Hvem hy­rer en le­dig?

BT - - NYHEDER - AR­BEJDS­LØ­SE Fmd., Lands­for­e­nin­gen Le­di­ges Vil­kår

Hel­le Nielsen

I Aar­hus vil man ud­sty­re lang­tids­le­di­ge med en slags klip­pe­kort til en vær­di af 50.000 kr. Den le­di­ge kan så selv be­stem­me, hvad ved­kom­men­de vil bru­ge pen­ge­ne til. Skal det væ­re til et kur­sus, et kø­re­kort, psy­ko­log­hjælp el­ler an­det.

Ide­en er god nok; det er trods alt de le­di­ge, som ved, hvad der er be­hov for. Det vil væ­re en til­freds­stil­lel­se for dem at kun­ne ta­ge hånd om egen ar­bejds­løs­heds­si­tu­a­tion. Men igen er det med til at fl yt­te fo­kus fra de egent­li­ge pro­blem­stil­lin­ger. Igen an­ta­ger man, at det er de le­di­ges helt egen skyld, at de ik­ke har ar­bej­de. Men det egent­li­ge pro­blem med ar­bejds­løs­hed er mang­len­de job.

Men ba­re du får fj er­net din ta­to­ve­ring, ord­net di­ne tæn­der el­ler ta­get det kur­sus, så får du et af al­le de man­ge dej­li­ge job, der ba­re lig­ger og ven­ter på dig ude i sam­fun­det.

Hvor­når be­gyn­der ar­bejds­gi­ver­ne at ta­ge et so­ci­alt an­svar? F. eks. ved at an­sæt­te en le­dig næ­ste gang, der skal re­k­rut­te­res. Man kun­ne i ste­det væl­ge at gi­ve de 50.000 kr. til de ar­bejds­gi­ve­re, som an­sæt­ter en lang­tids­le­dig i en fast stil­ling.

Det er ik­ke just de le­di­ge, som ar­bejds­gi­ver­ne har lyst til at in­ve­ste­re i. Hvad er de nervø­se for? Er vo­res vækst­sam­fund, der kræ­ver præ­sta­tio­ner og ydel­ser, nå­et til bri­ste­punk­tet? Er ar­bejds­gi­ve­ren ban­ge for at få en lang­tids­le­dig an­sat, som ik­ke kan le­ve­re kva­li­tet i et højt tem­po? – af Car­sten Graa­bæk, i BT si­den 1982

er er ik­ke no­get at væ­re æng­ste­lig for. De le­di­ge er top­mo­ti­ve­re­de. De har gå­et og sam­let kræft er. De har dyg­tig­gjort sig gen­nem kur­ser og ud­dan­nel­se. De har mas­ser af er­fa­ring fra an­sæt­tel­ser i lønt­ilskud. De er ud­hvi­le­de. De er ik­ke neds­lid­te af et hårdt fy­sisk el­ler psy­kisk ar­bej­de..

Vi ved, at man­ge an­sat­te er stres­se­de. Lad dem få et bre­ak. An­sæt så ar­bejds­kraft re­ser­ven i form af veludhvilede og res­sour­cestær­ke le­di­ge. Det vil­le gi­ve et dy­na­misk ar­bejds­mar­ked.

Di­rek­tør, Rå­det for Sik­ker Tra­fi k

et pro­blem, hvis man ge­ne­relt hæ­ver fart­græn­sen på lan­de­ve­je. Hvis det po­li­ti­ske hen­syn er, at folk skal kom­me to mi­nut­ter hur­ti­ge­re frem, så gi­ver det god me­ning. Men hvis man øn­sker at vær­ne om tra­fi ksik­ker­he­den, så er det en rig­tig dår­lig idé. To ud af tre tra­fi kdrab i Dan­mark fi nder sted på lan­de­ve­je­ne. I halv­de­len af al­le tra­fi kdrab er far­ten den ud­lø­sen­de år­sag. Så det er en rig­tig far­lig co­ck­tail at væl­ge de far­lig­ste ve­je og den hyp­pig­ste år­sag

MAN VIL FÅ

Kar­sten hen­vi­ser til, er end­nu ik­ke af­slut­tet. Og de stræk­nin­ger, som man har ud­valgt til for­sø­get op­pe i Nord­jyl­land, er ve­je, som man har vur­de­ret som sær­ligt sik­re – og der gi­ver det god me­ning at hæ­ve fart­græn­sen til 90 km/ t. Men de ve­je er slet ik­ke re­præ­sen­ta­ti­ve for de dan­ske lan­de­ve­je.

DET FOR­SØG, SOM

de 100 km/ t. på fl ere lan­de­ve­je. Men de har la­vet

I SVE­RI­GE HAR

Fo­to: Thomas Lek­feldt

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.