Hæv­nens ti­me

Mor­ten Ol­sen slog med ha­len på den mest raf­fi­ne­re­de må­de, da han oven på en be­hand­ling fra DBUs si­de, der er en rå sko­le­gård vær­dig, i går med­del­te sit stop som land­stræ­ner i som­me­ren 2016

BT - - SPORTEN - MOB­BET UD Sø­ren Hang­høj Kristensen srkr@ spor­ten. dk Fo­to: Nils Meilvang Jesper Møller, for­mand for DBU OL­SEN OG DBU

Kan man ig­no­re­re Mor­ten Ol­sen, uden han bi­der fra sig? Kan man true land­stræ­ne­ren med fy­ring, uden han slår igen? Og kan man næg­te at le­ge med dansk fod­bolds mest be­tyd­nings­ful­de per­son­lig­hed gen­nem 40 år, uden han gi­ver dig buk­se­vand bag cy­kel­s­ku­ret, når de an­dre kig­ger væk?

I går ef­ter­mid­dag klok­ken 13.18 gav Mor­ten Ol­sen sva­ret. Og han gav det med ka­rak­ter, list og slet skjult hævn­ger­rig­hed. Sva­ret var et nej. Så klok­ke­klart og gen­nem­træn­gen­de som Jens Ol­sens Ver­den­sur på Rå­d­hus­plad­sen i Kø­ben­havn.

Mor­ten Ol­sen sag­de sit job op. Ik­ke med øje­blik­ke­lig virk­ning, men fra som­me­ren 2016, når hans kon­trakt som dansk land­stræ­ner ud­lø­ber. Men han gjor­de det ik­ke i klar over­ens­stem­mel­se med sin ar­bejds­gi­ver gen­nem snart 15 år, DBU.

Der var der­for langt fra den sæd­van­li­ge ’ fæl­les for­stå­el­se’ over det, da Mor­ten Ol­sen over­ra­ske­de ved at be­nyt­te et pres­se­mø­de med ud­ta­gel­sen af lands­hol­det til de kom­men­de kam­pe mod USA og Frank­rig på dags­or­de­nen til at sæt­te sin helt egen af slagsen.

Ol­sen tog ik­ke ba­re pres­sen og den al­min­de­li­ge dan­sker på sen­gen. Og­så DBUs le­del­se gned søvn ud af øj­ne­ne, da Ol­sen of­fent­lig­gjor­de sit stop. Fak­tisk var land­stræ­ne­rens nær­me­ste chef og ad­mi­ni­stra­ti­ve le­der, DBU- di­rek­tør Claus Bret­tonMey­er, slet ik­ke di­rek­te in­for­me­ret om hans ab­so­lut­te nøg­le­me­d­ar­bej­ders af­gang, in­den Ol­sen for rul­len­de ka­me­ra­er og krad­sen­de kug­le­pen­ne sag­de or­de­ne:

» Det er slut i 2016. «

Hem­me­lig­he­den

Blot en halv ti­me in­den, Mor­ten Ol­sen med bæ­ven­de stem­me of­fent­lig­gjor­de sin be­slut­ning, hav­de han prik­ket DBU- for­mand Jesper Møller på skul­de­ren. Møller var net­op kom­met ud fra et mø­de med sport­sjour­na­li­ster­nes bran­che­for­e­ning, hvor han blandt me­get an­det hav­de brugt sin nord­jy­ske di­a­lekt til at ga­ran­te­re Ol­sens for­bli­ven på land­stræ­ner­po­sten mindst til og med EM næ­ste år.

Det er der i og for sig ik­ke no­get hver­ken galt el­ler for­kert i. Men det un­der­stre­ger en vig­tig de­tal­je. Og som be­kendt er det he­ri, djæv­len lig­ger. For­man­den hav­de ik­ke reg­net med en op­si­gel­se fra Ol­sen få mi­nut­ter se­ne­re. Det var der in­gen i DBU, der hav­de. Ik­ke de­sto min­dre var det præ­cis, hvad der kom.

» Vi tog en halv ti­me un­der fi­re øj­ne. Jeg hav­de sagt til ham, at var der no­get, han vil­le si­ge, skul­le han si­ge det. Mor­ten er ik­ke så­dan en, der mel­der ud om tin­ge­ne. Det kom­mer me­get umid­del­bart, « si­ger Jesper Møller til BT om si­tu­a­tio­nen.

» Det var med respekt og an­er­ken­del­se, jeg tog imod hans be­slut­ning. Jeg spurg­te, om han var sik­ker. Og det var han, « be­ret­ter DBU- for­man­den vi­de­re.

Ol­sen stjal ro­ret

Respekt og an­er­ken­del­se el­ler ej. Mor­ten Ol­sen tog DBU- le­del­sen ved næ­sen med sin op­si­gel­se. Un­der nor­ma­le om­stæn­dig­he­der skul­le land­stræ­ne­ren ha­ve sagt op per­son­ligt over for Claus Bret­tonMey­er. Men di­rek­tø­ren, der var op­ta­get af for­hand­lin­ger med Spil­ler­for­e­nin­gen og lands­holds­spil­ler­ne om en ny lands­holds­af­ta­le, der med Ol­sens bom­be plud­se­lig blev trængt i bag­grun­den, fik in­tet fra Ol­sen. Ik­ke et opkald, ik­ke en mail, ik­ke en sms.

