MA­RE­RIDT I LU

Fly­eks­per­ter fra he­le Eu­ro­pa hæl­der til den sam­me for­kla­ring A320 styr­te­de sand­syn­lig­vis ned på grund af et tryk­fald i ka­bi

BT - - FLYTRAGEDIE GEDIE I ALPERNE - Maria Christine Mad­sen ma­ma@ bt. dk sodr@ bt. dk Lot­te Schar­ff lots@ bt. dk

TRA­GE­DIE

Sop­hie Dür­r­feldt En halv ti­me ef­ter at væ­re let­tet vi­ste høj­de­må­le­ren 11582 me­ter. Fem mi­nut­ter se­ne­re vi­ste den 7513. Så 6187. 4610. 3581. Til sidst 2072. Og alt var stil­le. Si­den har fly­eks­per­ter un­dret sig. Hvor­for? Hvor­dan kun­ne det ske?

Nu ty­der no­get på, at et fald i ka­bi­ne­tryk­ket kan væ­re år­sa­gen til, at 150 men­ne­sker mi­ste­de de­res liv for da ru­te­fly­et A320 tirs­dag styr­te­de ned i de fran­ske al­per.

Det he­le var for­bi på ot­te mi­nut­ter. To spæd­børn, 16 gym­na­sie­e­le­ver og 132 kvin­der og mænd sad ube­hjæl­pe­ligt spær­ret in­de om bord på den Air­bus A320 fra Luft­hansas dat­ter­sel­skab Ger­manwings, der tirs­dag mor­gen kort ef­ter at væ­re let­tet fra Bar­ce­lo­na på vej mod Düs­sel­dorf plud­se­lig dyk­ke­de stejlt.

Der kom in­gen nød­mel­din­ger. In­gen rap­por­te­rin­ger om pro­ble­mer. Klok­ken 10: 53 lo­kal tid ram­te fly­et ind i klip­per­ne i de fran­ske al­per nær skis­port­s­ste­det Bar­ce­lo­net­te.

Fly­ets to sor­te bok­se blev i går fun­det blandt vra­gre­ster­ne. Krøl­let sam­men, forv­red­ne. Se­ne­re skal det vi­se sig, om de kan gi­ve et svar på, hvor­dan tra­ge­di­en kun­ne ske. Ind­til da er de fle­ste bå­de na­tio­na­le og in­ter­na­tio­na­le fly­eks­per­ter eni­ge om, at et tryk­fald er den mest sand­syn­li­ge for­kla­ring.

Tyn­de­re luft

Hvis det pas­ser, kan pas­sa­ge­rer­ne om bord ha­ve væ­ret ved be­vidst­hed, mens klip­per­ne på én gang lang­somt og alt for hur­tigt nær­me­de sig un­der dem.

Iføl­ge pi­lot og rå­d­gi­ver på spørg- pi­lo­ten. dk Sø­ren Andersen, der og­så har er­fa­ring med, hvor­dan tryk på­vir­ker den må­de, fly­pas­sa­ge­rer op­ta­ger ilt på i høj­den, er det ilt­mang­len, der er far­lig. Ik­ke tryk­ket.

» Der er den sam­me pro­cent­del ilt i luf­ten, når man kom­mer hø­je­re op, men luf­ten er ba­re tyn­de­re, så man får ik­ke så man­ge ilt­mo­le­ky­ler ned i lun­ger­ne. Man får ik­ke den ilt, man har be­hov for. Der­for vil man nor­malt kun væ­re ved be­vidst­hed i få se­kun­der, med­min­dre man får sin ilt­ma­ske på, « si­ger han.

Så hvis pas­sa­ge­rer har få­et ilt­ma­ske på, kan de ha­ve væ­ret i li­ve til det sid­ste.

’ Det er så mær­ke­ligt’

En af dem, der fin­der te­o­ri­en om tryk­fald mest sand­syn­lig som år­sag, er eks­pert i luft­fart og tid­li­ge­re tra­fik­chef i Kø­ben­havns Luft­havn Hans Chri­sti­an Sti­gaard.

Iføl­ge ham kan det nem­lig må­ske for­kla­re, hvor­for fly­et så plud­se­ligt dyk­ke­de.

