Min kæ­re­ste hver­ken tror el­ler sto­ler på mig

BT - - SØNDAG - Bt. dk/ brev­kas­ser

Kæ­re An­net­te! Jeg er en fyr på 23, som har væ­ret sam­men med min et år æl­dre kæ­re­ste i snart 2,5 år. Vi hyg­ger os rig­tig me­get, og jeg er i ud­gangs­punk­tet rig­tig lyk­ke­lig i mit for­hold. Der er dog et pro­blem, som jeg ik­ke ved, om jeg kan hol­de til me­get læn­ge­re. Min kæ­re­ste har væ­ret igen­nem en del fl ere for­hold end jeg i sin for­tid, og langt de fl este af dem er en­ten endt med, at han har væ­ret hen­de ut­ro, el­ler at han ge­ne­relt har be­hand­let hen­de dår­ligt. Hen­des for­tid be­ty­der, at hun i dag har rig­tig svært ved at sto­le på mig. Hvis det ba­re var ja­lou­si­en, kun­ne jeg le­ve med det. Jeg har al­li­ge­vel me­get få kvin­der i min om­gangskreds, og jeg kun­ne al­drig fi nde på at væ­re hen­de ut­ro. Men hen­des mi­stil­lid ræk­ker læn­ge­re. Hvis jeg f. eks. for­tæl­ler en hi­sto­rie om no­get jeg op­le­ve­de tid­li­ge­re i li­vet, tror hun sjæl­dent rig­tigt på, jeg re­elt har op­le­vet det - el­ler hun me­ner i hvert fald, jeg py­n­ter ge­val­digt på mit liv. På trods af at det er ret al­min­de­li­ge ting, jeg for­tæl­ler om. Når jeg for­sø­ger at si­ge, at det sår­er mig, at hun al­drig tror, jeg for­tæl­ler hen­de sandheden, af­vi­ser hun det med, at hun jo al­drig har lagt skjul på, at hun ik­ke kun­ne sto­le 100 pct. på fy­re. Vil det no­gen­sin­de bli­ve bed­re, el­ler skal jeg ba­re læ­re at le­ve med, at min kæ­re­ste slet ik­ke sto­ler på mig?

VH Mig Kæ­re Mig! Jeg tror ik­ke, du kan le­ve med det der. Og det kan du ik­ke, for­di det ned­bry­der dig. Du vil lang­somt hol­de op med at for­tæl­le no­get som helst, og det har in­gen af jer no­get godt ud af. Jeg sy­nes, det er rig­tig synd for din kæ­re­ste, at hun har det så­dan, men jeg sy­nes og­så, jeg aner, at hun bru­ger det som et for­svar. Jeg er ik­ke i tvivl om, at hun er ble­vet svig­tet og er ban­ge for, at det skal gen­ta­ge sig, men hun må ik­ke ba­re aff ær­di­ge dig, når du for­tæl­ler hen­de, at det, hun gør, sår­er dig. Hvis hun vil æn­dre sit liv og gi­ve et an­det men­ne­ske en chan­ce for at el­ske hen­de igen, så er hun nødt til at væ­re med på, at I beg­ge skal be­ar­bej­de det svigt, hun tid­li­ge­re har op­le­vet. Hun skal læ­re at læ­ne sig trygt til­ba­ge i di­ne ar­me. Hun skal fi nde til­li­den frem. Held og lyk­ke. An­net­te

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.