Frem­sy­net hip­pie og nørd

BT - - NAVNE - Jep­pe Bangs­gaard jeba@ ber­ling­s­ke. dk

70 I MOR­GEN

I et es­say om lit­te­ra­tu­rens magi skrev Ole Grün­baum i 2010: ’ Jeg har som ( lavind­komst-) for­fat­ter tit og oft e over­ve­jet, om man ik­ke kun­ne ud­gi­ve si­ne bø­ger i kun ét ek­sem­plar hver, der så kun­ne ud­stil­les (!) og der­eft er sæl­ges som ( for­hå­bent­lig dy­re) ori­gi­na­le kunst­vær­ker.’

Og for­fat­te­ren, der i mor­gen fyl­der 70 år, til­fø­je­de i tek­sten, som We­e­ken­da­vi­sen brag­te: ’ Det er ik­ke ud­bre­del­se, det hand­ler om, men ind­fl ydel­se.’

Som for­fat­ter og fl it­tig de­bat­tør har Ole Grün­baum da og­så gjort sin ind­fl ydel­se gæl­den­de. Fra mid­ten af 1960er­ne ik­ke mindst som sær­de­les ak­tiv i den dan­ske pro­vo­be­væ­gel­se. Her blev han land­skendt for si­ne hap­pe­nings, li­ge­som han skrev fl ere bø­ger om po­li­tisk ak­ti­vis­me. Af nog­le blev han li­ge­frem set som en ån­de­lig arv­ta­ger til Poul Hen­nings­en. In­spira­tio­nen kom blandt an­det fra den ame­ri­kan­ske be­at­ge­ne­ra­tion og de hol­land­ske pro­vo­er.

Rødt blod i årer­ne

Det po­li­ti­ske en­ga­ge­ment hav­de Ole Grün­baum få­et ind fra barns­ben. Hans far, Hen­ry Grün­baum, var fol­ke­tings­po­li­ti­ker og un­der Jens Ot­to Krag so­ci­al­de­mo­kra­tisk øko­no­mi­mi­ni­ster og se­ne­re fi nans­mi­ni­ster. I gym­na­sie­å­re­ne var Ole Grün­baum og­så med­lem af Dan­marks So­ci­al­de­mo­kra­ti­ske Ung­dom ( DSU), men gjor­de ef­ter­føl­gen­de som en af ung­doms­op­rø­rets mar­kan­te skik­kel­ser op med det etab­le­re­de.

I 1970er­ne var det i høj grad in­disk fi lo­so­fi og me­di­ta­tion, der til­trak ham. Han kun­ne dog ik­ke hol­de sig fra ta­ster­ne. I 1980er­ne genop­tog han skri­ve­ri­er­ne for fuld styr­ke. Nu sær­ligt om sit nye ynd­lings­em­ne: Com­pu­ter­tek­no­lo­gi­en. Vel at mær­ke læn­ge før pc’er blev al­le­mand­se­je. Han ar­gu­men­te­re­de en­tu­si­a­stisk for in­ter­net­tets an­ti­au­to­ri­tæ­re po­ten­ti­a­le – i di­rek­te for­læn­gel­se af ung­doms­op­rø­rets ide­a­ler.

Ole Grün­baum har skre­vet en ræk­ke bø­ger. Blandt an­det selv­bi­o­gra­fi en ’ Du skal ud’ ( 1988), de­bat­bo­gen ’ Tek­no- fe­ti­chis­men – og drøm­men om det gnid­nings­lø­se sam­fund’ ( 2001).

I ’ Den dag min frem­tid for­svandt’ ( 2006) re­fl ek­te­rer Ole Grün­baum over van­ske­lig­he­der­ne ved at bli­ve æl­dre og kam­pen for at kla­re sig som fre­elan­cer. ’ Det er ik­ke sjovt at bli­ve æl­dre,’ som han sag­de i et in­ter­view i Po­li­ti­ken.

Ån­den er re­de­bon

’ Jeg fø­ler i mig selv, at jeg står over for en blom­stren­de frem­tid med en mas­se pro­jek­ter. Jeg har ik­ke an­sva­ret for mi­ne fem børn me­re, jeg er fri til at ska­be, men sam­fun­det for­tæl­ler mig, at jeg in­gen frem­tid har, i alt fald er­hvervs­mæs­sigt, og jeg har svært ved at få øko­no­mi­en til at hæn­ge sam­men.’

Men glæ­den ved lit­te­ra­tur har han ik­ke mi­stet. Det før­nævn­te es­say i We­e­ken­da­vi­sen slut­ter Ole Grün­baum med or­de­ne: ’ Trods al­le ’ re­vo­lu­tio­ner’ lig­ger bø­ger­nes kraft sta­dig i, at én hvi­sker mig i øret – lej­lig­heds­vis i, at én ta­ler til os al­le i stu­en. Men kun lej­lig­heds­vis. Det bed­ste er at få et in­timt brev fra en ukendt ven. Det er lit­te­ra­tu­rens san­de magi. At ånds­fæl­ler fi nder hin­an­den.’

Ole Grün­baums sam­fund­sen­ga­ge­ment har al­drig væ­ret

til at ta­ge fejl af. Hver­ken som en af ung­doms­op­rø­rets

mar­kan­te skik­kel­ser, som tidlig for­ta­ler for in­ter­net­tet

el­ler som for­fat­ter. Ar­kiv­fo­to: Mo­gens En­gel

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.