SU­PER­HEL­TE sprin­ger ud

Ef­ter 75 år er den ver­dens­be­røm­te Catwo­man- ka­rak­ter nu of­fi­ci­elt sprun­get ud som bi­seksu­el i teg­ne­se­ri­e­hæf­tet Catwo­man # 39

BT - - NYHEDER - An­ne Nørkjær Bang an­nb@ ber­ling­s­ke. dk

SU­PER­HEL­TE

I sep­tem­ber sid­ste år gik Mar­vel Co­mi­cs po­pu­læ­re su­per­helt Thor fra at væ­re hårdt­slå­en­de mand til li­ge så hårdt­slå­en­de kvin­de.

Sam­me sel­skabs sig­na­tur­hel­tin­de, Ms. Mar­vel, der en­gang var en all ame­ri­can blon­di­ne, er i dag en køn mus­lim­sk te­e­na­gepi­ge fra New Jer­sey med paki­stan­ske rød­der. Og nu er den 75 år gam­le Catwo­man- ka­rak­ter fra DC Co­mi­cs alt­så sprun­get ud som bi­seksu­el i det ny­e­ste hæf­te i se­ri­en, ’ Catwo­man # 39’.

For­fat­te­ren bag se­ri­en, Ge­ne­vie­ve Va­len­ti­ne, skri­ver på sin blog om det om­dis­ku­te­re­de nye tvist til den kend­te og el­ske­de teg­ne­se­ri­e­ka­rak­ter:

’ Hun har flir­tet med det, af og til ret åben­lyst, i åre­vis nu; for mig er det her ik­ke så me­get en af­slø­ring, me­re en be­kræf­tel­se.’

Hun un­der­stre­ger sam­ti­dig, at Catwo­man, som ly­der det bor­ger­li­ge navn Se­li­na Ky­le, ik­ke har glemt sit år­ti­er lan­ge had- kær­lig­heds­for­hold til Bat­man, som tog sin be­gyn­del­se i ’ Bat­man # 1’ fra 1940.

’ I kan væ­re sik­re på, at Se­li­nas for­hold til Bat­man ik­ke er glemt: Det er ik­ke så­dan, hver­ken bi­seksu­a­li­tet el­ler men­ne­sker fun­ge­rer. Se­li­na kom­mer ik­ke så let til at hol­de af no­gen, men når hun gør, ram­mer det dybt,’ skri­ver hun.

Spej­ler sam­fun­det

Lad os blot slå det fast med det sam­me. Su­per­hel­te er ik­ke re­a­li­sti­ske. Ik­ke som folk er flest. De har su­per­kræf­ter, tårn­høj moral og us­and­syn­ligt at­le­ti­ske krop­pe, som de ger­ne frem­vi­ser i tæt­sid­den­de drag­ter, der har me­re til fæl­les med bo­dy­paint end egent li­ge be­klæd­nings­gen­stan­de. De er til­spid­se­de ide­al­fi­gu­rer, fa­sci­ne­ren­de på grund af de­res far­ve­ri­ge uni­ver­ser, hvor tøjvask, grå­li­ge mart­s­da­ge og su­per­mar­keds­kø­er træ­der i bag­grun­den for vil­de gad­gets, stor­slå­e­de ro­man­cer og, ik­ke mindst, kam­pen mod det on­de selv.

» Ja, su­per­hel­te er ik­ke, som folk er flest. Al­li­ge­vel er der god grund til, at vi og­så in­ter­es­se­rer os for det, de har til­fæl­les med os selv – for ek­sem­pel de­res seksu­a­li­tet, hud­far­ve og tro. Det lig­ger nem­lig i sel­ve su­per­hel­te­nes dna, at vi, læ­ser­ne, skal kun­ne spej­le os i dem, « for­kla­rer Car­sten Fogh Nielsen, ad­junkt på Aar­hus Uni­ver­si­tet og for­sker i su­per­hel­te og teg­ne­se­ri­er:

» Su­per­hel­teskik­kel­ser spil­ler to rol­ler i vo­res kul­tur: For det før­ste er su­per­hel­te kom­merci­el po­pu­lær­kul­tur, og det vil si­ge, at de skal kun­ne sæl­ges til så man­ge som mu­ligt. Den bed­ste må­de at gø­re det på er ved at ram­me så bredt som mu­ligt og ik­ke mindst ram­me det, som folk rent fak­tisk tæn­ker på, ta­ler om og in­ter­es­se­rer sig for. Det be­ty­der, at su­per­hel­te­ne kom­mer til at re­flek­te­re det, der fo­re­går i ti­den – of­te moral­ske og po­li­ti­ske spørgs­mål, for su­per­hel­te er moral­ske fi­gu­rer. Den an­den rol­le, de spil­ler, er rol­len som ide­al. De spej­ler alt­så ik­ke ba­re sam­ti­den, men er og­så en må­le­stok for, hvor­dan man bør væ­re i ver­den, og hvil­ke vær­di­er man bør ha­ve, « si­ger han.

