’ I be­hand­ler mig som en pak­ke’

Det kom bag på Git­te Løk­ke­gaard, at hen­des søn var træt af den de­le­ord­ning, som bå­de hun og eks­kæ­re­sten el­lers var så gla­de for

BT - - WEEKEND - Dor­te Han­sen Fo­to Erik Ref­ner

doh@ ber­ling­s­ke­me­dia. dk sæt­ter fin­gre­ne i ører­ne og be­gyn­der at nynne højt.

» Hans ord var fryg­te­li­ge at hø­re, for man kan jo grund­læg­gen­de ik­ke gø­re no­get ved det – man kan ik­ke la­ve om på, at han har to hjem. «

Lyt til bør­ne­ne

I ste­det for at for­kla­re, hvor­for det – set fra de voks­nes syns­punkt – var per­fekt med en flek­si­bel de­le­ord­ning, spurg­te Git­te Løk­ke­gaard ind til, hvad det var, søn­nen op­le­ve­de som ir­ri­te­ren­de.

Der­ef­ter æn­dre­de for­æl­dre­ne de­res af­ta­le.

» Ni­els fik en helt fast ord­ning, hvor han er ni da­ge hos mig og fem hos sin far, « for­tæl­ler hun.

Det af­gø­ren­de for en suc­ces­fuld de­le­ord­ning er, at der bli­ver ta­get hen­syn til det en­kel­te barns be­hov.

Hvor det var svært for Ni­els ik­ke at ha­ve en fast flyt­te­plan, har Git­te Løk­ke­gaards æld­ste søn Karl ik­ke på no­get tids­punkt gi­vet ud­tryk for de sam­me fru­stra­tio­ner. I dag er Ni­els 12 år og snart te­e­na­ger, og hans be­hov for at væ­re sam­men med si­ne for­æl­dre for­an­drer sig. Det sam­me for­ven­ter Git­te Løk­ke­gaard, at de­le- ord­nin­gen gør – igen.

Er­fa­rin­ger­ne med at ha­ve et barn, der ik­ke var glad for den af­ta­le, de voks­ne hav­de la­vet, har hun brugt i sin nye bør­ne­bog ’ Vi­cto­ria Ro­ses to liv’. Bo­gen hand­ler om at væ­re skils­mis­se­barn og væ­re træt af at skul­le pak­ke og byt­te fa­mi­lie hver uge. I bo­gen ta­ger bør­ne­ne sa­gen i egen hånd og flyt­ter i et ko­lo­ni­ha­ve­hus, og så bli­ver det el­lers de voks­nes tur til at flyt­te frem og til­ba­ge.

In­gen sø­sken­de er hal­ve

Selv har Git­te Løk­ke­gaard et godt for­hold til eks- man­den Anders, hans an­dre børn, og de to kvin­der, der er mødre til hen­holds­vis hans tre æld­ste børn og den yng­ste, der er fi­re år.

» Hvis man kan fin­de ud af at få det til at fun­ge­re, lig­ger der på den an­den si­de af ka­os og lig­nin­ger, der ik­ke går op, en stor glad buket af en regn­bu­e­klud­der- mud­der- fa­mi­lie, « for­tæl­ler hun og fort­sæt­ter:

» Mi­ne dren­ge har fi­re an­dre sø­sken­de. Den æld­ste af dem kal­der mig mel­lem­ko­nen, « si­ger hun og ler.

Net­op det med hvil­ke ord, der bli­ver brugt er vig­tigt, me­ner Git­te Løk­ke­gaard. Hen­des børn har ik­ke

Fo­to Erik Ref­ner halv­sø­sken­de – de har sø­sken­de. De er hel­ler ik­ke skils­mis­sebørn – men har to hjem.

Som vi sid­der ved spi­se­bor­det en tidlig ef­ter­mid­dag, kom­mer alt det med de­lebørn og ek­sens tid­li­ge­re og nye ko­ne og voks­ne børn og nyt barn til at ly­de så nemt og li­ge­til. Det har det selv­føl­ge­lig ik­ke væ­ret he­le ti­den, in­drøm­mer Git­te Løk­ke­gaard.

Men hun har ta­get en be­vidst be­slut­ning om, at få det bed­ste ud af si­tu­a­tio­nen. Og det bed­ste er, at hun og hen­des to dren­ge i dag er del af en stor­fa­mi­lie.

» Min æld­ste søn sag­de til mig en dag, ’ mor, jeg tror det vil­le ha­ve væ­ret fryg­te­ligt ke­de­ligt, hvis vi ba­re hav­de væ­ret far, dig, mig og Ni­els’. «

We­e­kend - 14.03.2015

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.