Kul­tur Der­for el­sker vi Me­ryl

He­le 19 Oscar- no­mi­ne­rin­ger er det ble­vet til for Me­ryl Stre­ep. Bl. a. for ’ In­to The Woods’, der har pre­mi­e­re på tors­dag

BT - - KULTUR - Jacob Wendt Jensen jwj@ ber­ling­s­ke­me­dia. dk

FILM

Me­ryl Stre­ep er Dron­nin­gen af Hol­lywood, når det gæl­der Oscar- no­mi­ne­rin­ger og slidstær­ke præ­sta­tio­ner i al­le mu­li­ge for­skel­li­ge slags film gen­nem nu 40 år. På tors­dag er hun end­nu en gang ak­tu­el i fil­men ’ In­to The Woods’.

» Jeg er jo ba­re sku­e­spil­ler, « si­ger Me­ryl Stre­ep, når jour­na­li­ster spør­ger om, hvor­for hun kan så me­get. Men der må da væ­re no­get sær­ligt ved en sku­e­spil­ler, der har væ­ret no­mi­ne­ret til en Oscar 19 gan­ge på om­kring det dob­bel­te an­tal år.

Kan sva­ret vir­ke­lig væ­re så en­kelt, at Me­ryl Stre­ep ba­re er den flit­tig­ste og dyg­tig­ste blandt kol­le­ger­ne? Det er helt sik­kert en af hem­me­lig­he­der­ne, hvor ke­de­lig og for­ud­si­ge­lig den så måt­te væ­re, men der er me­re.

Un­der ind­spil­nin­ger­ne til sid­ste års ’ Fa­mi­li­en’ (’ Au­gust: Osa­ge Co­un­ty’) vi­ste Me­ryl Stre­ep me­re end al­min­de­ligt over­skud. Hun in­vi­te­re­de al­le ho­ved­rol­lesku­e­spil­ler­ne til at øve replik­ker­ne i hen­des hjem i Okla­ho­ma. Der sad så an­dre dyg­ti­ge sku­e­spil­le­re som Be­ne­di­ct Cum­ber­batch, Sam She­pard, Ewan McGre­gor og Julia Ro­berts sam­let i hen­des dag­ligstue og spi­ste Me­ryl Stre­eps hjem­mela­ve­de kal­ve­ko­te­let­ter ef­ter endt ar­bejds­dag.

Det for­hin­dre­de hen­de ik­ke i at gen­nem­spil­le den lan­ge mo­no­log på 18 si­der tekst om en can­cer­syg narko­man om­kring 30 gan­ge i lø­bet af ind­spil­nin­ger­ne. Bå­de i de sce­ner un­der mo­no­lo­gen, hvor hun selv stod for­an ka­me­ra­et, men og­så al­tid for at hjæl­pe med­spil­ler­ne, når kun de var i bil­led­ram­men, og hun selv i vir­ke­lig­he­den ik­ke be­hø­ve­de at væ­re til ste­de, for­di det he­le al­li­ge­vel skul­le klip­pes sam­men til sidst. Det ly­der tæt på ar­bejds­mæs­sig og men­ne­ske­lig per­fek­tion.

Sneg sig ind un­der hu­den

Så­dan er hun ba­re. Dyg­tig og ar­bejd­s­om. Og må­ske lidt ke­de­lig, sy­nes nog­le. I be­gyn­del­sen af kar­ri­e­ren var hun der li­ge­som ba­re i fil­me­ne. I 1970’ er­ne og 1980’ er­ne. Ak­ku­rat som en Ove Spro­gøe i gam­le da­ges dansk film, så var hun of­te med, men trå­d­te ik­ke umid­del­bart i ka­rak­ter.

Hun lig­ne­de en gen­nem­snits­per­son, li­ge­som Ove Spro­gøe. For­de­len ved at se så­dan ud er, at hvis el­lers man er dyg­tig nok som sku­e­spil­ler, så er det let for pu­bli­kum at læ­se sig selv ind i et hver­dags­an­sigt.

Li­ge­som Ove Spro­gøe blev Me­ryl Stre­ep su­per­stjer­ne med ti­den på bag­grund af knald­hårdt ar­bej­de hver ene­ste dag. Det vi­ste sig nem­lig, at der var en be­trag­te­lig ka­ris­ma bag an­sig­tet, som hun fik lov til at bre­de gan­ske lang­somt ud. Og et stort ta­lent for at til­eg­ne sig di­a­lek­ter, om så de var ame­ri­kan­ske, au­stral­ske, en­gel­ske – el­ler dan­ske.

Me­ryl Stre­ep er ik­ke så­dan en film­ty­pe, man fo­rel­sker sig pla­dask i ef­ter en en­kelt film. Hun sni­ger så småt sin char­me og sin dyg­tig­hed ind på én, film ef­ter film, ind­til man til sidst over­gi­ver sig be­tin­gel­ses­løst til hen­des ta­lent. Uan­set hvor hård en nit­te man er, hvor for­hip­pet ef­ter en spe­ci­el film­gen­re man er, så kan Me­ryl Stre­ep ik­ke an­det end at im­po­ne­re og få den stør­ste respekt.

’ Jernladyen’,

Tre gan­ge ud af 19 no­mi­ne­rin­ger er det ble­vet til en Oscar for Stre­ep. Her for rol­len i hvor hun spil­ler Mar­ga­ret That­cher. Fo­to: Reu­ters/ Mi­ke Bla­ke

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.