Aggers fravær er Brøn
SELV OM BRØNDBY leverede en fi n præstation med høj moral, så understregede kampen mod FC København også den pointe, jeg var inde på i min klumme i går: Det er et problem for Brøndby, at Daniel Agger ikke spiller fl ere kampe, end han gør.
I denne sæson er det blevet til 11 kampe, hvoraf han er udgået af de to - senest i Parken. Og jeg bliver nødt til at pointere, at der gik tre mål ind mod Brøndby, eft er Agger måtte forlade banen. Præcis som det var tilfældet i Hobro tidligere på sæsonen. DANIEL AGGER ER på alle måder en gevinst for Superligaen, og han har – når han da spiller – været en klar gevinst for Brøndby. Men jeg må bare understrege, at når en spiller med den betydning for truppens hierarki, spiller så sjældent, så bliver det et problem. Det problem opstår, fordi hans fravær udløser en grundlæggende usikkerhed om, hvad man reelt kan præstere, når den bedste ikke er med.
Når man har en spiller, der er fylder så meget som Daniel Agger – og her mener jeg både på og uden for banen – kommer de andre spillere til at fremstå små. Johan Elmander, der godt nok har været skidt spillende, får ikke den betydning på holdet, som man kunne forvente med hans rutine. Thomas Kahlenberg får ikke en lederrolle på trods af sin status som landsholdsspiller.
Det påvirker altså Brøndby positivt, når Daniel Agger spiller, men når han ikke gør, falder de i niveau, selv om jeg faktisk var imponeret af den moral og indstilling, de viste mod FCK.
Det her handler ikke om at hagle Brøndby eller Daniel Agger ned, men udelukkende om at pointere, at det er et stort problem for Brøndby, når han ikke spiller. BRØNDBYS HÅRDE PROGRAM med AaB ude, FCM hjemme og FCK ude i de tre første kampe har været hårdt. Det er jeg med på.
Men jeg må lige sparke en lille pointe ind, og den går på, at Brøndby skal møde de samme tre hold senere i foråret, fordi man kun mødte dem én gang i eft eråret. Så det hårde program kommer igen, og for en klub som Brøndby er gode præstationer uden medfølgende produkt ikke godt nok.
En kamp mod FCK i Parken vil aldrig være afgørende for en træner – heller ikke for Thomas Frank. Man kan altid acceptere at tabe lige præcis dén kamp, men faren er naturligvis, at resultaterne i deres helhed ikke er gode nok.
På et tidspunkt slipper tålmodigheden med gode præstationer uden medfølgende gode resultater op i en klub som Brøndby. Derfor vurderer jeg, at Thomas Franks position isoleret set eft er kampen mod FCK ikke er svækket, men hans problem er, at man på et tidspunkt vil vurdere helheden, og her gør det ondt, at man ikke kan slå Sønderjyske, selv om spillertruppen indeholder masser af dyre navne.
Reelt har Brøndby udstukket en yderst beskeden målsætning – man går eft er bronze – og det gør ondt at se holdet være så langt fra at indfri den med tanke på, hvad der er investeret i profi ler. CHANCERNE VAR DER ellers mod FCK, men Brøndby fi k også demon- streret ineff ektiviteten foran mål – og Stephan Andersen fi k omvendt vist kampafgørende redninger eft er at være blevet svigtet af sit forsvar i fl ere situationer. Det var ret uvant for FC København, men generelt har Solbakken meget at glæde sig over.
