Kul­tur Vold lø­ser in

’ Vi kan læ­re me­get om re­li­gions­strid ved at dyk­ke ned i for­ti­den,’ me­ner for­fat­te­ren An­ne- Ma­rie Ved­sø Ole­sen Det span­ske blod­bad

BT - - KULTUR - Jan Erik­sen jae@ bt. dk PR- fo­to An­ne- Ma­rie Ved­sø Ole­sen, for­fat­ter

IN­TER­VIEW

’ No­bo­dy expects the spa­nish inqui­si­tion’.

Man­ge for­bin­der nok mest den blo­di­ge pe­ri­o­de i Spa­ni­en i 1500- tal­let med en sketch med Mon­ty Pyt­hons Flying Circus. Men i en tid, hvor ter­r­or­an­gre­be­ne i Pa­ris og Kø­ben­havn har sat dags­or­de­nen i de­bat­ten ’ is­lam kon­tra ve­sten’, kan den fjer­ne pe­ri­o­de i et fjer­nt land læ­re os me­get.

Det me­ner for­fat­te­ren An­ne- Ma­rie Ved­sø Ole­sen, der net­op har ud­gi­vet ’ Bastar­den’. Ro­ma­nen, der har få­et en hånd­fuld fi­re til seks­stjer­ne­de an­mel­del­ser, fo­re­går i Spa­ni­en i 1569. På det tids­punkt var det en- de­lig lyk­ke­des de ka­tol­ske magt­ha­ve­re at ned­kæm­pe mau­rer­ne - som man i dag vil­le kal­de mus­li­mer.

Ro­ma­nens ho­ved­per­son Ma­de­le­i­ne de Mont­di­di­er hvirv­les ind i et saf­tigt spil mel­lem kon­ge­magt, kir­ke og magt­be­gær­li­ge in­tri­gan­ter.

Me­get blo­digt og brutalt

» Det fa­sci­ne­rer mig, hvor­dan vi i Eu­ro­pa i år­hund­re­der har le­vet med re­li­gions­stri­dig­he­der. Der har væ­ret pe­ri­o­der, hvor det er lyk­ke­des at le­ve sam­men i fred, trods tros­for­skel­le. An­dre pe­ri­o­der, hvor det er endt me­get blo­digt og brutalt, som det gjor­de i Spa­ni­en un­der in­k­vi­si­tio­nen, « si­ger An­ne- Ma­rie Ved­sø, som BT mø­der pga. af ro­ma­nens dob­bel­te ak­tu­a­li­tet.

Det er da­gen ef­ter kvin­der­nes in­ter­na­tio­na­le kamp­dag. Og på gå­tu­ren fra redaktionen til Ole­sens lej­lig­hed i in­dre Kø­ben­havn pas­se­rer vi mindst 30 be­tjen­te og fem- seks sa­lat­fa­de, som skal pas­se på den tid­li­ge­re kulturredaktør på Jyl­lands- Po­sten Flem­m­ing Ro­se, der skal hol­de en ta­le.

HI­STO­RIE Klo­ge- Åge. Det hand­ler først og frem­mest om at le­ve­re en un­der­hol­den­de for­tæl­ling.

» Egent­lig valg­te jeg pe­ri­o­den om­kring in­k­vi­si­tio­nen som en for- læn­gel­se af det før­ste bind i se­ri­en, ’ Dron­nin­gens da­me’. Med en helt an­den dags­or­den - stær­ke kvin­der i hi­sto­ri­en. Men den an­den vin­kel træng­te sig på un­der­vejs. «

Hvad har du selv lært af at dyk­ke ned i den pe­ri­o­de?

» Man skal hu­ske, hvad volds­spi-

Reconquis­ta’en er hi­sto­ri­en om den lang­som­me ge­nero­bring af Den Ibe­ri­ske Halvø ( dvs. det nu­væ­ren­de Portu­gal og Spa­ni­en), som folk fra de krist­ne kon­ge­ri­ger ud­før­te i tids­rum­met mel­lem 722 og 1492, og som med­før­te for­dri­vel­sen af de mus­lim­ske mau­re­re­re fra halvø­en.

