- KRI­GE­REN

BT - - SPORTEN -

SØN­DAG 22. MARTS 2015 ud, hvis Suárez fra før­ste færd hav­de er­kendt og und­skyldt.

************ Nu måt­te han for­la­de VM med en dom, der vil­le få sto­re kon­se­kven­ser for hans ar­bejds­gi­ver. Li­ver­pool stod til at måt­te und­væ­re klub­bens vig­tig­ste spil­ler i må­neds­vis. Fle­re kom­men­ta­to­rer vur­de­re­de da og­så, at det­te en­de­gyl­digt måt­te be­ty­de slut­nin­gen på det span­ske fl ir­te­ri. Om det så var Re­al Madrid el­ler FC Bar­ce­lo­na, der hav­de gjort til­nær­mel­ser, var det utæn­ke­ligt, at de vil­le rø­re så­dan en spil­ler med en ild­tang, lød vur­de­rin­gen fra de fl este. I dag kan man væ­re bag­klog, men på det giv­ne tids­punkt vir­ke­de det som en plau­si­bel vur­de­ring, at der næp­pe vil­le væ­re bud eft er kan­ni­ba­len. Hans klub, Li­ver­pool, valg­te at for­hol­de sig af­ven­ten­de og ik­ke kom­men­te­re på dom­men. Selv fryg­te­de Suárez, at he­le trans­fe­ren skul­le gå i va­sken på grund af en helt gen­nem­ført idi­o­tisk hand­ling.

Var dom­men fair? Det blev dis­ku­te­ret in­tenst. Fron­ter­ne var truk­ket hårdt op. Det var Uru­gu­ay mod re­sten af ver­dens sport­s­pres­se. Præ­si­dent Muji­ca kald­te FI­FA- fol­ke­ne en fl ok ’ dum­me svin’ for åbent tæp­pe, og Tabárez holdt en 20 mi­nut­ters lang for­svarsta­le for sin fortab­te fod­bold­søn. Hjem­me i Uru­gu­ay sad Suárez selv med tå­rer i øj­ne­ne, for­tal­te han se­ne­re i sin selv­bi­o­gra­fi . El Ma­e­stro brænd­te igen­nem for ham, selv­om han hav­de svig­tet hol­det. Tabárez an­non­ce­re­de så­gar, at han som kon­se­kvens af den uri­me­li­ge dom med øje­blik­ke­lig virk­ning op­sag­de samt­li­ge til­knyt­nin­ger til di­ver­se ar­bejds­grup­per i FI­FA. Han men­te, at Suárez blev hængt ud som syn­de­buk af FI­FA eft er mas­sivt pres fra in­ter­na­tio­na­le me­di­er, pri­mært de en­gelsk­spro­ge­de.

Bå­de Suárez og Chiel­li­ni bur­de væ­re straff et, iføl­ge El Ma­e­stro. Men FI­FA straff ede kun den ene part, og straff en var end­da over­dre­vet hård. Tabárez næv­ner, at de jour­na­li­ster, der var til pres­se­mø­det eft er kam- pen, kun fo­ku­se­re­de på episo­den. Slet ik­ke på kam­pen. De hav­de glemt, at der in­de i det he­le og­så var en per­son. En per­son, som hav­de ret­tig­he­der. Men per­so­nen Suárez vil­le kom­me igen, det var Tabárez sik­ker på. Stær­ke­re end no­gen­sin­de, og den tid­li­ge­re sko­le­læ­rer var klar til at stå ved hans si­de.

************ Tabárez og Uru­gu­ay fi k støt­te af for­skel­li­ge to­ne­an­gi­ven­de per­son­lig­he­der. Blandt an­dre Die­go Ma­ra­do­na, der sjæl­dent la­der en mu­lig­hed for at kri­ti­se­re FI­FA unds­lip­pe. Må­ske lidt me­re over­ra­sken­de kom og­så Chiel­li­ni på ba­nen. Li­ge eft er episo­den var han selv­føl­ge­lig ra­sen­de. Han kun­ne med ret­te fø­le sig selv og he­le Ita­li­en bort­dømt. Hans hold­kam­me­rat Mar­chi­sio fi k i kam­pen di­rek­te rødt, mens Suárez slap uden på­ta­le. Chiel­li­ni ud­tal­te ef­ter­føl­gen­de, at det var skam­me­ligt, at dom­mer­ne be­skyt­ter de sto­re ver­dens­stjer­ner og vil be­hol­de dem i de sto­re tur­ne­rin­ger. De­sto me­re over­ra­sken­de er det, at han – som Bak­kal, Evra og Iva­novic hav­de gjort det – kort tid eft er over­gre­bet til­gav Suárez be­tin­gel­ses­løst. Han ma­ne­de til be­sin­dig­hed og men­te, at straff en var alt for hård.

En­de­lig kom El Pi­sto­lero og­så selv frem med en und­skyld­ning. Seks da­ge eft er hæn­del­sen in­drøm­me­de Suárez, at han hav­de lø­jet over for FI­FA ved den før­ste for­kla­ring. Han fortrød og und­skyld­te over for Chiel­li­ni og he­le fod­bold­ver­de­nen. Han hav­de haft tid til at tæn­ke over tin­ge­ne hjem­me hos So­fi a og bør­ne­ne. Han hav­de tænkt så me­get over tin­ge­ne, at en de­pres­sion lå på lur li­ge om hjør­net. Und­skyld­nin­gen let­te­de hjer­tet og fi k de dår­li­ge vi­bra­tio­ner i det snørk­le­de men­tale uni­vers til at for­svin­de. Men det var nu næp­pe he­le for­kla­rin­gen.

************ Und­skyld­nin­gen skal ses i det lys, at FC Bar­ce­lo­na til al­les over­ra­skel­se ik­ke hav­de truk­ket fø­le­hor­ne­ne til sig. Klub­ben var fort­sat in­ter­es­se­ret i Suárez. Sam­ti­dig med sin und­skyld­ning ap­pel­le­re­de Suárez FI­FAs ka­ran­tæ­ne. Nu kun­ne han må­ske på­vir­ke beg­ge sa­ger – den mu­li­ge Barca- trans­fer og ap­pel­sa­gen hos FI­FA – po­si­tivt med sin und­skyld­ning. Ide­en var god nok, men eff ek­ten hav­de unæg­te­lig væ­ret stør­re, hvis und­skyld­nin­gen var fal­det på et tid­li­ge­re tids­punkt.

Be­kla­gel­se fyl­der sta­dig ik­ke me­get i Suárez’ eft ertan­ker om­kring bid­det. Han var un­der pres in­den kam­pen. Halvska­det med man­ge tan­ker om frem­ti­den. Li­ge in­den episo­den med Chiel­li­ni hav­de han brændt den op­lag­te chan­ce i fri po­si­tion mod Buff on. Han var ir­ri­te­ret og fryg­te­de exit trods en mand i over­tal. Han var en spil­ler un­der pres, og så sker den slags i Suárez’ uni­vers.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.