» Med respekt har jeg sagt det til dem, in­den I an­dre fik det at vi­de. Nu var der mø­de i dag ( i går, red.), hvor al­le var til ste­de. Hvis de ik­ke hav­de væ­ret til ste­de, hav­de jeg sik­kert rin­get til dem. Jeg vid­ste, de var til ste­de – el­ler at Jesper Møller var det. Og så­dan skal det og­så væ­re. De skal ha­ve det at vi­de tid­li­ge­re end al­le an­dre, « ly­der Ol­sens for­kla­ring på in­for­ma­tions­ni­veau­et.

Men Claus Bret­ton- Mey­er, der er din nær­me­ste le­der, fik det ik­ke at vi­de?

» Han sad og for­hand­le­de, « si­ger Mor­ten Ol­sen.

Hel­ler ik­ke kom­mu­ni­ka­tions­chef Jakob Høy­er el­ler pres­se­chef Jacob Wad­land vid­ste be­sked om Ol­sens far­vel. De to var li­ge så over­ra­ske­de som al­le an­dre og hav­de der­for hel­ler ik­ke for­be­redt hver­ken med- el­ler mod­svar på land­stræ­ne­rens plud­se­li­ge far­vel.

På den må­de stjal Mor­ten Ol­sen he­le bil­le­det på et pres­se­mø­de, der hav­de ham som bå­de kap­ta­jn og navi­ga­tør. Land­træ­ne­ren sty­re­de far­ten så­vel som ret­nin­gen, mens DBU- le­del­sen blot kun­ne se på.

Pres­set og ig­no­re­ret

Men hvor­for end­te det så­dan? Hvor­for føl­te Mor­ten Ol­sen det nød­ven­digt at bi­de fra sig, slå igen og ud­de­le buk­se­vand til sin ar­bejds­gi­ver gen­nem snart 15 år? Og hvor­for valg­te han at ’ skju­le’ sit far­vel over for DBU- top­pen?

For­kla­rin­gen skal fin­des i for­hol­det mel­lem Mor­ten Ol­sen og le­del­sen i DBU – per­so­ni­fi­ce­ret ved Claus Bret­ton- Mey­er.

Mor­ten Ol­sen var for­tid som land­stræ­ner i 2016 li­ge me­get hvad. In­gen tvivl om det. Claus Bret­tonMey­er har læn­ge øn­sket nyt blod på land­stræ­ner­po­sten, og det se­ne­ste hal­ve år har det vist sig me­re og me­re ty­de­ligt. Men Mor­ten Ol­sen er en stolt mand. Mor­ten Ol­sen bli­ver ik­ke gå­et – han går selv.

» Jeg la­der mig al­drig pres­se. Jeg gør det ud fra en over­be­vis­ning, og jeg har en god fø­lel­se med det, « si­ger Mor­ten Ol­sen om sit stop.

Men land­stræ­ne­ren er ble­vet pres­set. I stor stil end­da. Og på en må­de, der er en rå sko­le­gård vær­dig. I novem­ber fastslog Claus Bret­tonMey­er i et in­ter­view med Po­li­ti­ken, at ’ al­le kan fy­res’. Be­mærk­nin­gen var mønt­et på Mor­ten Ol­sen op til den livsvig­ti­ge EM- kva­li­fi­ka­tions­kamp på ude­ba­ne mod Ser­bi­en.

Den kamp vandt Mor­ten Ol­sen. Sik­kert end­da. Men det fik ik­ke Claus Bret­ton- Mey­er og re­sten af DBU- le­del­sen til at in­vi­te­re Mor­ten Ol­sen til at le­ge med. Tvær­ti­mod blev na­tio­nens land­stræ­ner i de kom­men­de må­ne­der blot skub­bet læn­ge­re ud i kul­den.

Kold hævn

Det he­le er kul­mi­ne­ret i lø­bet af de se­ne­ste uger. Her har lands­holds­kon­flik­ten og DBUs man­ge fejl­trin i den for­bin­del­se væ­ret ét aspekt, men et an­det og stør­re har væ­ret DBUs grad­vist stør­re frem­med­gø­rel­se af den træ­ner, der har bragt uni­o­nen til fi­re slut­run­der og tid­li­ge­re hav­de en fin­ger med i al­le be­slut­nin­ger i den grå bun­ker på DBU Al­lé 1.

Det har Mor­ten Ol­sen ik­ke me­re. Må­ske var det der­for, DBU glem­te at in­vi­te­re ham med til Dansk Fod­bold Award i slut­nin­gen af fe­bru­ar?

Den slags kan und­skyl­des med svip­se­re. Det kan det i min­dre grad, når land­stræ­ne­ren ude­luk­kes fra be­slut­nin­ger­ne om, hvem der i frem­ti­den skal teg­ne dansk fod­bold i po­si­tio­ner­ne som DBUs eli­te- og ta­len­t­ud­vik­lings­chef. Og det var præ­cis, hvad Mor­ten Ol­sen blev.

Da hans høj­re hånd, Pe­ter Bon­de, sam­ti­dig var in­de i bil­le­det til det ene job, men iføl­ge Mor­ten Ol­sens egen ana­ly­se blev fra­valgt på grund af mak­ker­ska­bet de to imel­lem, var der in­gen vej til­ba­ge.

» En gang imel­lem sæt­ter du dig ned og tæn­ker over, hvor du er hen­ne, og på, om du har lyst til at væ­re der i læn­ge­re tid. Så­dan er pro­ces­sen, og på et tids­punkt ta­ger du be­slut­nin­gen, « si­ger Ol­sen.

Be­slut­nin­gen er nu truf­fet. Mor­ten Ol­sen hav­de ik­ke læn­ge­re lyst til at væ­re i DBU, og æg­te­ska­bet er nu ble­vet til se­pa­ra­tion.

Men der­til kom det ik­ke, uden Mor­ten Ol­sen tog sin hævn.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.