I 711 in­va­de­re­de ara­ber­ne for før­ste gang Den Ibe­ri­ske Halvø fra Nord­afri­ka. I lø­bet af tre år un­der­lag­de de sig halvø­en og op­ret­te­de ri­get al- An­da­lus, som om­fat­te­de he­le Den Ibe­ri­ske Halvø med und­ta­gel­se af et lil­le hjør­ne op mod Biskay­en. I det­te re­st­om­rå­de op­stod en ræk­ke krist­ne kon­ge­døm­mer, der si­den blev ud­gangs­punkt for en eks­pan­sion mod syd på be­kost­ning af det mus­lim­ske her­re­døm­me.

Idéen om de to ad­skil­te og evigt kæm­pen­de kul­tu­rer er i høj grad det bil­le­de, ef­ter­ti­den har få­et af for­hol­det mel­lem de mus­lim­ske og krist­ne sta­ter i Spa­ni­en.

Kri­sten­heds kamp

ra­ler gør ved men­ne­sker. Hvis man he­le ti­den be­sva­rer vold med me­re vold, en­der det med et stort, blo­digt ka­os. I pe­ri­o­den, der er ta­le om her, ban­ke­de spa­ni­er­ne løs på he­le be­folk­nin­ger i mus­lim­ske lands­by­er, « si­ger Ved­sø Ole­sen.

» Midt i det he­le kom­mer ter­r­or­ansla­ge­ne i Pa­ris og Kø­ben­havn. Tid­li­ge­re hav­de jeg en grund­læg­gen­de pa­ci­fi­stisk indstil­ling. Fred for en­hver pris. Men ef­ter 9/ 11 tænk­te jeg, at nu var græn­sen nå­et. Så me­get for pa­ci­fis­men. Jeg blev hard­li­ner, syn­tes at det vir­ke­de helt rig­tigt at kæm­pe, at det var fint, at USA slog til­ba­ge. Nul to­le­ran­ce over­for vol­de­lig in­to­le­ran­ce, som man si­ger, « si­ger hun og til­fø­jer:

Ver­fe­de jø­de­r­ne ud af lan­det

» Den me­gen research har æn­dret min hold­ning. Nog­le gan­ge kan det væ­re svært at se sin egen tid klart. Jeg kan se, hvad der gik galt i 1492, da spa­ni­o­ler­ne ver­fe­de jø­de­r­ne ud af lan­det og tvangskrist­ne­de lan­dets mus­li­mer. De måt­te ik­ke gå i tra­di­tio­nel­le klæ­der, måt­te ik­ke ha­ve ara­bi­ske nav­ne. Lov­giv­nin­gen blev hånd­hæ­vet me­get brutalt. Der blev slå­et me­get hårdt ned på ara- Me­get ty­der dog på, at der i pe­ri­o­der var kul­tu­rel ud­veks­ling mel­lem mus­li­mer og krist­ne. Til de to nævn­te kul­tu­rer fø­je­de sig jø­de­r­nes. I høj­mid­delal­de­ren blev kam­pen mod de span­ske mau­re­re gjort ens­be­ty­den­de med den sam­le­de kri­sten­heds kamp. Rid­der­ord­ner som ’ Den Hel­li­ge Jakobs Or­den’, ’ Mon­tesa­or­de­nen’ og ’ Tem­pel­rid­der­ne’ blev grund­lagt el­ler ind­kaldt.

Isa­bel­la I af Ka­sti­li­en og Ferdinand II af Ara­go­ni­en, de ’ ka­tol­ske mo­nar­ker’, af­slut­te­de den kul­tu­rel­le ud­veks­ling mel­lem mus­li­mer og krist­ne, da de for­drev ara­ber­ne og jø­de­r­ne fra Spa­ni­en ef­ter Gra- na­das fald i 1492. Der­med af­slut­te­des Reconquis­ta’en.

Den mo­der­ne span­ske in­k­vi­si­tion be­gynd­te i 1478. Der blev op­ret­tet dom­sto­le til at for­føl­ge ’ fal­ske’ krist­ne,

’ No­bo­dy expects the spa­nish inqui­si­tion’ med Mon­ty Pyt­hon.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.