Lfæl­de

BT - - NYHEDER -

MAN­DAG 16. MARTS 2015 det sam­men med på ’ Som­me­ren - 92’. Man for­nem­mer klart, at de vir­ke­lig knok­ler for det. Og Ul­rich Thomsen er jo selv­føl­ge­lig ba­re sig selv. Kom­mer om mor­ge­nen og gør sit ar­bej­de, og har en me­get høj ar­bejds­moral, Og det kan jeg læ­re no­get af. Væ­re flit­tig og be­trag­te det som et ar­bej­de, der skal ud­fø­res pro­fes­sio­nelt. Og hol­de alt det an­det uden­for. Al den støj, der er udenom. El­lers ud­vik­ler du dig ik­ke som sku­e­spil­ler. «

Men er det ik­ke svært at hol­de sig fri fra?

» Jo, men det kom­mer nok an på, hvor me­get jord­for­bin­del­se man har. Jeg har en god ven­skabs­kreds og en dej­lig fa­mi­lie, der over­ho­ve­det ik­ke la­der sig im­po­ne­re. «

» Og jeg kan jo se, når jeg ar­bej­der sam­men med Lars Mik­kel­sen og Pi­lou As­bæk på den her film, at de er fuld­stæn­dig cool, og helt ne­de på jor­den. Som de har væ­ret he­le de­res liv. Hvis du vil væ­re rig­tig god, så er du nødt til at væ­re upå­vir­ket af alt det hur­lum­hej udenom, « si­ger Gu­stav Gie­se, der med sit im­po­ne­ren­de cv godt kun­ne sprin­ge te­a­ter­sko­len over, men det har han ik­ke tænkt sig.

Klar til at sli­de sig til må­let

» Jeg kom ik­ke ind i Oden­se, hel­ler ik­ke i Aar­hus og nu prø­ver jeg i Kø­ben­havn. «

Men hvor­for? Du har la­vet tre spil­le­film, du kun­ne jo ba­re sprin­ge over…?

» Om jeg så la­ver 40 spil­le­film, så kan jeg bli­ve en bed­re sku­e­spil­ler, og det kan sko­len hjæl­pe mig med. Det kan godt væ­re, at jeg har la­vet tre spil­le­film, og det er me­re end man­ge an­dre, men det er langt­fra nok som bal­last. Du skal bli­ve dyg­ti­ge­re fra pro­jekt til pro­jekt. El­lers får du hel­ler ik­ke no­get godt ar­bej­de. Og hvis man er en ar­bejds­he­st, am­bi­tiøs og per­fek­tio­nist, så bli­ver man ved med at fø­le, at man al­drig når sit en­de­mål, og det er godt. For hvis man stop­per og tror, at man har nå­et sin desti­na­tion, så gi­ver det in­gen me­ning, « si­ger Gu­stav Gie­se, der er tak­nem­me­lig for alt det, han al­le­re­de har lært i sam­ar­bej­det med for­bil­le­der­ne:

» Når jeg ar­bej­der sam­men med Lars Mik­kel­sen og Pi­lou ( As­bæk. red.), så su­ger jeg ba­re til mig, og prø­ver at be­trag­te og læ­re. Hårdt ar­bej­de be­ta­ler sig, li­ge­som det er en for­del at væ­re et or­dent­ligt, sødt og usel­visk men­ne­ske. Sær­ligt i en bran­che som den­ne her, hvor der er man­ge ego­er og man­ge om bud­det. Præ­cis li­ge­som Pi­lou, der godt kun­ne sid­de og kruk­ke og si­ge, at han fry­ser, el­ler at det er for varmt. Men han gør det mod­sat­te, Han går for­re­st og er et godt ek­sem­pel, « si­ger Gu­stav Gie­se.

» Jeg kan mær­ke, at jeg mod­nes i de her ting, for­di jeg ar­bej­der sam­men med nog­le, der er æl­dre og me­re er­far­ne end mig, og det er en fryd at gå på ar­bej­de med dem, for­di de kom­mer ind hver gang og læg­ger klat­ten, og er to­talt vel­for­be­red­te. Det er nog­le go­de mand­li­ge for­bil­le­der, som og­så kan tå­le, at der er no­gen, der ser op til dem, og som ta­ger det an­svar på sig. Den indstil­ling kom­mer man langt med. «

’ 9. april’ er in­stru­e­ret af Ro­ni Ezra, med ma­nuskript af To­bi­as Lind­holm. Den kan ses i bi­o­gra­fer over he­le lan­det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.