Terror- tiltag får god modtagelse

Justitsminister Mette Frederiksen får overordnet ros for de skridt, hun vil tage i kampen mod terror

TERRORPAKKE

Søren Ploug Lilmoes, Jan Bjerre Lauridsen og Naja Dandanell Justitsminister Mette Frederiksens ( S) tiltag mod terror, som blev afsløret for offentligheden i går aftes, får rosende ord med på vejen fra både højre og venstre side i Folketinget.

Men når talen falder på tempoet for initiativerne og behovet for yderligere undersøgelser, forsvinder enigheden.

» Jeg synes, at der peges på nogle rigtige hovedområder, men det er en slap omgang, når det gælder handling. Det er hensigter, man vil overveje, og man vil bede nogle vurdere, men der er for lidt handling, « siger retsordfører Peter Skaarup ( DF).

Han bakkes op af Venstres retsordfører.

I borgerlig retning

» Jeg glæder mig over, at regeringen tilsyneladende fundamentalt ændrer retspolitisk profil i den retning, vi borgerlige partier har ønsket i lang tid. Men jeg er lidt bekymret for, at det hele ender i udvalg og processuelle ting og meget lidt i reelle handlinger, « siger Karsten Lauritzen.

Mette Frederiksen beder nu på baggrund af den redegørelse, hun har modtaget fra forskellige myndigheder om forløbet op til terrorangrebet i København, myndigheder og eksperter vurdere en stribe konkrete tiltag. Der skal blandt andet kigges på praksis for prøveløsladelser, forebyggelse af radikalisering i fængsler og bedre samarbejde mellem myndigheder.

» Vi kan allerede nu se, at der er områder, hvor myndighederne kan blive bedre. Der tegner sig et klart billede af, at vi som samfund kan og skal gøre det bedre. Der er behov for et kritisk eftersyn, « begrunder Mette Frederiksen tiltagene. Hun vil sikre, at opfølgningen munder ud i konkrete initiativer på både den korte og lange bane.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper opfordrer de borgerlige til at slå koldt vand i blodet.

» Det ville være uværdigt og populistisk, hvis man - i forsøget på at virke som en handlekraftig politiker - bare begyndte at gennemføre alting uden at overveje det eller tænke sig om. Jeg synes ikke, der er noget som helst forgjort i, at man tænker sig om, før man laver voldsomme ændringer i vores straffelovgivning og afsoningsmetoder. «

Godt ramt

John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen, er klar til at uddele både ros og kritik til terrortiltagene.

» Nogle ting er virkelig godt ramt. Det handler især om øget anvendelse af personundersøgelser, så man bliver klogere på, hvad det er for mennesker, der kommer ind i Kriminalforsorgen. Og så selvfølgelig samarbejdet mellem myndighederne, « siger han og uddyber:

» Vi har set alt for mange eksempler på, at indsatte er faldet mellem nogle stole. At der, hvor Kriminalforsorgen slipper, skulle kommuner tage over. Vi har set mange eksempler på, at det ikke er sket. «

Derimod undrer han sig over tankerne i forhold til prøveløsladelse.

» I dag kan der gives afslag på prøveløsladelse, hvis man har begået meget alvorlig kriminalitet, hvis man er faldet tilbage til ny kriminalitet hurtigt eller har forbrudt sig mod fængslets regler. Der er allerede vide beføjelser til at give afslag, og derfor kan jeg blive nervøs, når man rejser det spørgsmål. Det kan være en glidebane mod generelt at bruge prøveløsladelser mindre. Det vil jeg være stærkt imod. Det er et godt redskab til at holde hånd i hanke med den indsatte, « siger John Hatting.

Justitsministeren har indkaldt retsordførerne til en opfølgende drøftelse af tiltagene i næste uge.

Afsoning:

Der kan i fængslerne være alvorlige problemer med indsatte, der ikke respekterer spillereglerne. Der er behov for at overveje, hvilken betydning det skal have under en senere straffesag. Der er behov for at se på, at retten i højere grad skal kunne lægge vægt på, at en person under afsoning flere gange har overtrådt spillereglerne, når der skal tages stilling til, om der er grundlag for varetægtsfængsling

Personundersøgelser:

Samfundstjeneste:

Samfundstjeneste skal bruges, hvor det kan forhindre og modvirke et liv med kriminalitet. Til gengæld skal samfundstjeneste ikke anvendes, når der er tale om forhærdede kriminelle

Samarbejdet

mellem myndigheder: Der er behov for at se på samarbejdet mellem myndighederne i forbindelse med løsladelse både efter afsoning og efter varetægtsfængsling

Forebyggelse

af radikalisering i fængsler: Der har ikke været tilstrækkelig klarhed over håndteringen af tegn på radikalisering hos indsatte i Kriminalforsorgen

Berammelse

ved domstolene: Straffesager skal behandles ved domstolene hurtigst muligt.

Justitsminister Mette Frederiksen ( S) varsler tiltag i form af en lang række punkter - heriblandt strammere regler for prøveløsladelser - efter terrorangrebet i København.

Foto: Simon Læssøe Betingede domme er ikke for forhærdede kriminelle. Der er behov for at se på, om myndighederne reagerer, når vilkårene for en betinget dom ikke overholdes. Og vi skal se på, om den betingede dom i tilstrækkeligt omfang indgår i en ny samlet straf, hvis den dømte begår ny kriminalitet Der er behov for at se på, om man kan optimere de personundersøgelser, der udarbejdes af en sigtets personlige forhold. Bl. a. om der skal skabes større ensartethed og klarhed over indstillingerne i sådanne undersøgelser