Ang­sten føl­ger ef­ter hjer­te­stop

Men man kan gø­re me­get selv, når døds­ang­sten ram­mer ef­ter et hjer­te­stop, si­ger psy­ko­log fra Hjer­te­for­e­nin­gen

BT - - NYHEDER - Kenan Se­e­berg kse@ bt. dk

PSY­KO­LO­GI

Li­ge­som sku­e­spil­le­ren Pe­ter My­gind bli­ver man­ge pa­tien­ter ang­ste for at væ­re ale­ne og for at fær­des blandt an­dre i ti­den ef­ter et hjer­te­stop.

Det er en helt na­tur­lig re­ak­tion at bli­ve ban­ge og angst, si­ger psy­ko­log ved Hjer­te­for­e­nin­gens rå­d­giv­nings­cen­ter i Aar­hus An­ne Hvar­re­gaard Mo­se.

» Frygt og angst er en na­tur­lig re­ak­tion, der skal få os til at flyg­te el­ler und­vi­ge en fa­re. Den er god, for­di den gør os op­mærk­som på, at der er no- get galt. Men den kan ven­de sig ne­ga­tivt mod os, « si­ger An­ne Mo­se.

» Hvis ang­sten for et nyt hjer­te­stop be­ty­der, at der er fle­re og fle­re ting, man ik­ke tør, og som er vig­ti­ge for en selv og fa­mi­li­en – f. eks. at ta­ge på fe­rie, at væ­re ale­ne hjem­me, at væ­re ale­ne med si­ne børn, at gå tu­re, at kø­be ind osv. – så skal man sø­ge hjælp, « si­ger An­ne Mo­se, der me­ner, at fryg­ten for­stær­ker angst­fø­lel­sen, for­di man kan ha­ve svært ved at skel­ne mel­lem angst­symp­to­mer og symp­to­mer ved hjer­te­stop:

Fø­les som hjer­te­pro­ble­mer

» Når man er angst, kan man sve­de, ryste el­ler få hjer­te­ban­ken, symp­to­mer der kan for- veks­les med hjer­te­pro­ble­mer, og så er man in­de i en ond cir­kel, hvor man bli­ver end­nu me­re angst.

Hvis man bli­ver ban­ge for at rø­re sig fy­sisk og dyr­ke den mo­tion, der an­be­fa­les, så kan angst li­ge­frem gå hen at bli­ve et al­vor­ligt hel­bredspro­blem. Der­for an­be­fa­ler vi, at hjer­te-

PSY­KO­LO­GENS GO­DE RÅD » Op mod 75 pro­cent af de helt un­ge med hjer­te­stop har in­gen kendt syg­dom, når de bli­ver ramt, « si­ger Gisla­son.

» Hos en stor del af de un­ge, der er dø­de af hjer­te­stop, har man in­gen fejl kun­net fin­de ved de­res hjer­te el­ler le­ge­me.

Når vi ta­ger dem over 50, så kan vi se, at hjer­te­syg­dom­me, ty­pisk forsnæv­re­de krans­pulsår­er, spil­ler en rol­le, for per­so­ner un­der 50 er det en tred­je­del, der li­der af den syg­dom, mens der stort set ik­ke er no­gen for­kla­ring på hjer­te­stop, når vi ta­ler om un­ge un­der 18 år, « si­ger pro­fes­soren. pa­tien­ter bli­ver scre­e­net for angst og de­pres­sion et styk­ke tid ef­ter ind­læg­gel­sen, så de kan få den rig­ti­ge hjælp, « si­ger An­ne Hvar­re­gaard Mo­se, der

kse@ bt. dk og­så for­kla­rer, at en an­den ef­ter­virk­ning er fø­lel­sen af sorg.

Slut med at væ­re rask

» Der kan væ­re en sorg over, at man ik­ke kan det sam­me som før, og at man der­ved har mi­stet en del af den, man er, og har mi­stet sin iden­ti­tet som rask per­son. Der kan væ­re en sorg for­bun­det med ting, man ik­ke kan me­re i sit liv, og over at man ik­ke kan væ­re så ube­kym­ret me­re. «

Det po­si­ti­ve er, at der er håb, for der er en ræk­ke ting, man selv kan gø­re for at und­gå el­ler mind­ske ang­sten så me­get som mu­ligt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.