At min far

BT - - WEEKEND -

for­spild­te me­get af sit ta­lent, be­ty­der, at jeg næg­ter at sju­ske med de mu­lig­he­der, jeg har i Ste­fanskir­ken – der var fyldt til ran­den med ven­ner fra Bo- Bi Bar, An­dy’s og Café Vi­ctor – rin­ge­de en kvin­de­lig ar­ki­tekt til Mikael. Hun hav­de ar­bej­det med Gun­nar Ber­tel­sen i 20 år.

» Du skal vi­de, at jeg op­le­ver din far som et af de stør­ste ta­len­ter in­den for dansk ar­ki­tek­tur no­gen­sin­de, « sag­de hun og fort­sat­te: » Man han smadre­de det. Smed det he­le væk med fest og druk. «

Det er ik­ke man­ge år si­den, at Mikael Ber­tel­sen tænk­te, at det var lidt til grin, når mænd gen­nem avis­ar­tik­ler som den­ne tal­te om fa­der­kom­plek­ser.

» Men i dag ser jeg, at 90 pct. af alt, hvad jeg gør, er ham. «

Selv om Mikael me­sten­dels er Gun­nar, og Gun­nar me­sten­dels er Mikael, er de al­li­ge­vel mod­sæt­nin­ger på ad­skil­li­ge om­rå­der. Fa­de­rens liv var split­tet i to. Han var anar­ki­stisk på den pri­va­te front – men ro­lig og for­ud­si­ge­lig, når han ar­bej­de­de.

» Mod­sat ham kan jeg i mit ar­bej­de godt li­de at ta­ge chan­cer. At ri­si­ke­re ting. Jeg er ik­ke ban­ge. Men i for­hold til mi­ne ven­ner, børn og ko­ne er jeg må­ske ik­ke li­ge­frem ke­de­lig – men jeg er i hvert fald langt me­re for­ud­si­ge­lig, loy­al og tro­fast, end min far var. Her kan man vir­ke­lig ta­le om møn­ster­brud. «

Usik­ker repor­ter

På fjer­de år er Mikael Ber­tel­sen pro­gram­chef på ta­le­ka­na­len Ra­dio24­syv. In­den da hav­de han en kar­ri­e­re i Dan­marks Ra­dio, der strak­te sig over næ­sten to år­ti­er. Han be­gynd­te som un­der­be­talt og rysten­de usik­ker te­e­na­ge­repor­ter på ung­doms­ra­dio­en og ar­bej­de­de sig op på che­fre­dak­tør- ni­veau. Nog­le af de mest iøj­ne­fal­den­de pro­gram­mer i hans TV- kar­ri­e­re er dem, der blan­de­de sa­ti­re og jour­na­li­stik, så­som ‘ De Uak­tu­el­le Nyhe­der’ samt ‘ Den 11. Ti­me’. I det sidst­nævn­te del­te han skærm- ti­den med jour­na­list Mads Brüg­ger, der er hans nær­me­ste ar­bejds­part­ner og den an­den pro­gram­chef på Ra­dio24­syv.

» At min far for­spild­te me­get af sit ta­lent, be­ty­der, at jeg næg­ter at sju­ske med de mu­lig­he­der, jeg har. Men af og til kom­mer jeg i tvivl. Tviv­len har væ­ret sær­lig hård de se­ne­ste to­tre vin­tre. Er jeg over­ho­ve­det op­ga­ven på Ra­dio24­syv vok­sen? « spør­ger Mikael Ber­tel­sen.

De svæ­re vin­tre

Det er in­gen til­fæl­dig­hed, at det er vin­tre­ne, han næv­ner. Nu skin­ner so­len, men de se­ne­ste tre- fi­re må­ne­der har væ­ret bar­ske for den 47- åri­ge ka­nal­chef. Han kal­der de mør­ke­ste må­ne­der for en ‘ re­gu­lær over­le­vel­ses­tur’.

