Hi­sto­rie Da kri­gens børn fik gl

Så man­ge børn kom til Dan­mark Den dan­ske af­de­ling af Red Bar­net op­stod i kølvan­det på kri­gen og fik over 20.000 eu­ro­pæ­i­ske børn på ret køl - men ik­ke al­le børn var li­ge vel­kom­ne

BT - - NYHEDER - Sus­an­ne Jo­hans­son sussbt. dk To ty­ske krigs­børn an­kom­mer til Kø­ben­havns Ho­ved­ba­ne­gård.

HJÆL­PE­AR­BEJ­DE

’ Tak til dan­sker­ne,’ står der på det ban­ner, som gla­de og vel­næ­re­de fran­ske børn på bil­le­det la­der blaf­re uden­på tog­vog­nen. Den vogn, der skal brin­ge dem hjem til fa­mi­li­en ef­ter fle­re må­ne­ders til­trængt og kær­lig ple­je i Dan­mark.

Og der var man­ge af dem. I alt 4.930 børn fra det søn­der­bom­be­de Frank­rig fik i pe­ri­o­den som­me­ren 1945 til 1950 om­sorg bå­de ind- og ud­ven­dig hos dan­ske ple­je­fa­mi­li­er. Og det var til­trængt. For iføl­ge en beskri­vel­se fra Øst­frank­rig - som var hår­dest ramt - le­ve­de be­bo­er­ne i ’ ru­i­ner og kæl­dre uden gas og lys’, li­ge­som rig­tig man­ge fædre var ble­vet depor­te­ret til øst­fron­ten, mens kvin­der­ne som ene­for­sør­ge­re imens buk­ke­de un­der grun­det syg­dom, over­ar­bej­de og mang­len­de er­næ­ring. ’ Der­for er i dis­se by­er 2/ 3 af bør­ne­ne en­ten fa­der- el­ler mo­der­lø­se, hvis de ik­ke er for­æl­d­re­lø­se,’ som det hed i beskri­vel­sen.

Der­for kom bør­ne­ne til Dan­mark. Tak­ket væ­re hjæl­pe­or­ga­ni­sa­tio­nen Red Bar­net, som i sid­ste uge kun­ne fejre 70 års ju­bilæum i Dan­mark. 70 år med sto­re hu­ma­ni­tæ­re sej­re.

Det he­le be­gynd­te alt­så i skyg­gen af An­den Ver­denskrig, hvor elen­dig­he­den i he­le Eu­ro­pa var knu­gen­de. Før­ste Ver­denskrig hav­de væ­ret slem, men øde­læg­gel­ser­ne og føl­ge­virk­nin­ger­ne dog in­tet mod de ska­der, de nye vå­ben og bom­ber kun­ne for­år­sa­ge.

En grup­pe stær­ke kvin­der

Hvor Red Bar­net al­le­re­de var stif­tet i ud­lan­det i 1919, blev der i Dan­mark først gjort til­tag i ef­ter­å­ret 1944, hvor en de­par­te­ments­chef fra So­ci­al­mi­ni­ste­ri­et hav­de be­søgt Sto­ck­holm for at stu­de­re, hvor­dan sven­sker­ne for­be­red­te sig på den af­slut­ning på kri­gen, som al­le hå­be­de var nært fo­re­stå­en­de.

Og stærkt in­spi­re­ret af den sven­ske af­de­ling af Red Bar­net sam­le­de han en grup­pe stær­ke kvin­der i Kø­ben­havn med hen­blik på at etab­le­re en ef­ter­krigs­hjælp i Dan­mark. Og 14. marts 1945 var den en re­a­li­tet. Med den hu­ma­ni­tæ­re ildsjæl Val­borg Ham­me­rich - som sam­men med sin mand Kai hav­de væ­ret ak- tiv i mod­stands­be­væ­gel­sen - i for­mands­sto­len.

Der var hur­tigt nok at se til for de de­di­ke­re­de an­sat­te og fri­vil­li­ge. Me­re end nok, som man ek­sem­pel­vis kun­ne læ­se i en beskri­vel­se af ar­bejds­for­hol­de­ne på ho­ved­kon­to­ret.