Men su­per­hel­te­ne er jo i for­vej­en ret ure­a­li­sti­ske, og det el­sker vi dem og­så for. Så hvor­for går vi over­ho­ve­det op i, at de skal spej­le os som læ­se­re, for ek­sem­pel i for­hold til seksu­a­li­tet?

» Seksu­a­li­tet er i de se­ne­re år ble­vet et po­li­tisk dis­kus­sions­felt med ho­mo­seksu­a­li­tet som et helt cen­tralt em­ne. For­di det er no­get, folk ta­ler om og in­ter­es­se­rer sig for, er det og­så na­tur­ligt, at det bli­ver re­flek­te­re­ret i po­pu­lær­kul­tu­ren, hvor sel­ska­ber­ne jo ger­ne vil ram­me de­res pu­bli­kum af kom­merci­el­le år­sa­ger. Pu­bli­kum ef­ter­spør­ger ka­rak­te­rer, de kan re­la­te­re til. I 1970er­ne så man og­så et lil­le boom af sor­te og af­ro­a­me­ri­kan­ske su­per­hel­te, for­di ra­ce var ble­vet no­get, man dis­ku­te­re­de og in­ter­es­se­re­de sig for po­li­tisk og på ga­de­plan, « si­ger Car­sten Fogh Nielsen.

Teg­ne­se­ri­e­ska­ber­ne er ble­vet kri­ti­se­ret for me­get gen­nem åre­nes løb: For­skru­e­de kro­p­si­de­a­ler, se­xis­me og mis­re­præ­sen­ta­tion af mi­no­ri­te­ter. Men no­get ty­der på, at bran­chen så småt er be­gyndt at ta­ge kam­pen op for at gø­re kri­ti­ker­ne tav­se.

Mar­vel Co­mi­cs tog al­le­re­de i som­me­ren 2014 væ­sent­li­ge skridt i ret­ning af me­re ka­rak­ter­di­ver­si­tet med ny­for­tolk­nin­ger af nog­le af sel­ska­bets stør­ste ka­rak­te­rer – blandt an­det er Kap­ta­jn Ame­ri­ka ble­vet ud­sty­ret med afri­kan­ske rød­der.

Og 6. ja­nu­ar fulg­te DC Co­mi­cs, der især har væ­ret i kri­ti­ker­nes sø­ge­lys for ik­ke at væ­re pro­g­res­si­ve nok, ef­ter og prok­la­me­re­de i en pres­se­med­del­el­se, at de i år vil fo­ku­se­re på di­ver­si­tet med blandt an­det 24 nye se­ri­er, der udkommer fra ju­ni 2015.

» Det­te ind­vars­ler en ny æra for DC- uni­ver­set, hvor det vil væ­re mu­ligt for os at ud­gi­ve no­get for en­hver smag, ud­vi­de og væ­re me­re mo­der­ne i vo­res til­gang til at for­tæl­le hi­sto­ri­er, der i hø­je­re grad re­flek­te­rer ver­den om­kring os, « ud­ta­ler DC En­tertain­ments me­dud­gi­ver Dan DiDio i pres­se­med­del­el­sen.

