HVOR­FOR HA­DER ARA­BE­RE JØ­DER? ’’

Der bor næ­sten in­gen jø­der i den ara­bi­ske ver­den læn­ge­re, men an­ti­se­mi­tis­men le­ver i bed­ste vel­gå­en­de

BT - - DEBAT -

På søn­dag den 22. marts sen­der DR2 en ud­sen­del­se med over­skrift en ’ Den sid­ste jø­de i Kairo’. I 1980er­ne bo­e­de der 100.000 jø­der i Egyp­ten, mens der i dag kun er el­le­ve per­so­ner til­ba­ge med jø­disk bag­grund. Jeg gen­ta­ger – der bor kun el­le­ve jø­der i he­le lan­det, hvoraf de ot­te er bo­sat i Kairo og tre i Ale­xan­dria. Om­rå­det er præ­get af en ud­bredt an­ti­se­mi­tis­me, og i pro­gram­met un­der­sø­ger Steen Nørskov og jeg, hvor­for så man­ge ara­be­re ha­der jø­der. Man kan med en vis ret si­ge, pro­gram­met er ’ Ara­bi­ske stem­mer’ på tv. VI KOM­MER I ud­sen­del­sen vidt om­kring, og det er især vo­res mø­de med nok ver­dens ene­ste kvin­de­li­ge le­der af et jø­disk sam­fund, Mag­da Ha­ro­un, som har gjort ind­tryk på mig. Hun blev valgt som le­der, for­di hun var den yng­ste kan­di­dat ( 67 år) – de an­dre var så gam­le, at de ik­ke var i stand til at gå selv. Det var en umå­de­lig trist op­le­vel­se at føl­ge hen­des kamp for at vær­ne om den jø­di­ske arv – en arv, der har ek­si­ste­ret si­den Ram­ses den 2. s tid, og som er en væ­sent­lig del af den egyp­ti­ske kul­tur. De man­ge smuk­ke sy­na­go­ger og kunst­gen­stan­de, som en­gang var en del af Egyp­tens kul­tu­rel­le land­skab, er nu ved at for­svin­de. JØ­DE­R­NES DA­LEN­DE AN­TAL gæl­der ik­ke ba­re for Egyp­ten, men for man­ge an­dre ste­der i den ara­bi­ske ver­den. I Sy­ri­en er an­tal­let for ek­sem­pel ne­de på 60 per­so­ner, og i Li­by­en er der slet ik­ke no­gen til­ba­ge på trods af, at der i 1900- tal­let bo­e­de me­re end 200.000 jø­der i lan­det. For om­kring hund­re­de år si­den kun­ne man tæl­le over to mil­li­o­ner jø­der i den ara­bi­ske ver­den – et tal, der i dag er ne­de på un­der 5.000 – pri­mært i Tu­nesi­en og Ma­rok­ko. SELV­OM DET ER svært at stø­de ind i en jø­de i den ara­bi­ske ver­den, le­ver an­ti­se­mi­tis­men som sagt i bed­ste vel­gå­en­de. Hit­lers ’ Me­in Kampf’ på ara­bi­sk er en stå­en­de best­sel­ler. Det er især fuldskæg­ge­de is­la­mi­ster, som kø­ber bo­gen.

Man kan så spør­ge sig selv, hvor­for ha­det til jø­der er så stort i Mel­le­mø­sten. For­kla­rin­gen lig­ger for det før­ste i, at et me­get stort an­tal ara­be­re har sat lig­heds­tegn mel­lem jø­der og sta­ten Is­ra­el. Man me­ner, de er 5. ko­lon­ne, og at de kun er ude på at un­der­gra­ve den ara­bi­ske ver­den til for­del for den jø­di­ske stat. Men det tri­ste

Naser Khader, Er fl ygt­nin­ge­ne og kom­mu­ner­ne klar til den in­te­gra­tions­pro­ces? er, at man­ge jø­der i vir­ke­lig­he­den fø­ler sig me­re som egyp­te­re, sy­re­re el­ler li­by­e­re end som jø­der. For det an­det har is­la­mi­ster­nes frem­march be­ty­det, at jø­de­r­ne er ble­vet for­fulgt. En del af is­la­mi­ster­nes dna er nem­lig jø­de­had – det har vi blandt an­det kun­net se ved de sid­ste to ter­r­orak­tio­ner, be­gå­et i hen­holds­vis Dan­mark og Frank­rig. HEL­DIG­VIS FIN­DES DER men­ne­sker som Mag­da Ha­ro­un, og det er bå­de op­mun­tren­de og sør­ge­ligt at op­le­ve hen­des dag­li­ge her­oi­ske kamp. Hun un­der­stre­ger, at ba­re for­di man kæm­per for den jø­di­ske kul­tu­rarv, er det ik­ke ens­be­ty­den­de med, at man hol­der med Is­ra­el. Hun har op­t­rå­dt i fl ere egyp­ti­ske tal­ks­how og har fak­tisk op­nå­et at bli­ve po­pu­lær. MAG­DA HA­RO­UN HAR sat an­sigt på den al­min­de­lig jø­de, og det gi­ver håb for, at man i den ara­bi­ske ver­den vil be­gyn­de at se jø­der i et me­re nu­an­ce­ret lys. Man kan godt væ­re po­li­tisk ue­nig, uden at man be­hø­ver at ha­de en hel re­li­gi­øs grup­pe for det. Lad det væ­re min op­for­dring her­fra!

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.