AN­NET­TE HEICK DI­GI­TALT AF­SPO­RET

BT - - SØNDAG -

Sid­ste år gik le­gen­da­ri­ske Ka­te Bush på sce­nen for før­ste gang si­den 1979. 22 kon­cer­ter i London og 77.000 bil­let­ter blev ud­solgt på et kvar­ter. Jeg selv var ik­ke blandt de hel­di­ge, men det var en af mi­ne ven­ner. Han for­tal­te, at Ka­te Bush hav­de fra­bedt sig, at man brug­te ka­me­ra el­ler mo­bil­te­le­fon un­der kon­cer­ten. Vag­ter kro­p­s­vi­si­te­re­de pu­bli­kum og holdt øje med, at in­gen løft ede no­get di­gi­talt isen­kram op, mens Bush stod på sce­nen. Det kan nok vir­ke ri­gidt, men det var ik­ke min vens op­le­vel­se. » Det gjor­de, at vi su­ge­de hvert se­kund til os « , for­tal­te han. » Man kig­ge­de på sin si­de­mand og hav­de en fæl­les for­stå­el­se af, at det her var unikt. « JEG VED LI­GE præ­cis, hvad han me­ner. I ste­det for at stå og ny­de det, kom­mer jeg nem­lig selv oft e til at bru­ge kr­udt på at få et godt skud i kas­sen. Så dumt! DET ER LIDT li­ge­som de der op­ta­gel­ser fra bryl­lups­fe­sten. De er oft e ånds­for­lad­te og uden spon­ta­ni­tet, for­di de, der skal hol­de ta­le, bli­ver hæm­met af det snur­ren­de ka­me­ra. Og ved I hvad? Man ser al­drig den bryl­lupsvi­deo. Al­drig. Sjovt nok kan jeg hu­ske fl ere ta­ler fra min kon­fi rma­tion, som ik­ke blev fi lmet, end jeg kan hu­ske ta­ler fra mit eget bryl­lup, som jeg har på vi­deo. Kan det væ­re, at jeg gav dem min­dre at­ten­tion, net­op for­di der var ka­me­ra på? Jeg tror det, desvær­re. TIL KON­CER­TER STÅR jeg og­så og fum­ler med te­le­fo­nen for at op­ta­ge no­get, der al­drig no­gen­sin­de bli­ver kig­get på igen. Og selv­føl­ge­lig går der no­get op­mærk­som­hed fra kon­cer­ten, når man skal til at le­ge fi lm­fo­to­graf midt i det he­le. Jeg ved det. For jeg har tit væ­ret hen­de, der stod på sce­nen og kig­ge­de ned på et hav af te­le­fo­ner, og jeg kan po­si­tivt si­ge, at der ry­ger no­get af in­ti­mi­te­ten. Der bli­ver ik­ke ta­get chan­cer på sce­nen… for hvis det går galt, så er det helt sik­kert de se­kun­der, der bli­ver delt på Fa­ce­book ti­tu­sind gan­ge. NU ER DET så for øv­rigt slet ik­ke de un­ge, der er vær­st, når det kom­mer til det­te med at op­ta­ge det, de op­le­ver. Prøv at tjek­ke ræk­ker­ne in­de for­an f. eks. Ti­vo­lis Pan­to­mi­me­te­a­ter. Der sid­der en mas­se æl­dre men­ne­sker klar, når på­fug­len bre­der sin fj er­ha­le ud. Og i det øje­blik Har­lekin og Pjer­rot træ­der ind på sce­nen, så kan man ik­ke se no­gen af pu­bli­kum­mets an­sig­ter for iPads. For de sid­der nem­lig med iP­pa­den frem­me og fi lmer he­le fo­re­stil­lin­gen. Alt­så HE­LE fo­re­stil­lin­gen. Og det er ret ty­pisk for ar­ran­ge­men­ter, hvor der er man­ge æl­dre. ÆL­DRE MEN­NE­SKER ER vir­ke­lig ble­vet slem­me ( ja, jeg me­ner fak­tisk, det er slemt… og­så

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.