» Fal­der tryk­ket i ka­bi­nen, skal fly­et for­holds­vis hur­tigt kom­me ned i en høj­de, hvor der er me­re ilt i luf­ten. Det er ik­ke for at få tryk­ket nor­ma­li­se­ret, at fly­et hur­tigt skal ned, men for at få fly­et i en høj­de, hvor der er ilt nok uden­for til, at men­ne­sker kan træk­ke vej­ret nor­malt igen, « si­ger Hans Chri­sti­an Sti­gaard. på, bur­de det kun­ne la­de sig gø­re at få nok ilt til at gen­nem­fø­re en red­nings­ak­tion.

Be­vidst­lø­se pi­lo­ter

Der­for un­drer det en af luft­fart­s­eks­per­ter­ne, at det på fly­ets sid­ste rej­se kun­ne se ud til, at pi­lo­ter­ne ik­ke har for­søgt at navi­ge­re, ef­ter fly­et be­gynd­te det stej­le dyk.

» Som jeg umid­del­bart ser det, har fly­et fort­sat på sin kurs og er flø­jet li­ge ned. Det er det, der er så mær­ke­ligt, « si­ger Hans Chri­sti­an Sti­gaard.

No­get ty­der af den grund på, at de to pi­lo­ter var be­vidst­lø­se. Det for­tæl­ler di­rek­tør i Det Eu­ro­pæ­i­ske Luft­fart­s­sik­ker­heds­a­gen­tur, EASA, Pek­ka Hent­tu, til den fin­ske nyheds­bu­reau FNB.

De før­ste lyd­op­ta­gel­ser fra det foru­lyk­ke­de Ger­manwings- fly ty­der nem­lig på, at der var helt stil­le i co­ck­pit­tet, in­den det styr­te­de ned. Det pas­ser godt med for­kla­rin­gen om, at styr­tet kan væ­re sket, for­di der ske­te et plud­se­ligt tryk­fald i ka­bi­nen. Hvis tryk­ket i ka­bi­nen faldt, vil il­ten nem­lig væ­re for­s­vun­det, og der­med kun­ne pi­lo­ter­ne ha­ve mi­stet be­vidst­he­den og der­med og­så kon­trol­len over fly­et.

Hav­de un­der 20 se­kun­der

» Kob­ler man det sam­men med ulyk­kes­fly­ets ba­ne, ty­der det på, at pi­lo­ter­ne var be­vidst­lø­se, i hvert fald no­get af ti­den, « si­ger Pek­ka Hent­tu.

Hvis der har væ­ret et tryk­fald i fly­ets co­ck­pit, kan pi­lo­ter­ne hur­tigt ha­ve mi­stet be­vidst­he­den, hvis de ik­ke hav­de nå­et at få de­res ilt­ma­sker på. Kun 10- 20 se­kun­der har pi­lo­ter­ne i gen­nem­snit i de si­tu­a­tio­ner, for­kla­rer Pek­ka Hent­tu.

Og­så luft­fart­s­kon­su­len­ten Ni­ck Brough me­ner, at det ty­der på, at pi­lo­ter­ne var ble­vet sat ud af spil, hvis der ik­ke blev sendt en nød­mel­ding.

» Uden ilt mi­ster du hur­tigt be­vidst­he­den. Det er der­for, be­sæt­nin­gen al­tid op­ly­ser, at man skal put­te sin egen ilt­ma­ske på først, før man put­ter en ilt­ma­ske på spæd­børn og børn, « si­ger han til bri­ti­ske Te­le­graph.

Men hvis bå­de pas­sa­ge­rer­ne og pi­lo­ter­ne nå­e­de at få ilt­ma­sker­ne på el­ler ik­ke be­svi­me­de af ilt­man­gel på grund af det la­ve tryk, er myste­ri­et end­nu stør­re. Og end­nu me­re skræm­men­de. For så har de set klip­pe­væg­ge­ne kom­me nær­me­re og nær­me­re, uden at de kun­ne gø­re no­get som helst.

TORS­DAG 26. MARTS 2015

Red­nings­ar­bej­det fort­sæt­ter med bå­de bjerg­kyn­di­ge og he­li­kop­te­re.

Fo­to: Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.