DEN SID­STE COW­BOY Bru­ce Wil­lis har som få fi lm­stjer­ner ta­get op­tu­re og ned­t­u­re i lø­bet af sin kar­ri­e­re, men et par af hans ka­rak­te­rer er ble­vet iko­ner i ame­ri­kansk fi lm

BT - - NAVNE - Kri­sti­an Lind­berg krl@ ber­ling­s­ke. dk

60 ÅR I DAG

» Yip­pee- ki- yay, mo­t­her­fuck­er! «

En af de mest kend­te replik­ker fra den ny­e­re fi lm­hi­sto­rie bli­ver afl eve­ret af Bru­ce Wil­lis i action- fi lmen ’ Die Hard’ fra 1988. Her spil­ler han po­li­ti­man­den Jo­hn McCla­ne, der ufri­vil­ligt bli­ver en del af et gid­sel­dra­ma i en skys­kra­ber i Los An­ge­les, og mod­vil­ligt på­ta­ger sig rol­len som frel­sen­de en­gel, der afl iver gid­sel­ta­ge­re med al­le for­hån­den­væ­ren­de mid­ler.

På et tids­punkt i ’ Die Hard’s hand­ling, da over­s­kur­ken Hans Gru­ber sta­dig sid­der med de bed­ste kort, hå­ner han McCla­ne ( de ta­ler sam­men via wal­kie- tal­kie) med or­de­ne ’ I ame­ri­ka­ne­re er nog­le cow­boys’. En hånd­fuld dø­de gid­sel­ta­ge­re se­ne­re er Hans Gru­ber knap så selvsik­ker, da han hvis­ler til McCla­ne: ’ Tror du vir­ke­lig, at du har en chan­ce mod os?’ Jo­hn McCla­ne sva­rer med cow­boy- sa­lut­ten: ’ Yip­pee- kiy­ay, mo­t­her­fuck­er!’

Un­der­teg­ne­de så den­ne fi lm og den­ne sce­ne i en tæt­pak­ket bi­o­graf i Paki­stans stør­ste by, Ka­ra­chi, og kan ga­ran­te­re, at jeg al­drig har set en replik væk­ke så stor be­gej­string. Spon­ta­ne klapsal­ver, huj­en og pift en over­dø­ve­de de føl­gen­de sce­ner. Og det i et mus­lim­sk land, hvor be­folk­nin­gen el­lers har et højst am­bi­va­lent for­hold til USA og ame­ri­kansk kul­tur.

I mi­ne øj­ne er det et vid­nes­byrd om Bru­ce Wil­lis’ uni­ver­sel­le ka­ris­ma, at han kan ’ sæl­ge’ en ame­ri­kansk cow­boy- at­ti­tu­de på tværs af kul­tu­rel­le græn­ser, og den­ne ka­ris­ma har solgt tal­ri­ge fi lm, der el­lers ik­ke fortjen­te stor op­mærk­som­hed.

Oven­nævn­te ’ Die Hard’ – den før­ste af i alt fem i se­ri­en – var gen­nem­brud­s­rol­len, men en del dan­ske­re vil for­ment­lig og­så kun­ne hu­ske Bru­ce Wil­lis fra tv- se­ri­en ’ De hel­di­ge hel­te’, hvor han spil­le­de en over­må­de rapkæft et pri­vat­de­tek­tiv, som un­der­teg­ne­de dog fandt me­re ir­ri­te­ren­de end char­me­ren­de.

Det var utæn­ke­ligt, at ’ Die Hard’s wor­ld wi­de- suc­ces ik­ke skul­le føl­ges op, og ’ Die Hard 2’ kom al­le­re­de i 1990, og var en om­hyg­ge­lig gen­ta­gel­se af al­le de eff ek­ti­ve greb fra et­te­ren.

Ik­ke lut­ter suc­ces

Der­eft er fulg­te de før­ste af fl ere til­ba­ge­ven­den­de fl op, som har præ­get Wil­lis’ kar­ri­e­re. Tom Wol­fe- fi lma­ti­se­rin­gen ’ For­fæn­ge­lig­he­dens bål’ an­tænd­te ik­ke pu­bli­kums fan­ta­si, og Wil­lis selvskrev­ne even­tyr­fi lm ’ Hud­son Hawk – mestertyven’ faldt tungt til jor­den.

Det var der­for tæt på at væ­re et mi­ni­co­me­ba­ck for sku­e­spil­le­ren, da Qu­en­tin Ta­ran­ti­no ca­ste­de ham i sin ba­ne­bry­den­de gangster­fi lm ’ Pulp Fi­ction’. Den­ne fi lms avan­ce­re­de, la­byrin­ti­ske for­tæl­leform og hu­mor var med til at gi­ve Bru­ce Wil­lis en ny kunst­ne­risk tro­vær­dig­hed, som han blandt an­det ud­nyt­te­de i sci­en­ce fi ction- fi lmen ’ Twel­ve Mon­keys’, hvis so­fi sti­ke­re­de tidsrejse- plot er lidt af en pan­de­ryn­ker.

Bru­ce Wil­lis har si­den brugt sit ta­lent i bå­de kunst­ne­ri­ske fi lm som ’ Moon­ri­se King­dom’, ko­me­di­er som ’ Ni fod un­der’ og gy­se­re som ’ Den sjet­te sans’, men det­te er kon­tra­punk­ti­ske und­ta­gel­ser i en kar­ri­e­re, der fort­sat er so­lidt for­ank­ret i action/ po­li­ti- gen­ren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.