MIT FO­TO­AL­BUM

BT - - SØNDAG -

Tor­ben Chris er ak­tu­el med sit før­ste one­mans­how “Jy­de­lo­gik”, som han tur­ne­rer med frem til 9. maj i Oden­se, Aar­hus, Kø­ben­havn, Sil­ke­borg, Aal­borg, Holste­bro, Vær­lø­se, Sla­gel­se mfl . I showet træk­ker Chris buk­ser­ne af Dan­mark, ved at af­slø­re det so­ci­alt ac­cep­te­re­de idi­o­ti. Han har 44.000 føl­ge­re på Fa­ce­book, er ak­tu­el i TV3’ s “Jeg er en ce­le­bri­ty , få mig væk her­fra. Han er født 1977 i Gi­ve og er kendt fra DM i stan­dup, Co­me­dy Fight Club på TV 2 Zulu og vært på Co­me­dy Zoo. Han har med­vir­ket og væ­ret vært i Co­me­dy Aid i 2011, 2013, 2014. Det skul­le ik­ke væ­re for let

Jeg sad her i køk­ke­net i vo­res hjem i Gi­ve. Min far var tøm­rer og bil­ledskæ­rer, en af de få vi har til­ba­ge, som kan la­ve træud­skæ­rin­ger på dø­re og re­li­eff er. Des­u­den spil­ler han banjo og vi­o­lin i for­skel­li­ge spil­le­mandslaug. Jeg fi k nav­net Tor­ben Chris, for­di man far åben­bart ik­ke syn­tes, jeg skul­le ha’ det nem­me­re end ham, og han hed­der Svend Car­lo, og det er jo hel­ler ik­ke no­get at rå­be hur­ra for. Min sto­re­bror hed­der Car­sten Bo, nog­le lidt un­der­li­ge nav­ne, men eft er­hån­den er vi gla­de for det, for der er man­ge kar­sten’er og tor­ben’er. Og hvis man gør no­get dumt på lan­det, som f. eks. at jok­ke i en hund­el­ort, så hed­der man jo Tor­ben Hund­el­ort. Så er det bed­re med Tor­ben Chris.

1.

Læ­rer­ne får skæl­dud

I dag er jeg ik­ke ty pen, der drik­ker én fi n øl ad gan­gen. Når jeg drik­ker, er det for­di der skal drik­kes ti i træk, og jeg sma­ger ik­ke så me­get på dem. Jeg er helt klart me­re på kvan­ti­tet end kva­li­tet. Her, da jeg var lil­le, hav­de vi en kon­kur­ren­ce om, hvem der kun­ne ba­lan­ce­re øl­fl asker på ho­ve­d­et, men den­gang hav­de jeg ik­ke for­stå­et, at man ik­ke kan få en øl­fl aske til at stå vin­kel­ret ud fra pan­den. Min mor ar­bej­de­de på Bil­lund Kom­mu­nes so­ci­al­for­valt­ning, det var hen­de, der fi k mig pi­sket igen­nem til at ta­ge en ud­dan­nel­se til læ­rer. Det vil­le væ­re synd at si­ge, at jeg mis­un­der læ­rer­ne i dag. Tænk på, at de har lek­tier for hver dag, det er der ik­ke no­get sjovt i. I dag er det kuty me, at hvis man skæl­der et barn ud for ik­ke at ha­ve la­vet lek­tier, bli­ver man rin­get op af for­æl­dre­ne om aft enen og får skæl­dud over, at man har skældt bar­net ud. ’ Pe­ter var sim­pelt­hen så ked af det, da han kom hjem i dag’. El­ler og­så får man skæl­dud, for at Pe­ter ik­ke kan læ­se. Hvis jeg hav­de få­et en ski­de­bal­le af læ­re­ren, den­gang jeg var barn, måt­te mi­ne for­æl­dre ik­ke fi nde ud af det, for så skul­le jeg ha­ve en ski­de­bal­le me­re. Nu er det læ­re­ren, der får den. Det gi­ver jo in­gen me­ning.

2.

Elen­dig til bold

Jeg kun­ne ik­ke fi nde ud af at spil­le hver­ken hånd­bold el­ler fod­bold, og det er nok en af grun­de­ne til, at jeg ud­vik­le­de en sans for hu­mor, tror jeg. Jeg sad al­tid på bæn­ken, men var god til at ska­be stem­ning på tu­re­ne og i om­klæd­nings­rum­met. Når man er fra en by som Gi­ve, har man ik­ke man­ge valg­mu­lig­he­der. En­ten fod­bold el­ler hånd­bold, og jeg var min­dre dår­lig til hånd­bold. Min te­o­ri er, at hvis du var god til fod­bold, så var det nok. Du var po­pu­lær hos pi­ger­ne og en fan­dens karl. Vi, der ik­ke kun­ne fi nde ud af fod­bold, skul­le ar­bej­de på fl ere fron­ter på sam­me tid. Man­ge ko­mi­ke­re la­ver jo sjov med dét, der en­gang blev råbt eft er dem i sko­le­går­den.

3.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.