’ Vi kan næv­ne, at tre af vo­re kon­tor­da­mer for ti­den har se­ne­ske­de­hin­de­be­tæn­del­se på grund af overan­stren­gel­se i arm­mus­k­ler­ne, og at to an­dre er fra­væ­ren­de på grund af overan­stren­gel­se i øv­rigt,’ stod der i beskri­vel­sen.

Dyn­ger af hen­ven­del­ser

Ik­ke ale­ne skul­le sto­re dyn­ger af hen­ven­del­ser om hjælp be­sva­res. Der skul­le og­så sam­les pen­ge ind. Rig­tig man­ge pen­ge. For al­le­re­de en må­ned ef­ter be­fri­el­sen be­gynd­te de før­ste nød­li­den­de børn at an­kom­me til Dan­mark fra Eu­ro­pa. børn? « ind­led­te hun og fort­sat­te så: » At sin­de­ne her let kan be­væ­ges, er i sin or­den og kun ri­me­ligt. Vi står i en in­ter­na­tio­nal or­ga­ni­sa­tion, som har lo­vet at hjæl­pe nød­sted­te børn uan­set na­tio­na­li­tet, ra­ce og tro. Som det står for os i Ar­bejds­ud­val­get i dag, kan vi ik­ke se, at der er no­gen ri­me­lig­hed for at ta­ge ty­ske børn til Dan­mark. Dan­mark har – om end ufri­vil­ligt – på­ta­get sig en så stor byr­de med hen­syn til de ty­ske flygt­nin­ge, at vel in­tet land kom­mer til at yde Tys­kland me­re end vi, « sag­de Val­borg Ham­me­rich i den ta­le, der året ef­ter end­te med at gi­ve hen­de selv døds­stø­det i Red Bar­net.

Tru­e­de med at gå

Men hun hav­de op­bak­ning til si­ne ord. Fle­re lo­kal­ko­mi­te­er bak­ke­de hen­de op, og i Søn­derjyl­land kom det så vidt, at man her tru­e­de med helt at for­la­de Red Bar­net, hvis de ty­ske børn modt­og hjælp. Og­så hjæl­pen til bå­de Un­garn og Østrig blev kri­ti­se­ret, for­di de to lan­de til­hør­te ak­se­mag­ter­ne, alt­så en del af al­li­an­cen med Tys­kland.

Til sidst måt­te næst­for­mand Fritz Ler­che ma­ne til be­sin­del­se.

» Den tid er in­de, da vi må ned­kæm­pe ha­det i vort sind, hvis vi skal ha­ve no­get håb om, at der skal vok­se en ny ver­den op, « bul­dre­de han fra ta­ler­sto­len.

De­bat­ten in­ter­nt i or­ga­ni­sa­tio­nen var dog op­he­det helt frem til slut­nin­gen af 1948. Og sam­ti­dig lå he­le pro­ble­ma­tik­ken på po­li­ti­ker­nes bord på Chri­sti­ans­borg. Det var nem­lig i sid­ste en­de dem, der skul­le ud­ste­de de nød­ven­di­ge til­la­del­ser.

Da der en­de­lig blev åb­net op for trans­por­ter­ne fra Tys­kland til Dan­mark, var det dog kun et min­dre an­tal ty­ske børn, der kom til lan­det gen­nem Red Bar­net på grund af re­ge­rin­gens stram­me reg­ler.

Mod­vilj­en mod at hjæl­pe de ty­ske krigs­børn gjaldt dog ik­ke kun hjæl­pe­or­ga­ni­sa­tio­ner­ne. I be­folk­nin­gen blev der og­så skel­net mel­lem, hvem der var en hu­ma­ni­tær ind­sats værd. Og hvem der ik­ke var.

Iføl­ge hi­sto­ri­ker og læ­ge Kir­sten Lyl­loff dø­de ik­ke fær­re end 7.700 øst­ty­ske børn i Dan­mark i ef­ter­krig­sår­e­ne. Som føl­ge af un­de­rer­næ­ring. Men det er en helt an­den hi­sto­rie. I alt fik 21.035 børn fra det søn­der­bom­be­de Eu­ro­pa op­hold i Dan­mark fra 1945 til 1949 gen­nem Red Bar­net. Og vend­te - som de fran­ske børn på bil­le­det - ef­ter tre må­ne­ders op­hold gla­de og med sul på krop­pen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.