Nye læ­ser­grup­per

Det gi­ver god me­ning, at DC Co­mi­cs nu og­så vil gø­re et for­søg på at få et me­re mang­fol­digt ud­bud af su­per­hel­te, me­ner Car­sten Fogh Nielsen:

» De tæn­ker jo selv­føl­ge­lig kom­merci­elt. I USA bli­ver læ­ser­ska­ren og be­folk­nings­sam­men­sæt­nin­gen ge­ne­relt me­re og me­re for­skel­lig­ar­tet, og hvis man vil ap­pel­le­re til et bredt pu­bli­kum, så må man og­så prø­ve at få fat i nog­le an­dre grup­per, end man hidtil er gå­et ef­ter. «

Iføl­ge Car­sten Fogh Nielsen er der en ge­ne­rel ten­dens til, at læ­ser­ne er be­gyndt at ef­ter­spør­ge me­re bredde i for­hold til ka­rak­te­rer­ne i su­per­hel­te­u­ni­ver­ser­ne:

» Langt de fle­ste af de sto­re su­per­hel­te i dag er hvi­de mænd, og det pas­se­de må­ske fint, den­gang læ­ser­ska­ren næ­sten ude­luk­ken­de be­stod af un­ge, hvi­de mænd. Men i dag er om­kring 45 pro­cent af dem, der læ­ser teg­ne­se­ri­er, voks­ne kvin­der.

TIRS­DAG 17. MARTS 2015 Læ­ser­ne har flyt­tet sig, og det be­ty­der, at der lig­ger et na­tur­ligt pres for bå­de at få fle­re kvin­de­li­ge teg­ne­re og for­fat­te­re, men og­så for at få fle­re stær­ke kvin­de­fi­gu­rer. Ja, der er fak­tisk nær­mest en for­vent­ning om en stør­re mang­fol­dig­hed af fi­gu­rer blandt læ­ser­ne li­ge nu, « si­ger han.

Svæ­rest at pil­le ved

Catwo­man er ik­ke den før­ste ka­rak­ter til at sprin­ge ud som ik­ke- he­te­ro i en su­per­hel­te­hi­sto­rie.

Wic­can & Hulkling fra se­ri­en ’ Yo­ung Aven­gers’, Nort­hstar fra ’ Xmen’ og ik­ke mindst den ny­for­tol­ke­de ver­sion af Batwo­man fra 2006 er blandt de mest mar­kan­te ek­semp­ler på ho­mo­seksu­el­le su­per­hel­te.

I langt de fle­ste til­fæl­de er der dog ta­le om min­dre fi­gu­rer og birol­ler, og det er der­for, at Catwo­mans bi­seksu­a­li­tet er sig­ni­fi­kant, for­kla­rer Car­sten Fogh Nielsen:

» Det er nok ik­ke et til­fæl­de, at det er Catwo­man, der bli­ver bi­seksu­el. Hun er en af de fi­gu­rer, der be­fin­der sig på græn­sen i fle­re sam­men­hæn­ge. Som­me­ti­der er hun en skurk, an­dre gan­ge en helt – hun har den dér fler­ty­dig­hed. Men det får selv­føl­ge­lig stor op­mærk­som­hed, for­di hun er en af de før­ste mar­kan­te su­per­hel­teskik­kel­ser, der sprin­ger ud som bi­seksu­el. «

Han for­kla­rer, at det al­tid er svæ­re­re at æn­dre ved de æl­dre su­per­hel­te­fi­gu­rer:

» Der er jo al­tid nog­le, der vil brok­ke sig, når man be­gyn­der at ro­de ved de gam­le, sto­re skik­kel­ser: Su­per­man, Bat­man, Kap­ta­jn Ame­ri­ka. Dem er der man­ge, der har et sær­ligt og nostal­gisk for­hold til. Omvendt er de­di­ke­re­de teg­ne­se­ri­e­fans jo vant til, at frem­stil­lin­gen af en fi­gur kan æn­dre sig ret mar­kant fra for­fat­ter til for­fat­ter, « si­ger han og til­fø­jer:

» Fak­tisk har folk for­holdt sig ret po­si­tivt i tid­li­ge­re til­fæl­de, hvor der er sket æn­drin­ger som den­ne, for ek­sem­pel da Mar­vel la­ve­de Thor­ka­rak­te­ren om til en kvin­de. Der var selv­føl­ge­lig lidt ra­va­ge til at be­gyn­de med, men ge­ne­relt ta­ger folk godt imod det, så læn­ge der bli­ver for­talt nog­le in­ter­es­san­te hi­sto­ri­er, som de kan re­la­te­re til. «

’ Catwo­man # 39’ ud­kom 25. fe­bru­ar fra DC Co­mi­cs.

Catwo­man, den kend­te og el­ske­de teg­ne­se­ri­e­fi­gur, som ly­der det bor­ger­li­ge navn Se­li­na Ky­le, er bi­seksu­el.

Ill. DC Co­mi­cs

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.