Spil­ler­ne kan ta­ge en stor sejr

BT - - SPORTEN -

DA DBU I går ac­cep­te­re­de spil­ler­nes krav om at ind­gå en kol­lek­tiv lands­holds­aft ale, send­te de sam­ti­dig bol­den til­ba­ge til lands­holds­spil­ler­ne. Nu er det op til dem at ac­cep­te­re en løn­ned­gang, hvis de skal be­va­re el­ler gen­vin­de be­folk­nin­gens respekt ( alt eft er hvil­ken si­de, man har ta­get i kon­fl ik­ten), og hvis det go­de for­hold mel­lem uni­on og spil­le­re ba­re no­gen­lun­de skal ge­ne­tab­le­res in­den de kom­men­de træ­nings­kam­pe mod USA og Frank­rig.

I det brev, DBU send­te til lands­holds­b­rut­to­trup­pen, var kra­ve­ne til spil­ler­ne blandt an­det, at de skul­le ac­cep­te­re en løn­ned­gang på 17 pro­cent, og at de skul­le ind­gå in­di­vi­du­el­le lands­holds­aft aler for de kom­men­de tre år, hvis de skul­le kun­ne spil­le på lands­hol­det i det næ­ste hal­ve år.

Løn­ned­gan­gen kom al­drig til de­bat, for da det blev 2. marts, og spil­ler­ne skul­le ha­ve ac­cep­te­ret DBUs ud­spil, var in­gen vendt til­ba­ge. Spil­ler­ne næg­te­de at gå uden om Spil­ler­for­e­nin­gen og skri­ve un­der in­di­vi­du­elt, og eft er halvan­den uges stil­lings­krig blev det så DBU, der gav sig. UMID­DEL­BART LIG­NER DET et ne­der­lag for DBU, der i yder­li­ge­re tre år må træk­kes med sin alt an­det end go­de ven fra Spil­ler­for­e­nin­gen, di­rek­tør Mads Øland, og i den pe­ri­o­de skal for­bi ham, in­den man ind­går kom­merci­el­le aft aler - alt­så sponsor- el­ler an­dre sam­ar­bejds­aft aler - der in­vol­ve­rer spil­ler­ne. Men det er omvendt og­så blot en for­læn­gel­se af en al­le­re­de ek­si­ste­ren­de prak­sis, og en­der de kom­men­de da­ges for­hand­lin­ger med en løn­ned­gang til spil­ler­ne, vil DBU trods alt kom­me ud af fejden med den øko­no­mi­ske be­spa­rel­se, der og­så var en del af uni­o­nens for­hand­lings­op­læg. ER DET SÅ nok? Var det det værd? Sva­rets en­ty­dig­hed af­hæn­ger na­tur­lig­vis af, hvor me­get spil­ler­ne går ned i løn, og hvil­ke an­dre in­drøm­mel­ser, de måt­te væ­re pa­ra­te til at gi­ve. Men næ­sten uan­set hvad, vil mit og - tror jeg - DBUs eget svar bag luk­ke­de dø­re væ­re ’ nej’. Det blev for grim en kon­fl ikt i for­hold til, hvad der blev vun­det i be­spa­rel­ser på den kor­te ba­ne. Var Spil­ler­for­e­nin­gen ble­vet for­hand­let ud på et si­despor, hav­de det til gen­gæld væ­ret en stor ge­vinst for uni­o­nens rå­de­rum og mu­lig­hed for at ope­re­re frit i al frem­tid, og så hav­de DBU stå­et til­ba­ge som stor vin­der. NU KAN MAN trods en be­spa­rel­se stå til­ba­ge som pre­sti­ge­mæs­sig ta­ber, mens spil­ler­ne kan kom­me ud af kon­fl ik­ten som de egent­li­ge vin­de­re. Som dem, der na­tur­lig­vis stod på de­res ret til at or­ga­ni­se­re sig ( selv­om der i vir­ke­lig­he­den slet ik­ke var ta­le om en egent­lig ar­bejds­kamp), lod kol­lek­ti­vet sej­re og i øv­rigt vi­ste sig som de ge­ne­rø­se spil­le­re, der imø­de­kom et øko­no­misk skran­ten­de DBU, for­di de godt vid­ste, at de­res eg­ne mang­len­de re­sul­ta­ter var med­vir­ken­de til, at ri­get fat­te­des pen­ge.

Men det kræ­ver na­tur­lig­vis, at de spil­ler bol­den rig­tigt. Og det er jo det, de fak­tisk er bedst til.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.