E
t par nelliker ligger på monumentet. Ikke helt friske, men den lyserøde farve har stadig overtaget. Fulvia Bengtsson ænser ikke blomsterne. Hun har øjnene fæstet til fl iserne. » Hvor er hun, « spørger hun. » Jeg plejer at kunne fi nde hende. « Hun leder eft er eft er et navn, mejslet ind i en af fl iserne. Navnet på den lille pige, som på monumentet skuer bekymret op mod himlen, mens hun med den ene hånd holder sig på hjertet, med den anden holder sin lillebror. Bag dem står en nonne, beskyttende.
Ayoe Kier hedder pigen. Fulvia Bengtssons bedste veninde, som døde den dag for snart 70 år siden. Mistede livet, da engelske bombefl y ved en fejl sendte en regn af bomber ned over den katolske pigeskole Jeanne d’Arc Skolen på Frederiksberg. Den dag blev Ayoe Kier reduceret til et navn på en fl ise. Hun var – som Fulvia Bengtsson – otte år gammel.
Det var en serie af fatale fejl, der den 21. marts 1945 kostede 86 uskyldige børn og 18 voksne – heraf ti katolske søstre – fra skolen livet. Her er historien om en fatal og tragisk dag, der i mange år blev redigeret helt ud af danmarkshistorien. Historien om en smertefuld og grufuld begivenhed, der blev fejet ind under gulvtæppet, og som de overlevende traumatiserede børn fi k besked på at fortie og glemme. Børn som Fulvia Bengtsson.
Da Fulvia Bengtsson om morgenen den 21. marts som vanlig tog sporvognen fra Brønshøj til Frederiksberg Allé 74, hvor Jeanne d’Arch Skolen lå, fyldte krigen ikke meget i hendes otte- årige hoved, ligesom hun ingen anelse havde om, hvilke hemmelige planer modstandsbevægelsen og de allierede havde lagt.
En stor dag
Fly på afveje
Men de små piger nåede ikke ned i trygheden i beskyttelseskælderen.
Lyden, de havde hørt oppe i kapellet, stammede ganske rigtigt fra et fl y. Et fl y på afveje.
Første angrebsbølge af bombefl y var kommet ind over København sydfra med kurs mod Shellhuset ved Søerne. På grund af den lave indfl yvning, der havde været nødvendig for at undgå tyskernes radar, var et af Mosquito- fl yene fl øjet ind i en 30 meter høj mast på hjørnet af Enghavevej og Sdr. Boulevard på Vesterbro. Og sammenstødet med masten havde ikke alene slået fl yet ud af kurs, men også forvoldt så stor skade, at det tabte højde, mens det fl øj ind over hustagene på Frederiksberg. Så lavt, at fl ere eft erfølgende kunne berette om, at de havde kunnet se piloterne i cockpittet.
Og til sidst styrtede det. Ned i det garageanlæg, der var nabo til Jeanne d’Arc Skolen.
Eft er en vellykket aktion mod Gestapos Aarhus- afdeling i eft eråret 1944 havde modstandsbevægelsen overtalt Royal Air Force, RAF, til endnu en operation. Og nu var dagen kommet.
Selvom det var et godt stykke inde i marts, var der ikke ligefrem forår i luft en. Regn og et kraft igt blæsevejr prægede bybilledet i København, da fl yene fra første angrebsbølge nærmede sig deres mål lidt over kl. 11 denne formiddag.
Fulvia Bengtssons klasse, 2Ua, var delt. Protestanterne havde almindelig religionsunderFlere eksplosionsagtige brande brød ud, og visning i et af hovedbygningens klasselokaler. kvarteret var indhyllet i tyk, sort røg, da Fulvia Her befandt veninden Ayoe sig. De katolske Bengtssons klasse var på vej ned ad trapperne elever – som Fulvia Bengtsson – var derimod mod sikkerheden. Men i luft en over dem var øverst oppe på 4. sal i det lille kapel i skolens bølge to på vej. Med 500 km i timen havde østfl øj, hvor en af nonnerne, søster Agnes, og bombefl yene i denne og den eft erfølgende en præst var i gang med undervisningen, at bølge valgt en anden kurs og kom mere vestfra.forberede de små piger på skrift emålet, da lyFor hende var det en stor dag. På skemaet stod den fra et fl y trængte sig på. På trods af at operationen var planlagt ned der religion. Fulvia Bengtsson var ved at blive » Jeg kan huske, at søster Agnes begyndte til den mindste deltalje, og piloterne var udforberedt til sin første kommunion, også kalat parlamentere med præsten om, hvad de styret med vigtige fi kspunkter, gjorde den det den hellige kommunion, som er det vigtigskulle gøre, og at de blev enige om, at vi heltykke, sorte røg, der nu bredte sig over Fredeste ritual i den katolske kirke. lere måtte gå ned i beskyttelseskælderen, og riksberg, det næsten umuligt at orientere sig.
8. april skulle hun bekræft e sin tro, indtrædet var vist meget heldigt, « fortæller Fulvia Og en stor del af fl yene antog, at røgen og eksde i fællesskabet foran Gud, modtage nadveBengtsson, som sammen med sine klasseplosionerne stammede fra deres mål, Shellhuren. En vigtig dag, som hendes mor hjemme kammerater myldrede ud på trappen og iført set. Og de smed deres bomber over målet. ved symaskinen allerede var i fuld gang med den sorte kittel med hvid krave hastede ned Men de tog fejl. at forberede. Med tyl og silkebånd i lange baad de mange trappetrin. Første bombe detonerede i Jeanne d’Arch ner . Skolens kapel. Og i trappeskakten, der første
mtrent samtidig med at Fulvia og hendes ned til kælderen. storesøster Bruna sad i sporvognen, var andre » Det var jo tæt på, så det var heldigt, at søforberedelser i gang. ster Agnes havde fået os ud, « fortæller Fulvia
Fra Royal Air Force basen i Fersfi eld på den Bengtsson. Helt roligt. engelske østkyst lettede 18 bombefl y og en » Men bomben ramte også trappen, og den eskorte på 28 jagere med kurs mod Danmark. styrtede sammen under os. Og vi styrtede 36 bomber havde de om bord, bomber der med ned. Jeg husker, at alt skred under mig, skulle hagle ned over Shellhuset i indre Køog så husker jeg ikke mere. Da mistede jeg bebenhavn. Her havde Gestapo sit hovedkvarvidstheden. « ter og alle arkiver om den danske modstandsbevægelse.
Eksplosionsagtige brande
Fortsætter side 8
SUSANNE JOHANSSON, suss@ bt. dk