» Jeg er i en mær­ke­lig form for stil­stand de må­ne­der. Som om vin­te­r­en al­drig slut­ter. Jeg vil ik­ke gå så vidt som at kal­de det en vin­ter­de­pres­sion. Det vil­le væ­re dis­respekt­fuldt over for al­le dem, der op­le­ver re­gu­læ­re de­pres­sio­ner, « si­ger han og for­kla­rer, at vin­ter­bad­ning og tab­let­tilskud af D- vi­ta­min hjæl­per ham på vej.

Men selv om stil­lin­gen på Ra­dio24­syv er kræ­ven­de og sæt­ter spor i ham, el­sker han sta­dig pro­jek­tet. Bræn­der for det. Da han på et tids­punkt i lø­bet af in­ter­viewet får mu­lig­hed for at for­tæl­le om sta­tus på sta­tio­nen, sva­rer han ik­ke med de gængse tre- fi­re- fem sæt­nin­ger. Uden at hol­de pau­se yt­rer han helt præ­cist 1069 ord om em­net – for­delt på 82 sæt­nin­ger. Her bli­ver ik­ke smagt på or­de­ne som tid­li­ge­re i vo­res sam­ta­le – de ry­ger ud som skidt fra en spæ­de­kalv.

Kri­tik­ken

Et af ele­men­ter­ne, han frem­hæ­ver, er den mas­si­ve kri­tik, ka­na­len har mod­ta­get. Fra me­di­er og me­nings­dan­ne­re. » Jeg ved ik­ke, om det her kan hol­de til at kom­me i avi­sen, men da vi star­te­de i 2011, fik vi 3.000 an­sø­ge­re til 70 stil­lin­ger. Når vi får kri­tik i dag i an­dre me­di­er, kan jeg gen­ken­de nav­ne­ne på man­ge af de jour­na­li­ster, vi i sin tid sag­de nej til. «

Men og­så fra lyt­te­re kom­mer der kri­tik. Man­ge af bre­ve­ne ser han som en stor ros, selv om or­de­ne kan væ­re bar­ske. Det be­ty­der, at folk er be­gyndt at kæ­re sig om ka­na­len, me­ner han. Al­li­ge­vel frem­hæ­ver han sær­ligt ét brev, som han al­drig glem­mer: » En lyt­ter skrev til mig, at alt, hvad jeg fo­re­ta­ger mig, er ‘ om- sig- selv­kran­sen­de’, « si­ger han og hol­der en pau­se. Tre- fi­re se­kun­der pas­se­rer. » Der er nok no­get om det, « si­ger han og kom­mer med føl­gen­de for­kla­ring.

I den vil­de op­start til­ba­ge i novem­ber 2011 hav­de bå­de han og Mads Brüg­ger en ten­dens til at tæn­ke om de en­kel­te pro­gram­mer og vær­ter, at ‘ dét der vir­ke­lig ik­ke er godt nok – det kan vi gø­re bed­re selv’.

» Jeg har må­ske end­da sagt or­de­ne højt. Det må ha­ve væ­ret me­get de­mo­ti­ve­ren­de for vo­res me­d­ar­bej­de­re, « for­tæl­ler Ber­tel­sen.

Selv om han af fle­re om­gan­ge hav­de prø­vet at le­de og fordele frem for at ‘ væ­re på’, var det svært for ham at hol­de sig fra mi­kro­fo­nen. Han er ‘ af na­tur en cir­kus­he­st’, der har svært ved at bak­ke ud af ram­pe­ly­set.

“Men jeg må un­der­stre­ge, at vi gen­nem årer­ne har skabt en lang ræk­ke pro­gram­mer og an­sat nog­le vær­ter, der kan en hel del, som Mads og jeg al­drig vil­le kun­ne hit­te ud af, « si­ger han.

» Og så må jeg ba­re si­ge, at de pe­ri­o­der af mit liv, hvor jeg kig­ger på, i ste­det for at bru­ge al ti­den på at væ­re så ... fuld af mig selv, er de pe­ri­o­der af mit liv, hvor jeg læ­rer al­ler­mest om at la­ve bå­de tv og ra­dio. Og om mig selv. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.