­nut­ter fra os. Den æld­ste på 24 er på SU, da han læ­ser hf på VUC. Det går mig me­get på, at han al­tid lå­ser sig ind her hos min kæ­re­ste og mig. Jeg vil jo me­ne, at man rin­ger på, når man er fl yt­tet hjem­me­fra. Pro­ble­met er, at han sid­der alt for dyrt i sin lej­lig­hed og ik­ke har pen­ge til mad. Så han kom­mer her og spi­ser hver dag, for det me­ste kun til aft ens­mad. Det går mig me­get på, at han ba­re lå­ser sig ind ( Vi har og­så nøg­ler til hans lej­lig­hed, men jeg kun­ne ik­ke drøm­me om at lå­se mig ind, uden at vi hav­de aft alt det). Jeg har talt med min kæ­re­ste om det rig­tig man­ge gan­ge, men han sy­nes, at hvis vi be­der hans søn om at rin­ge på, så er det det sam­me som at si­ge, han ik­ke er vel­kom­men. Dér er vi ry­gen­de ue­ni­ge. Det kan jeg slet ik­ke for­stå. Jeg går jo hel­ler ik­ke hjem til min mor og ba­re lå­ser mig ind. Den an­den søn bor og­så to mi­nut­ter fra os. Han bor sam­men med sin kæ­re­ste ( de er beg­ge stu­de­ren­de). Ham hø­rer vi kun fra, når han

Læs he­le bre­vet og An­net­tes svar på bt. dk/ brev­kas­ser

skal ha­ve hjælp fra sin far ( far er hånd­vær­ker). Da han fi k sin lej­lig­hed, som far har skaff et, be­talt ind­skud til og sat i stand, sag­de søn­nen på et tids­punkt til mig, at han syn­tes, hans far sju­ske­de med istand­s­æt­tel­sen. Da blev jeg sør­me gal. De la­ve­de nem­lig næ­sten ik­ke no­get selv. De er lud­d­ov­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.